151 Bosboom—Bosnien </chapter> <chapter name="Bosboom"> Bosboom, Anna Louisa Geertruida, f. Toussaint (1812—86), holl. forfatterinde, gift med maleren Jan B. (1817—91), har skrevet en række noget brede, men iøvrig udmerkede romaner, hvor hun viste grundighet og stor evne til at gripe fjerne tiders mennesker og forhold. Blandt de mest kjendte er «De graaf van Devonshire» (1838), «De Engelschen te Rome» og særlig «Het huis Lauernesse». </chapter> <chapter name="Bosch"> Bosch, Hieronymus (ca. 1462—1516), holl. maler; har navn efter sit fødested s’Hertogenbosch. En av de første repræsentanter for en fantastisk-dæmonisk malerkunst, som væsentlig bæres av en barok fantasi, og hvis emner især bestaar i alskens uhyrer, trollpak og djævletøi. Et vanlig sujet er saaledes «Antonius’ fristelser» og «Helvedesstraffe»r. B. er malerisk utgaat fra van Eyck’erne og har paavirket Peeter Brueghel den ældre. Han er bedst repræsentert i Madrid (Filip II samlet ivrig paa hans billeder). </chapter> <chapter name="Boscoreale"> Boscoreāle, Italien, by syd for Vesuv, ved foten av fjeldet, 10 000 indb. Ved utgravning er her gjort flere storartede fund (en sølvskat, nu i Louvre). Boscorealefundet: Rornerske sølvkar. </chapter> <chapter name="Boscotrecase"> Boscotrecāse, Italien, by syd for Vesuv og vest for Boscoreale, 11300 indb. Byen er ongit av store lavamarker, som skyldes et utbrud i 1631, paany tildels ødelagt under utbruddet i april 1906. </chapter> <chapter name="Bosekop"> Bosekop, se Bossekop. </chapter> <chapter name="Bosïo"> Bosïo, François Joseph (1769—1845), fr. billedhugger. Elev av Pajou, paavirket av Canova. Bedst i sine gjengivelser av ungdommelige legemer som nymfen «Salmacis» og den unge «Hyacintos» (begge i Louvre). Han har ogsaa utført relieffet paa Vendômesøilen og firspandet paa Arc du Carrousel i Paris. </chapter> <chapter name="Booslitsmand"> Booslitsmand, retsuttryk for at betegne en person som er husvild (av oldn. slíta bú, ophæve husholdningen). Eier av bortbygslet gaard kan utsi leilændingen til fraflyttelse, naar han er b. og selv vil bo paa gaarden, og derhos selv har bortfæstet gaarden til leilændingen. I visse tilfælde har en odelsmand som er b., samme ret overfor leilænding paa indløst odelsgods. Bygselsummen maa i begge tilfælde tilbakebetales. </chapter> <chapter name="Bosna"> Bosna, Bosnien, elv som landet har navn efter. Utspringer i nærheten av Sarajevo og falder efter et 200 km. langt løp i Save. </chapter> <chapter name="Bosniaker"> Bosnia′ker, indbyggerne i Bosnien. Under Fredrik II av Preussen benævnelse paa det lette, med lanser bevæbnede rytteri. </chapter> <chapter name="Bosnien"> Bosnien, Balkanhalvøen, landskap omgit av Dalmatien, Kroatien. Slavonien, Serbien og Herzegovina, mot 152 indlandet danner Save og dens tilløp Unna og Drina tildels grænse, 41 908 km.3, 1 630 000 indb. — Natur. B. hører ytterst i vest til det saakaldte Karstland (s. d.), nemlig her Kalkfjeldshøilandet fra det Dinariske fjelddrag, som bærer grænsen mot Dalmatien, og et stykke umiddelbart indenfor dette. Dette er en smal triasjura-kridt-kalksone med høider over 2 000 m. og mægtige platefjeld. Helt anderledes er det endda længer inde liggende saakaldte Bosniske Ertsfjeld (med jernmalm), avrundede fjelde av palæozoiske skifere, hvor rikelig nedbør fremlokker frodig skogvekst. Ved østfoten av Ertsfjelddraget ligger Sarajevo-skaalen, egentlig bunden av en forhenværende (pliocen) indsjø, en paa de tre sider av fjelde omgivet dalkjel av elven Bosna, nu landets kulturcentrum. Denne store indsænkning i fjeldmassen hører til en sone av mesozoisk kalksten indenfor Ertsfjeldene, i hvilken blandt andre mægtige kalkfjelde hæver sig f. eks. Vlasic, 1919 m. Den inderste del av det bosniske fjeldland er en bred sone av foldet eocen flysj med eruptivberg, et venlig, lavt, skogklædt aasland. Inderst i landet ligger saa sletten langs Save med en større uiløper mot syd ind i fjeldlandet, nemlig langs Vrbas helt til Banjaluka. Den største indsænkning (her kaldt polje) i den egentlige karst er forøvrig den 380 km.. store polje ved Livno i den sydlige del av landet. Av landets talrike elver løper de fleste til Save, grænseelven i nord: Una, Vrbas, Ukrina, Bosna og Drina. Av elvene til Adriaterhavet faar bare Narenta større betydning. Og karst-vandet har tildels ikke avløp til havet. Kun faa sjøer, men talrike myrer. Sundt klima, kolde vintre, milde somre, tilstrækkelig nedbør. De høieste fjeldtopper bærer evig sne. Især i vest blæser ofte Bora’′en (s. d.) og Scirocco’en (jug). — Befolkningen, bosniakerne, er mest av serbisk nationalitet og taler serbisk. Der findes endel (6 000) saakaldte spanjoler (fra Spanien), 16000 zigøinere, 12 000 jøder samt grupper av albanesere og, især i byerne, tyrkere. Efter trosbekjendelsen er 43 pct. (825 000) græsk-ortodokse, 32 pct. (612 000) muhammedanere og 23 pct. (442 000) katolikker, 6 000 protestanter. Efter tyrkernes erobring av landet gik adelen over til islam for at faa beholde sine godser; det samme gjorde byboerne, hvorfor vi her træffer de vestligste moskéer i Europa, smaabønderne (rajaerne) forblev kristne, men indtok en underkuet stilling som forpagtere hos de muhammedanske godseiere. I den nyere tid er deres stilling forbedret. I det hele har landet og folket vundet betydelig ved at underlægges østerriksk styre. Saaledes ogsaa folkeundervisningen, skjønt endnu ikke 90 pct. av folket kan læse. — Næringsveier. Næsten halvdelen av landet er skogbedækket. De store statsskoger er rene urskoger. Jordsmonet er meget frugtbart, men landbruket litet fremskredet. 88 pct. av befolkningen tilhører den akerdyrkende stand. Av kornsorterne er mais og byg hovedproduktet. I nyere tid er indført dyrkning av sukkerroer. Der dyrkes tobak, der høstes og utføres en mængde frugt, især plommer. Vidtstrakte beiter begunstiger fædriften, som yder en stor del av landets utførsel (hester, kjør, sauer, saueskind, tarmer). Bergverksdrift, hovedsagelig for statens regning, har tat sig op i det mineralrike land (jern- og kobbermalmer, brunkul). Industrien er endnu væsentlig indskrænket til hjemmearbeide og haandverk for det nødvendigste behov. Der utføres dog tepper, særlig uldtepper. Der er i den sidste tid gjort en begyndelse med fabrikanlæg i papir-, tobakstilvirkning, ølbryggerier o. a. Handelsomsætningen med Østerrike-Ungarn hadde i 1911 en værdi av henimot 200 mill. østerr. kr., summen omtr. like fordelt paa ind- og utførsel. Landet har (1913) 1 956 km. jernveier, hovedlinjen, forbindende Ungarn og