Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151 Bosboom—Bosnien
Bosboom, Anna Louisa Geertruida, f.
Toussaint (1812—86), holl. forfatterinde, gift med maleren
Jan B. (1817—91), har skrevet en række noget brede,
men iøvrig udmerkede romaner, hvor hun viste
grundighet og stor evne til at gripe fjerne tiders mennesker
og forhold. Blandt de mest kjendte er «De graaf van
Devonshire» (1838), «De Engelschen te Rome» og særlig
«Het huis Lauernesse».
Bosch, Hieronymus (ca. 1462—1516), holl. maler;
har navn efter sit fødested s’Hertogenbosch. En av de
første repræsentanter for en fantastisk-dæmonisk
malerkunst, som væsentlig bæres av en barok fantasi, og hvis
emner især bestaar i alskens uhyrer, trollpak og
djævletøi. Et vanlig sujet er saaledes «Antonius’ fristelser»
og «Helvedesstraffe»r. B. er malerisk utgaat fra van
Eyck’erne og har paavirket Peeter Brueghel den ældre.
Han er bedst repræsentert i Madrid (Filip II samlet
ivrig paa hans billeder).
Boscoreāle, Italien, by syd for Vesuv, ved foten av
fjeldet, 10 000 indb. Ved utgravning er her gjort flere
storartede fund (en sølvskat, nu i Louvre).
Boscorealefundet: Rornerske sølvkar.
Boscotrecāse, Italien, by syd for Vesuv og vest for
Boscoreale, 11300 indb. Byen er ongit av store
lavamarker, som skyldes et utbrud i 1631, paany tildels
ødelagt under utbruddet i april 1906.
Bosekop, se Bossekop.
Bosïo, François Joseph (1769—1845), fr.
billedhugger. Elev av Pajou, paavirket av Canova. Bedst i
sine gjengivelser av ungdommelige legemer som nymfen
«Salmacis» og den unge «Hyacintos» (begge i Louvre).
Han har ogsaa utført relieffet paa Vendômesøilen og
firspandet paa Arc du Carrousel i Paris.
Booslitsmand, retsuttryk for at betegne en person
som er husvild (av oldn. slíta bú, ophæve
husholdningen). Eier av bortbygslet gaard kan utsi leilændingen
til fraflyttelse, naar han er b. og selv vil bo paa
gaarden, og derhos selv har bortfæstet gaarden til
leilændingen. I visse tilfælde har en odelsmand som er b.,
samme ret overfor leilænding paa indløst odelsgods.
Bygselsummen maa i begge tilfælde tilbakebetales.
Bosna, Bosnien, elv som landet har navn efter.
Utspringer i nærheten av Sarajevo og falder efter et 200
km. langt løp i Save.
Bosnia′ker, indbyggerne i Bosnien. Under Fredrik
II av Preussen benævnelse paa det lette, med lanser
bevæbnede rytteri.
Bosnien, Balkanhalvøen, landskap omgit av
Dalmatien, Kroatien. Slavonien, Serbien og Herzegovina, mot
152
indlandet danner Save og dens tilløp Unna og Drina
tildels grænse, 41 908 km.3, 1 630 000 indb. — Natur.
B. hører ytterst i vest til det saakaldte Karstland (s. d.),
nemlig her Kalkfjeldshøilandet fra det Dinariske
fjelddrag, som bærer grænsen mot Dalmatien, og et stykke
umiddelbart indenfor dette. Dette er en smal
triasjura-kridt-kalksone med høider over 2 000 m. og
mægtige platefjeld. Helt anderledes er det endda længer
inde liggende saakaldte Bosniske Ertsfjeld (med
jernmalm), avrundede fjelde av palæozoiske skifere, hvor
rikelig nedbør fremlokker frodig skogvekst. Ved
østfoten av Ertsfjelddraget ligger Sarajevo-skaalen, egentlig
bunden av en forhenværende (pliocen) indsjø, en paa de
tre sider av fjelde omgivet dalkjel av elven Bosna, nu
landets kulturcentrum. Denne store indsænkning i
fjeldmassen hører til en sone av mesozoisk kalksten
indenfor Ertsfjeldene, i hvilken blandt andre mægtige
kalkfjelde hæver sig f. eks. Vlasic, 1919 m. Den
inderste del av det bosniske fjeldland er en bred sone av
foldet eocen flysj med eruptivberg, et venlig, lavt,
skogklædt aasland. Inderst i landet ligger saa sletten langs
Save med en større uiløper mot syd ind i fjeldlandet,
nemlig langs Vrbas helt til Banjaluka. Den største
indsænkning (her kaldt polje) i den egentlige karst er
forøvrig den 380 km.. store polje ved Livno i den sydlige
del av landet. Av landets talrike elver løper de fleste
til Save, grænseelven i nord: Una, Vrbas, Ukrina, Bosna
og Drina. Av elvene til Adriaterhavet faar bare Narenta
større betydning. Og karst-vandet har tildels ikke
avløp til havet. Kun faa sjøer, men talrike myrer. Sundt
klima, kolde vintre, milde somre, tilstrækkelig
nedbør. De høieste fjeldtopper bærer evig sne. Især i vest
blæser ofte Bora’′en (s. d.) og Scirocco’en (jug). —
Befolkningen, bosniakerne, er mest av serbisk
nationalitet og taler serbisk. Der findes endel (6 000)
saakaldte spanjoler (fra Spanien), 16000 zigøinere, 12 000
jøder samt grupper av albanesere og, især i byerne,
tyrkere. Efter trosbekjendelsen er 43 pct. (825 000)
græsk-ortodokse, 32 pct. (612 000) muhammedanere og
23 pct. (442 000) katolikker, 6 000 protestanter. Efter
tyrkernes erobring av landet gik adelen over til islam for
at faa beholde sine godser; det samme gjorde byboerne,
hvorfor vi her træffer de vestligste moskéer i Europa,
smaabønderne (rajaerne) forblev kristne, men indtok en
underkuet stilling som forpagtere hos de
muhammedanske godseiere. I den nyere tid er deres stilling
forbedret. I det hele har landet og folket vundet
betydelig ved at underlægges østerriksk styre. Saaledes
ogsaa folkeundervisningen, skjønt endnu ikke 90 pct. av
folket kan læse. — Næringsveier. Næsten halvdelen
av landet er skogbedækket. De store statsskoger er rene
urskoger. Jordsmonet er meget frugtbart, men
landbruket litet fremskredet. 88 pct. av befolkningen
tilhører den akerdyrkende stand. Av kornsorterne er mais
og byg hovedproduktet. I nyere tid er indført
dyrkning av sukkerroer. Der dyrkes tobak, der høstes og
utføres en mængde frugt, især plommer. Vidtstrakte
beiter begunstiger fædriften, som yder en stor del av
landets utførsel (hester, kjør, sauer, saueskind, tarmer).
Bergverksdrift, hovedsagelig for statens regning, har tat
sig op i det mineralrike land (jern- og kobbermalmer,
brunkul). Industrien er endnu væsentlig indskrænket
til hjemmearbeide og haandverk for det nødvendigste
behov. Der utføres dog tepper, særlig uldtepper. Der
er i den sidste tid gjort en begyndelse med
fabrikanlæg i papir-, tobakstilvirkning, ølbryggerier o. a.
Handelsomsætningen med Østerrike-Ungarn hadde i 1911 en
værdi av henimot 200 mill. østerr. kr., summen omtr.
like fordelt paa ind- og utførsel. Landet har (1913)
1 956 km. jernveier, hovedlinjen, forbindende Ungarn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
