Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 Bosporanske rike—Bosse 154
Kroatien med Adriaterhavet, gaar fra Brod over Sarajevo
til Ragusa, hovedsagelig i Bosnas og Narentas dalfører.
Byer: Sarajevo, hovedstad, Travnik, Jaice, engang residens
for kongen av B., Banjaluka, Bihač, Donja, Tuzla, samtlige,
undtagen Jaice, hovedbyerne i distrikterne av samme navn.
Historie. I oldtiden var B. bebodd av de
indoeuropæiske illyrer. Som romersk provins fra Augustus’ tid
hørte B. først til Illyrien, senere til Pannonien og
Dalmatien. Ved Romerrikets deling fulgte B. med det
østromerske rike og blev efter folkevandringens slutning
(626—640) oversvømmet av slaviske stammer, serber og
kroater. Fra ca. 1100 var B. ofte under ungarsk
overhøihet, samtidig grep bogomilernes (s. d.)lære sterkt om sig,
navnlig i overklassen. I 14 aarh. vandt B. større
uavhængighet, og Stefan Tvrtko (d. 1391) tok kongenavn
1376. Riket blev snart ved indre splid svækket, fra ca.
1400 kom tyrkerne, krævet aarlig tribut og erobret 1463
det meste av B. og resten 1528. Største delen av den
grundeiende adel, bogomilerne, antok islam. En del av
underklassen fulgte dem, men ellers kom bønderne
(kmeter) under den indfødte lensadels aak og led haardt
ved de talrike
tyrkisk-Østerrikes sammenbrud proklamerte en
nationalforsamling i Agram (Zagreb) den jugoslaviske stats
uavhængighet med dr. Korosetz som førsteminister 30 okt. 1918.
Sterke kræfter arbeidet for en forening av serber og
jugoslaver (s. d.), og decbr. samme aar erklærtes den
serbo-kroato-slovenske stat for oprettet. Ved freden i
St. Germain-en-Laye 10 sept. 1919 (endnu ikke ratificert)
avstod Østerrike B. og sine øvrige sydslaviske provinser
til den nye storserbiske stat. (Se iøvrig Jugoslaver
og Serbien.)
Bosporānske rike, i oldtiden navnet paa endel
landskaper ved det kimmeriske Bosporus (nu strædet ved
Kertsch i Sydrusland), oprindelig anlagt av grækerne.
Fra 438 tf. Kr. til 365 e. Kr. stod B. r. under egne
fyrster, som dog siden 63 f. Kr. var halvt avhængige av Rom.
Bosprus (græ. Bosporos, tyrk. Boghas) eller strædet
ved Konstantinopel, sundet mellem Balkanhalvøen og
Lilleasien, forbinder Marmarasjøn med Sortehavet, er
30 km. langt, 1/z—21/2 km. bredt, 20—50, høist 66 m.
dypt. B. er i tertiærtiden, da Europa endnu var
landfast med Asien, dannet som en elveerosionsdal, som saa
senere er sunket under
østerrikske krige. Med
Tyrkiets nedgang i magt
vaaknet motstanden mot
dets styre. Mahmud II’s
reformer i
administrationen fremkaldte hyppige
reisninger blandt de
muhammedanske bosniaker
(1821—51), indtil de
kraftig kuedes av Omar pasja,
der som guvernør (vali)
1851—60 brøt lensadelens
magt og Treorganiserte
styret, navnlig
skattevæsenet. De nye
skatteavgifter til staten trykket
kmeterne svært, især de
kristne. 1875 utbrøt
opstand i Herzegovina, snart
ogsaa iB. Tyrkerne
kunde ikke kue oprøret, som blev medvirkende aarsak
til den russisk-tyrkiske krig 1877—78.
Berlinertraktaten av 13 juli 1878 gav Østerrike ret til militær
besættelse og forvaltning av B., men den østerrikske
hær møtte voldsom motstand, før okkupationen blev
fuldbyrdet okt. 1878. B. blev underlagt den
østerrikske finansforvaltning, men dennes byraakratiske styre
fremkaldte oprør (1881—82). 1882—1903 bragte
finansminister v. Kallays despotiske, men administrativt
dygtige styre og 1903—11 baron Burian (s. d.) orden og
velstand i hele B. Dets hjælpekilder utnyttedes,
retsvæsen, undervisning og religiøse forhold blev ordnet
under hensyn til muhammedansk ret og tro. Allikevel
holdt muhammedanernes motstand mot det østerrikske
tvangsstyre sig, og de kristne serbo-kroater haabet fra
Serbien en redning fra det forhatte Østerrike. Efter
den ungtyrkiske revolution proklamerte Østerrike
annektion av B.-Herzegovina 7 okt. 1908. Dette brud paa
Berlinertraktaten vakte den største harme i Tyrkiet,
Serbien og Rusland. Tyrkerne boycottet østerrikske
varer, og Østerrike gav ca. 40 mill. kr. i erstatning for
de tyrkiske statsgodser. Serbiens og Ruslands motstand
blev brutt ved Tysklands hjælp. Men i Serbien blev
der dannet hemmelige selskaper og sammensvergelser
i storserbisk aand. Fra disse kredser utgik mordet paa
den østerrikske tronfølger Frans Ferdinand 28 juni 1914,
hvorefter Verdenskrigen fulgte. Under krigen holdtes
enhver national bevægelse nede med haard haand. Efter
Bosporus ved Kandlisja.
hav. Strømmen i
strædet er næsten bestandig
utgaaende fra Sortehavet
til Marmarasjøen. Det
nordre indløp er forsynt
. med fyrene Rumeli og
Anadoli Fenér og
beskyttet av talrike forter og
batterier. De maleriske
bredder med steile, op til
250 m. høie skrenter,
bærer en næsten
sammenhængende bebyggelse av
byer og borge, slotte (f.
eks. Dolma-Bagtsje,
Jildiskiosk, sultanens
residensslot) og landsteder.
B. er kaldt
Konstantinopels «hovedgate».
Indenfor den sydlige indgang
danner B. en vik, det «Gyldne Horn»; paa begge sider
av denne ligger Konstantinopel med sine forstæder.
Likeoverfor ligger paa den asiatiske side Skutari og
havnen og jernbanestationen Haidar-Pasja,
utgangspunktet for jernbanen gjennem Lilleasien (Bagdadbanen).
Hvor nu ruinerne Rumeli-Hisar og Anadoli-Hisar ligger,
gik Dareios paa sit tog mot skyterne 513 f. Kr. over med
800 000 persere, paa en skibsbro. I Therapia har flere
av stormagternes utsendinger sine sommerboliger. — B.,
det Kimmiriske B., var i oldtiden ogsaa navn paa
det nuværende Kaffastræde eller strædet ved Kertsch og
Jenikale, mellem Krim og fastlandet, mellem Sortehavet
og det Asovske Hav.
Bosra (Bostra), by i Hauran, paa østsiden av Jordan,
ca. 120 km. syd for Damaskus; var engang hovedstad i
den romerske provins Arabia (blomstret navnlig under
Trajan), blev senere erkebispesæte; paa korstogenes tid
fandtes her en overordentlig sterk fæstning.
Boss, Lewis (1846—1912), amer. astronom, fra 1876
direktør for Dudley-observatoriet. Har ved
meridianinstrumentet bestemt pladser for en mængde stjerner og
bl. a. utgit stjernekatalogen «Preliminary general
catalogue of 6 188 stars».
Bossage [båśž] (fr.), murverk av huggen sten, hvor
hver kvader springer frem med en ru bearbeidet overflate.
Bosse, Harriet Sofie (1878—), n., senere sv.
skuespillerinde, f. i Kristiania, debuterte 1896 paa Fahlstrøms
Centralteater i Kra. og hørte til dette teaters bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
