Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Boston [båstn]. 1. Forenede Stater,
hovedstad og største by i staten
Massachusetts, ved det inderste av
Massachusettsbugten, 768 000 indb. (1917;
i 1822 50 000, i 1900 561 000). B.
bestaar egentlig av flere byer omkring
B. Harbour og langs Charles River:
Gamle B. (det eg. B.), Øst-B. paa
Noddle′s ø paa den anden side av
havnen, Syd-B., Charlestown (med
mindestøtten paa Bunker Hill,
skuepladsen for det første sammensteøt,
eg. paa Breed’s Hill, i frihetskrigen
17 juni 1775) samt forstæderne
Brighton i vest, Roxbury og Vest Roxbury
i sydvest og Dorchester i syd. Av
parkerne kan nævnes Common Park
i Gamle B. og Franklin Park i Vest
Roxbury. B. har en av staternes
vakreste biblioteksbygninger.
Udmerket teknisk skole, Harvard
universitets medicinske avdeling og B.
universitet, det romersk-katolske B.
College, og mange andre kulturinstitu-
Boston—Boström
158
ler sætter en stambet, som skrives
i en rubrik hvor senere beter tilføies
eller utslettes. Meldingerne er pas
eller 1. b.; 5 stik skal gjøres; 2. petite
misère; ingen stik; spilleren kan lægge
bort et kort; 3. seks; 4. grande
misère, 0 stik; intet kort kan lægges
bort; 5. syv; 6. grande misère; 7. otte;
8. ni; 9. petite misère ouverte, 0 stik;
et kort lægges bort, og kortene lægges
aapent; 10. ti; 11. grande misère
ouverte, 0 stik, intet kort kan lægges
bort, og kortene lægges aapent; 12.
elleve; 13. grande misère ouverte;
14. tolv; 15. tretten. I misèrespil er
der ingen trumf. I alle trumfspil
kan der vælges «grandissimo»
istedenfor trumf. I trumfspil kan melderen
forlange hjælp («whist») hos en anden
spiller. I b. skal da de to sammen
gjøre 8 stik (5+4 3), i seks 10 stik
(6-H4) o. s. v. Hver spiller er
ansvarlig for sine stik hvis der tapes.
Spilleren bestemmer selv farven hvori
tioner («Amerikas Athen»). B. er Bostkagt. der skal spilles. Dersom ingen vil
forbundet med byen Cambridge ved være whist, kan whistsøkeren lægge
flere broer over Charles River. Blandt forretnings- ] sig paa en bet eller spille alene. Betalingen sker efter
gaterne er Washington Street en av de folksomste ] en tabel.
gater i nogen by i Europa og Amerika. En pryd for
B.s villastrøek er det rike vildvin- og eføiløv som
dækker husene. B. har en udmerket havn, og av de
talrike byer i det omliggende land er over tyve ikke
længere borte end en times jernbanefart. B. er
Nyenglands hovedmarked for uld, utfører fødevarer til
Europa og har en utstrakt kysthandel med New York,
Savannah og Vestindien. B. er Nyenglands pengecentrum
og den vigtigste utførselsby i de Forenede Stater for lær
og lærvarer. B. har ikke saa bekvem forbindelse med
indlandet som New York, selv ikke efterat der, i 1875,
er ført jernbane gjennem Hoosac-fjeldene i det vestlige
av Massachusetts. B. er derfor overfløiet som handelsby
av New York, i de sidste aar ogsaa av Philadelphia; av
staternes samlede handelsomsætning falder (1917—18)
omtr. 5 pct. paa B. B.s vigtigste industrielle
specialiteter er sukker og klæde. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i New York. — Historie. Etfter
forskjellige kolonianlæg (Plymouth, Salem, Charlestown)
vandret de puritanske «pilegrimsfædre» den 17 sept. 1630
over til halvøen Trimountain (de tre høider), senere
Tremont, indianernes Shawmutt. Her opstod B., som fik sit
navn efter den by i England hvorfra flere av kolonisterne,
blandt dem guvernør Winthrop og deres første mand Isaac
Johnston, skrev sig. Under frihetskrigen spillet B. en vigtig
rolle. Allerede 1770 var der et blodig folkeopløp mot de
engelske soldater (B.-massakren). 16 decbr. 1773 foregik
den berømte utkastning av de engelske teladninger paa
B.s havn. 17 mars 1776 tok Washington B. tilbake fra
englænderne. B. er Franklins fødeby (1706). — 2.
England, by i Lincolnshire, ved elven Witham, 6 km.
ovenfor dens munding, 17 000 indb. Byen har i ældre tider
været kongedømmets hovedhavn, i sin tid meget søkt
av hanseatiske skibe, ogsaa norske skibe drev handel her
i gammel tid. B. driver dyphavsfiske med en flaate paa
40 trawlere, skibsbyggeri. Adskillig industri. Indførsel
av trælast, granit, utførsel av kul og landbruksredskaper.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i London.
Boston er et spil som alm. spilles av fire personer
med 13 kort hver. Der trækkes et kort som blir bedste
farve. Den anden søsterkulør blir næstbedst og de
andre simpel, og farverne slaar hinanden. Hver spil-
Bostoni′t, en væsentlig av feltspat (natronfeltspat)
bestaaende gangbergart. Findes oftest sammen med
kamptonit, bl. a. paa Gran.
Boström, Erik Gustaf Bernhard (1842—1907),
sv. statsmand, utgik fra godseierklassen og beholdt altid
et præg av dens livssyn og interesser. 1863 arvet han
fideicommisset Östana i Sõdre Roslag, hvor han snart
blev overlæsset med kommunale og politiske hverv.
1875—983 var han valgkredsens repræsentant i riksdagens
andet kammer. Her sluttet han sig til centrum, men
kom samtidig i kraft av sine agrarinteresser paa en god
fot med landtmannapartiet. Da dette 1888 splittedes,
gik han ind i det «nye» landtmannaparti som dettes
største politiske kraft. Sit navn vandt han i
1880-aarenes toldstrid som utpræget beskyttelsesmand og
sterkt benyttet deltager i riksdagens komitéarbeide. 1891
blev han regjeringschef og blev med en kort avbrytelse
sittende som saadan indtil 1905. Han blev imidlertid
ikke den protektionistiske og doktrinært konservative
herre man hadde ventet at finde i ham. Han lot sig
ikke hefte av sine grundsætninger; hans kundskaper var
sterkt begrænset, og hans syn rak ikke vidt, men hos
ham var fordomsfrihet parret med et sundt, praktisk
omdømme, megen verdensklokskap og politisk erfaring,
en fin tæft, en djervhet som aldrig svigtet, og evnen til
at utnytte enhver situation. Han skiftet standpunkt,
ikke overbevisning. Han kom som bevisst realpolitiker
og opportunist til at bane vei for den moderne
liberalisme i svensk politik og blev selv ikke uberørt av dens
første luftninger. Hans toldpolitik vekslet med de
politiske konjunkturer; 1892 satte han korntolden ned, 1895
drev han den atter i veiret. Forsvarsspørsmaalet fik han
1892 løst ved at drive igjennem en ny hærordning med
utvidet tjenestetid, «de nittio dagarne», og den længe
ønskede avskrivning av grundskatterne. 1899 opnaadde
han en effektiv utvidelse av flaaten og 1900 anlægget av
Bodenbefæstningerne. Unionspolitikken blev prøvestenen
for hans statsmandsevne. Men her led han sit nederlag.
Hans tanke var sikkerlig at komme til et opgjør og en
varig ordning med Norge. Det syntes en tidlang at
skulle lykkes. Nordmændene slog atter ind paa
forhandlingsveien. Men samtidig opstod der i Sverige en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
