163 Bothne—Botryomykose 164 av krigen, saaledes bl. a. i slaget ved Colenso. Arbeidet efter freden for forstaaelse mellem boere og englændere. 1907—10 premierminister i Transvaal og ved dannelsen av den sydafrikanske union (mai 1910) dennes førsteminister. Under Verdenskrigen ledet B. med overlegen dygtighet kolonikrigen mot tyskerne i Sydafrika 1914—15. </chapter> <chapter name="Bothne"> Bothne. 1. Thrond JonsonB. (1835—1907), f. i Vikør, utgav «Fredrikshalds Tilskuer» 1867 —75, utvandret, var 1875 —82 lærer ved Luther College, Decorah, Ia., og virket senere som redaktør for «Norden», «Scandinaven» og «Decorahposten». — 2. Gisle B. (1860—), søn av foreg., n.-amer. filolog, utvandret 1876, blev 1881 lærer i norsk og græsk ved Luther College. 1907 ansat i den norske professorpost ved Minnesotas statsuniversitet. </chapter> <chapter name="Bothner"> Bothner, Harald (1850—), n. embedsmand og politiker, f. i Fredrikshald, tilhører slegten Botner (s. d.), blev efter at ha været sakfører først i Sarpsborg 1878 —80, senere i Fredrikshald, 1889 statsadvokat i Stavanger, 1896 sorenskriver i Stjør- og Værdalen. B. indvalgtes som 1ste repræsentant for Nordre Trondhjems amt paa Stortinget for 1903—06 og tilhørte her det radikale venstre; som dettes repræsentant gik han ind i det Michelsen-Løvlandske ministerium av 11 mars 1905; han var først medlem av statsraadsavdelingen i Sthm. og senere chef for Justisdepartementet. 28 okt. 1907 tok han avsked og blev utnævnt til stiftamtmand (fylkesmand) i Søndre Trondhjems amt. </chapter> <chapter name="Bothwell"> Bothwell [bå′pwəl], James Hepburrn, jarl av (1537 —78), skotsk adelsmand, bekjendt ved sit forhold til Maria Stuart. B., som var en stridbar herre, blev av sine fiender flere ganger fordrevet fra Skotland, var bl. a. i Danmark, hvor han trolovet sig med en norsk adelsdame, Anna Rustung («Skottefruen»), som han siden forlot. Maria Stuart kaldte ham tilbake 1565. Efter drapet paa Riccio sluttet hun sig nær til B., som hadde gjort indtryk paa hende ved sin tapperhet. Da hendes mand Darnley blev sprængt i luften, utpekte rygtet B. som drapsmand. Da Maria Stuart allikevel kort efter egtet B., som hadde bortført hende til et av sine slotte, rimeligvis med hendes samtykke, blev skotterne harme; hendes motstandere reiste et oprør, og Maria Stuart maatte flygte til England. B., som Maria Stuart hadde gjort til jarl av Orknøerne, begav sig dit, men blev fordrevet. Stormen førte hans skib til Norge, hvor han efter sin i Bergen levende trolovedes forlangende blev arrestert og ført til Danmark, hvor Fredrik II holdt ham fangen paa Dragsholm slot til hans død. [Litt.: F. Schiern, «Nyere hist. studier I» (1875).] </chapter> <chapter name="Bothwell"> Bothwell [bå′pwəl], Skotland, by i Lanarkshire, ved Clyde, 10 km. sydøst for Glasgow, 3 000 indb. Store ruiner efter slottet B., hvortil Bothwell bortførte Maria Stuart. Ved B.-broen over Clyde seiret hertugen av Monmouth 1679 over de skotske puritanere. </chapter> <chapter name="Botn"> Botn, en i fast fjeld utgravet kort dal, hvis indre ende har et halvcirkelformet horisontalsnit med steile, ofte lodrette sider. Bunden er dypest længst inde og her findes derfor som oftest en liten sjø el. en bræ. B. Louis Botha. er dannet av bræer, idet disse har gravet b. ut, dels virket som transportmiddel for det materiale som er løssprængt av frosten. B. findès især i de høieste fjeldegne. Sækkedaler ender paa samme maate som b., men er længere. </chapter> <chapter name="Botne"> Botne, herred i Vestfold fylke (Jarlsberg og Larvik amt), 86 km.3 med 2674 indb. (1918); 31 pr. km» Herredet, som svarer til B. prestegjeld med B. og Hillestad sogne, ligger omkring Holmestrand. Terrænget, som falder steilt ned mot fjorden, danner et forholdsvis flatt veldyrket plataa (100—120 m. o. h.) vest for byen. Av arealet opgives 27.75 km..3 at være aker og eng, 49.36 km.. er skog; resten (9 km.′) er snaufjeld, myr, vand. Gjennem dette strøk gaar Holmestrand— Vittingfossbanen og hovedveien til Sandsvær og Kongsberg. Ved Hillestad jernbanestation kommer Tønsberg —Eidsfossbanen ind paa førstnævnte bane. Terrænget forøvrig bestaar av skogklædte aaser, som naar op i en høide av 604 m. Ved siden av jordbruk (med havebruk) er der adskillig fabrikdrif (De Norske Melkefabrikker m. fl.). Langs kysten fører jernbanelinjen Drammen—Skien. Herredet har egen sparebank, oprettet 1854. Antagen formue 1918 11 340 400 kr., indtægt 1 947 975 kr. </chapter> <chapter name="Botnen"> Botnen, Isak Nilsen (1669—1759), n. felemaker, fra Vikør i Hardanger; han arbeidet fortræffelige instrumenter som solgtes videnom, ogsaa utenfor Norge. Formodentlig har han da særlig gjort almindelige europæiske feler («flat-feler»). Sønnen Trond var kjendt for sine hardangerfeler, men hverken han eller faren er opfinder av denne instrumentform (se Hardangerfetle). </chapter> <chapter name="Botner"> Botner, n. slegt fra gaarden B. i Høland, som efter traditionen skal ha været av gammel adel. Slegtsgaarden B. var i 500 aar (fra 1329) gjennem 21 led i B.- familens eie. 28 juni 1765 blev gaardens daværende eier, generaladjutant Andreas Gudbrandsen B., efter indgiven ansøkning optat i adelsstanden. Da han imidlertid døde ugift i 1784, utdøde den nyadlede slegt med ham. Den nulevende slegt B., hvortil bl. a. statsraad Harald Bothner hører, nedstammer paa spindesiden fra den adelige slegt. </chapter> <chapter name="Bootniske Bugt"> Bootniske Bugt, den nordligste del av Østersjøen, skiller Sverige fra Finland, strækker sig fra Alandsøerne nordover i en længde av omtr. 650 km. og med en bredde fra 100—250 km. Den nordlige del kaldes Bottenviken, den sydlige Bottenhavet; disse to dele forbindes ved Kvarken. Vandet i den B. B: er meget litet salt, da en mængde store svenske og finske elver rinder ut i den. Dybden er liten og seilasen vanskeliggjøres ved en mængde øer og skjær. Om vinteren ophører skibsfarten for ishindringer. </chapter> <chapter name="Botokuder"> Botokūder (aymores), gesstamme i de skogdækkede klippeegne ved Rio Doce i Østbrasilien, paa opdagelsernes tid bosat nærmere kysten. B. er lavtstaaende samlere, paa stadig vandring. De undgaar berøring med brasilianerne, med hvem de tidligere levet i dødelig fiendskap. Menneskeæteri var kjendt blandt dem. Benævnelsen b. fik de efter sit eiendommeligste smykke, en stor spunslignende læbeskive (botoque). </chapter> <chapter name="Botryomykose"> Botryomykōse, en : hos hesten temmelig t£— ′ hyppig forekommende * kronisk forløpende saar-Botokudkvinde.