Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163 Bothne—Botryomykose 164
av krigen, saaledes bl.
a. i slaget ved Colenso.
Arbeidet efter freden for
forstaaelse mellem boere
og englændere. 1907—10
premierminister i
Transvaal og ved dannelsen av
den sydafrikanske union
(mai 1910) dennes
førsteminister. Under
Verdenskrigen ledet B. med
overlegen dygtighet
kolonikrigen mot tyskerne i
Sydafrika 1914—15.
Bothne. 1. Thrond
JonsonB. (1835—1907),
f. i Vikør, utgav
«Fredrikshalds Tilskuer» 1867
—75, utvandret, var 1875
—82 lærer ved Luther
College, Decorah, Ia., og
virket senere som redaktør for «Norden», «Scandinaven»
og «Decorahposten». — 2. Gisle B. (1860—), søn av
foreg., n.-amer. filolog, utvandret 1876, blev 1881 lærer
i norsk og græsk ved Luther College. 1907 ansat i
den norske professorpost ved Minnesotas
statsuniversitet.
Bothner, Harald (1850—), n. embedsmand og
politiker, f. i Fredrikshald, tilhører slegten Botner (s. d.),
blev efter at ha været sakfører først i Sarpsborg 1878
—80, senere i Fredrikshald, 1889 statsadvokat i
Stavanger, 1896 sorenskriver i Stjør- og Værdalen. B.
indvalgtes som 1ste repræsentant for Nordre Trondhjems
amt paa Stortinget for 1903—06 og tilhørte her det
radikale venstre; som dettes repræsentant gik han ind i det
Michelsen-Løvlandske ministerium av 11 mars 1905;
han var først medlem av statsraadsavdelingen i Sthm.
og senere chef for Justisdepartementet. 28 okt. 1907
tok han avsked og blev utnævnt til stiftamtmand
(fylkesmand) i Søndre Trondhjems amt.
Bothwell [bå′pwəl], James Hepburrn, jarl av (1537
—78), skotsk adelsmand, bekjendt ved sit forhold til
Maria Stuart. B., som var en stridbar herre, blev av
sine fiender flere ganger fordrevet fra Skotland, var bl. a.
i Danmark, hvor han trolovet sig med en norsk
adelsdame, Anna Rustung («Skottefruen»), som han siden
forlot. Maria Stuart kaldte ham tilbake 1565. Efter drapet
paa Riccio sluttet hun sig nær til B., som hadde gjort
indtryk paa hende ved sin tapperhet. Da hendes mand
Darnley blev sprængt i luften, utpekte rygtet B. som
drapsmand. Da Maria Stuart allikevel kort efter egtet
B., som hadde bortført hende til et av sine slotte,
rimeligvis med hendes samtykke, blev skotterne harme;
hendes motstandere reiste et oprør, og Maria Stuart
maatte flygte til England. B., som Maria Stuart hadde
gjort til jarl av Orknøerne, begav sig dit, men blev
fordrevet. Stormen førte hans skib til Norge, hvor han
efter sin i Bergen levende trolovedes forlangende blev
arrestert og ført til Danmark, hvor Fredrik II holdt ham
fangen paa Dragsholm slot til hans død. [Litt.: F.
Schiern, «Nyere hist. studier I» (1875).]
Bothwell [bå′pwəl], Skotland, by i Lanarkshire, ved
Clyde, 10 km. sydøst for Glasgow, 3 000 indb. Store
ruiner efter slottet B., hvortil Bothwell bortførte Maria
Stuart. Ved B.-broen over Clyde seiret hertugen av
Monmouth 1679 over de skotske puritanere.
Botn, en i fast fjeld utgravet kort dal, hvis indre
ende har et halvcirkelformet horisontalsnit med steile,
ofte lodrette sider. Bunden er dypest længst inde og
her findes derfor som oftest en liten sjø el. en bræ. B.
Louis Botha.
er dannet av bræer, idet disse har gravet b. ut, dels
virket som transportmiddel for det materiale som er
løssprængt av frosten. B. findès især i de høieste
fjeldegne. Sækkedaler ender paa samme maate som b.,
men er længere.
Botne, herred i Vestfold fylke (Jarlsberg og Larvik
amt), 86 km.3 med 2674 indb. (1918); 31 pr. km»
Herredet, som svarer til B. prestegjeld med B. og
Hillestad sogne, ligger omkring Holmestrand.
Terrænget, som falder steilt ned mot fjorden, danner et
forholdsvis flatt veldyrket plataa (100—120 m. o. h.) vest
for byen. Av arealet opgives 27.75 km..3 at være aker
og eng, 49.36 km.. er skog; resten (9 km.′) er snaufjeld,
myr, vand. Gjennem dette strøk gaar Holmestrand—
Vittingfossbanen og hovedveien til Sandsvær og
Kongsberg. Ved Hillestad jernbanestation kommer Tønsberg
—Eidsfossbanen ind paa førstnævnte bane. Terrænget
forøvrig bestaar av skogklædte aaser, som naar op i en
høide av 604 m. Ved siden av jordbruk (med
havebruk) er der adskillig fabrikdrif (De Norske
Melkefabrikker m. fl.). Langs kysten fører jernbanelinjen
Drammen—Skien. Herredet har egen sparebank, oprettet 1854.
Antagen formue 1918 11 340 400 kr., indtægt 1 947 975 kr.
Botnen, Isak Nilsen (1669—1759), n. felemaker,
fra Vikør i Hardanger; han arbeidet fortræffelige
instrumenter som solgtes videnom, ogsaa utenfor Norge.
Formodentlig har han da særlig gjort almindelige europæiske
feler («flat-feler»). Sønnen Trond var kjendt for sine
hardangerfeler, men hverken han eller faren er opfinder
av denne instrumentform (se Hardangerfetle).
Botner, n. slegt fra gaarden B. i Høland, som efter
traditionen skal ha været av gammel adel.
Slegtsgaarden B. var i 500 aar (fra 1329) gjennem 21 led i B.-
familens eie. 28 juni 1765 blev gaardens daværende
eier, generaladjutant Andreas Gudbrandsen B.,
efter indgiven ansøkning optat i adelsstanden. Da han
imidlertid døde ugift i 1784, utdøde den nyadlede slegt
med ham. Den nulevende slegt B., hvortil bl. a.
statsraad Harald Bothner hører, nedstammer paa
spindesiden fra den adelige slegt.
Bootniske Bugt, den nordligste del av Østersjøen,
skiller Sverige fra Finland, strækker sig fra Alandsøerne
nordover i en længde av omtr. 650 km. og med en bredde
fra 100—250 km. Den nordlige del kaldes Bottenviken,
den sydlige Bottenhavet; disse to dele forbindes ved
Kvarken. Vandet i den B. B: er meget litet salt, da en
mængde store svenske og finske elver rinder ut i den.
Dybden er liten og seilasen vanskeliggjøres ved en
mængde øer og skjær. Om vinteren ophører skibsfarten
for ishindringer.
Botokūder (aymores), gesstamme i de skogdækkede
klippeegne ved Rio Doce i Østbrasilien, paa
opdagelsernes tid bosat nærmere
kysten. B. er
lavtstaaende samlere, paa
stadig vandring. De
undgaar berøring med
brasilianerne, med hvem
de tidligere levet i
dødelig fiendskap.
Menneskeæteri var kjendt
blandt dem.
Benævnelsen b. fik de efter sit
eiendommeligste
smykke, en stor spunslignende
læbeskive (botoque).
Botryomykōse, en :
hos hesten temmelig t£— ′
hyppig forekommende *
kronisk forløpende
saar-Botokudkvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
