Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
staaen. — Planteanatomien grundlagdes i
slutningen av det 17 aarh., da italieneren Malpighi og
engelskmanden Grew, begge i 1671, utgav sine første arbeider
herover. I løpet av det 18 aarh. blev imdlertid disse
forskeres verker næsten glemt, og planteanatomien hadde
ingen dyrkere, da den væsentligste interesse samlet sig
om den opblomstrende plantesystematik. Omkr. 1830
gjenoptoges studiet av planternes indre bygning av Hugo
von Mohl (1805—72), og senere er der opstaat mange
store forskere som i høi grad har fremmet denne gren
av den botaniske videnskap, saaledes, for kun at nævne
nogen faa av disse, C. Någeli (d. 1891), Schwendener,
Haberlandt og Strasburger. Den sidste har levert
banebrytende arbeider over plantecellens bygning og
utvikling og i særdeleshet over cellekjernens forhold under
celledelingen og ved kjønscellernes dannelse som ved
befrugtningen. Den første videnskabelige
plantefysiolog var engelskmanden Stephan Hales (d. 1761).
Plantefysiologien kunde imidlertid ikke naa større
fremskridt før man gjennem kemien hadde lært at kjende
de stoffer som opbygger planten. Sammen med den
kemiske videnskap begyndte plantefysiologien at utvikles
i slutningen av det 18 aarh., da hollænderen Ingen-Houss
i 1779 ved forsøk paaviste at planterne aandet, og at
deres grønne dele assimilerte luftens kulsyre under
utskillelse av surstofī. Den paafølgende tid var dog atter
en gold tid, indtil ved det 19 aarh.s midte en
blomstringstid for plantefysiologien indlededes med Liebig og
Sachs. — Plantegeografien er grundlagt av
Alexander v. Humboldt i begyndelsen av forrige aarh. (1804).
Av senere, større plantegeografer skal særlig nævnes
schweizeren A. de Candolle og tyskeren A. Grisebach.
En egen gren er den økologiske plantegeografi eller
læren om plantesam-
Botaniske haver—Botha
162
tetsundervisningen. Allerede i begyndelsen av det 14
aarh. er den b. h. i Salerno anlagt. Den ældste have
utenfor Italien er den i Leiden i Holland fra 1577,
hvorefter fulgte Montpellier i Frankrike og Heidelberg i
Tyskland, begge fra 1593. I Norden er Kjøbenhavnsb. h.
ældst, anlagt i første halvdel av det 17 aarh. I vort
land er der kun éán større b. h., nemlig Universitetets,
beliggende paa Tøien. Denne, som er grundlagt 1815 av
gartner Siebke, er i de sidste aar under omordning efter
nyere tiders metoder. Mindre, nye haveanlæg er der i
Bergen og ved Landbrukshøiskolen i Aas (1901). De
største og mest mønstergyldige b. h. i Europa er for
tiden anlæggene i Kew, nær London, og i Berlin. I de
tropiske egne findes der ogsaa flere b. h., av hvilke
særlig den i Buitenzorg paa Java er berømt.
Botaniske laboratorier, videnskabelige indretninger
for studiet av botanikkens forskjellige grener, især anatomi
og fysiologi. B. 1. er gjerne knyttet til universiteterne
eller andre høiere læreanstalter. Hos os er der to b. 1.,
begge av ny datum: Universitetets b 1. oprettet 1895 og
det b. 1. ved Norges Landbrukshøiskole, anlagt 1901, og
indrettet særlig for plantefysiologiske arbeider.
Botaniske museer, videnskabelige institutioner til
opbevaring av botaniske samlinger. Disse bestaar mest
av pressede planter i herbarier, av tørrede plantedele
som frø, træstammer etc. eller av planter, konservert
paa spiritus. I Norge er der flere b m., hvorav det
største er Universitetets, som indeholder mange
værdifulde samlinger, saaledes prof. M. N. Blytts herbarium
paa ca. 40 000 arter og prof. Schübelers samlinger, flere
tusen planter, opstillet paa glas og visende især disses
medicinske og tekniske anvendelse. Mindre b. m. er
der ogsaa i Bergen, Trondhjem, Tromsø og ved Norges
Landbrukshøiskole.
fundenes utvikling i.
forhold tilomgivelserne;
denne er grundet av en
av nutidens største
botanikere, E. Warming i
Kjøbenhavn. Detsamme
felt er ogsaa bearbeidet
av tyskeren Schimper.
Botaniske haver,
haver som anlægges
væsentlig for det
videnskabelige botaniske
studiums skyld eller for
at skaffe materiale til
den botaniske
undervisning. De b. h. er
oftest knyttet til
universiteterne eller til større
læreindretninger. I de
b. h. er planterne
ordnet efter et eller andet
videnskabelig system;
i vor tid lægges mest
et naturlig system til
grund, hvorved besleg-
; MØRTI BOTANIOE
—
—
Botany Bay [bå′təni
bei′], bugt paa østkysten
av Australien, med den
lille by Bot any, 8 km.
syd for Sydney,
opdaget 1770 av Cook og
opkaldt efter sin
planterigdom. Oprindelig
utset som
forbryderkoloni; denne blev dog
anlagt litt længer mot
nord.
Both, Jan (ca. 1610
—52), holl. maler og
raderer. En dygtig og
produktiv kunstner,
som tilhører den av
ital. kunst paavirkede
retning i holl.
landskapsmaleri. Elev av
Abraham Bloemaert,
studerte senere i Rom,
hvor han blev sterkt
paavirket av Claude
Lorrain. Har
fortrinstede arter grupperes
sammen. Men i
moderne haver er der gjerne ogsaa ved siden herav
særlige avdelinger hvor planterne er ordnet efter andre
principper; saaledes kan der være «biologiske»,
«geografiske» eller andre plantegrupper, bestaaende av arter
som i biologisk henseende staar hinanden nær, eller
som stammer fra samme egne av jorden. Til de fleste
b. h. hører ogsaa veksthuse, hvor især tropernes
ømtaalige planter opelskes. De ældste b. h. er de
italienske, som anlagdes udelukkende til hjælp ved
universi-Tøienhaven.
6 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Efter kobberstik av H. A. Grosch fra 1820-aarene.
vis malt landskaper fra
Italien med smukke
belysninger, især i solnedgangens rødgyldne lys. Av hans
15 raderinger er ogsaa de fleste landskaper.
Botha, Louis (1863—1919), sydafrikansk statsmand og
militærleder, f. i Natal, medlem av det første Volksraad
i Transvaal, hvor han repræsenterte Vryheid.
Tjenstgjorde som feltkornet fra dette distrikt ved begyndelsen
av Boerkrigen (s. d.), deltok i kampene ved Talana Hill
(okt. 199), og overtok efter Joubert stillingen som
overgeneral for bo2rnes stridskræfter. Disse ledet B. resten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
