Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A71 Bourbon—Bourges 172
Eugénie. Derefter stillet han sig til raadighet for
regjeringen og tok siden med iver, men uten held del i
flere forsøk paa at bryte tyskernes overmagt. De
fortvilede forhold i krigens sidste uker, som tilslut tvang
den av ham kommanderte franske østarmé over paa
schweizisk grund, gik B. saa nær til hjerte, at han
begik et selvmordsforsøk, som en tidlang lot ham svæve
mellem liv og død.
Bourbon [burbõ′], gammel fr. adelsslegt, som kan
følges tilbake til 10 aarh. I 13 aarh. gik navnet ved
egteskap mellem Beatrice av B. og en søn av Ludvig
IX over paa en yngre gren av den kapetingiske
kongeslegt, som var arveberettiget til Frankrikes krone næst
efter den med kongehuset nærmere beslegtede sidelinje
Valois, som regjerte 1328—1589. Av den vidtforgrenede
slegt skal her kun omtales to hovedlinjer: en ældre, som
blomstret i 14 og 15 aarh.; denne slegts sidste ætling,
Susanne, egtet 1505 sin fætter, Karl, greve av
Montpensier, senere connétable av Frankrike, ved hvis død 1527
linjen utdøde (se Karl av B. 1), og en yngre linje, B.-
Vendôme. Anton av B., hertug av Vendôme, egtet
1548 Jeanne d’Albret og blev ved dette egteskap konge
av Navarra. Hans yngre bror var Karl, kardinal av B.
se Karl. av B. 2). Anton av B’s søn Henrik (IV)
blev, da slegten Valois døde ut (1589), konge i
Frankrike og stamfar til de franske, spanske, neapolitanske
og parmesiske Bourboner. — a. I Frankrike regierte
slegten 1589 (1593)—1792, i 1814 og 1815—30, linjen
utdøde 1883 med greven av Chambord (s. d.). — b. I
Spanien regjerer slegten endnu. I kraft av den
barnløse Habsburger Karl II’s testamente blev Ludvig XIV’s
sønnesøn Filip (V) konge av Spanien 1700. To ganger
har slegten været fordrevet, først i Napoleonstiden (Joseph),
senere 1868—75. — c. 1735 fik Filip V’s yngre søn Don
Carlos Neapel og Sicilien, og slegten regjerte her til
1860. — d. I Parma regjerte slegten 1731—8388 og 1748
—1859.
Bourbon [burbõ′]., 1. Karl av B. (1490—1527),
greve av. Montpensier. Egtet 1505 Susanne av B. og
blev ved dette giftermaal den største fyrstelige
godsbesidder i Europa. Barndomsven av Frans I, som ved
sin tronbestigelse 1515 gjorde ham til connétable.
Bidrog væsentlig til seiren ved Marignano 1515 og forblev
derefter som vicekonge i Milano, hvor han kjæmpet
heldig med keiser Maximilian. Mens han opholdt sig i
Italien, kjølnet Frans I’s venskap for ham, især ved
moren, Louise av Savoyens intriger. Ved Susanne av
B.s død 1521 gjorde Louise av Savoyen krav paa hendes
tidligere gods. En proces mellem hende og Karl av B.
gik denne imot, og krænket og forbitret knyttet han
forræderske forbindelser med keiser Karl V: Frankrike
skulde deles mellem Karl V, Henrik VIII av England
ogKarl av B. Planerne røbedes og blev til intet. Karl
gik i Karl V’s tjeneste og seiret ved Pavia 1525 over
sin konge og sine landsmænd. Faldt 6 mai 1527 under
stormen paa Rom. — 2. Karl av B. (1523—90), kaldt
kardinalen av B. Ivrig katolik. Blev, efterat Henrik
III i 1589 var blit myrdet, av Guisernes parti utropt
til konge («Karl X»), men fik ingen betydning.
Bourbon [burbõ′], ø, se Réunion.
Bourbonnais [burbånæ′], eg. Borbonensis Ager,
Bourbonernes stamland i Midtfrankrike, ca. 8 000 km..
Hovedstaden var Bourbon d’Archambault, senere Moulins.
Opstaat gjennem lenstidens godskampe blev det
hertugdømme 1327, men inddroges 1523 under kronen som
straf for Karl av Bourbons forræderi. 1661 git til
Ludvig av B., fyrste av Condé. Ved
departementsinddelingen 1790 gik det meste til Allier, noget til Puy-de-Dôme.
Bourbonne-les-Bains [burbå′n-læ-bæ′], Frankrike,
by i depart. Haute-Marne, 15 km. østnordøst for
Langres, 272 m. o. h., 4000 indb. Berømt badested
med 50—60° varme saltkilder.
Bourdon [burdô′], Sébastien (1616—71), fr. maler,
der har utført historie-, landskaps-, genrebilleder,
portrætter og obberstik. Utdannet sig i Rom under Claude
Lorrain og studerte Carracci og Nic. Poussin. Var med
at grunde det franske kunstakademi i 1648. Fulgte i
1652 dronning Kristinas kaldelse til Sverige, hvor han
utførte hendes og andres portrætter. Hans farve er frisk,
men hans tegning mangelfuld. Bedst repræsentert i
Louvre.
Bourgelat [buržlá], Claude (1712—79), fr. dyrlæge,
var oprindelig militær, men fik som chef for rytterskolen
i Lyon interesse for hestens sygdomme og studerte
veterinærvæsen. Oprettet 1762 en veterinærskole i Lyon,
den første i Europa, hvor den danske dyrlæge P. Chr.
Abildgaard fik sin første utdannelse. B. blev senere
direktør for veterinærskolen i Alfort ved Paris.
Bourg-en-Bresse [burk-ã-brǽs], Frankrike,
hovedstad i depart. Ain, det gamle landskap Bresse, ved
Reyssouse, 21 000 indb. Filip den smukkes berømte
mausoleum. Mineralvandfabrik, handel med korn, vin,
kvæg.
Bourgeois [buržwa′], Léon Victor Auguste
(1851—), fr. politiker og jurist. Han blev allerede 1882
præfekt i Tarn og var 1887 politipræfekt i Paris i den
kritiske tid, da Grévy gik
av som præsident: 1888
valgt som Boulangers
motkandidat (radikal) for
departementet Marne.
Som kultusminister 1890
gjennemførte han de
meget vigtige folkeskolelove
og reiste 1893 som
justisminister anklagen i
Panamaaffæren. Han var
førsteminister 1895—96,
Sarriens utenriksminister
mars—okt. 1906, medlem
av Poincarés «store
ministerium» 1912—183,
første- og
undervisningsminister 1913, «1915—16
medlem av Briands
regjering, 1917
arbeidsminister under Ribot. I lang
tid deputeretkammerets
formand. Han repræsenterte Frankrike paa de to
Haagkonferanser, er leder av det franske selskap for Folkenes
Forbund, og spillet en betydelig rolle ved dettes
tilblivelse 1919. Er kjendt som en klok og yderst forsigtig
politiker.
Bourgeois, se Borgis.
Bourgeoisie [buržwasít] (fr.), eg. borgerstanden,
navnlig under «borgerkongedømmet» i Frankrike 1830—48.
Senere benyttes ordet især av socialisterne og gjerne
med litt odiøs bibetydning som betegnelse for den
velhavende og velnærede del av befolkningen fra
middelstanden og opover.
Bourges [burž], Frankrike, hovedstad i depart. Cher,
i den fordums prov. Berry, ved Aurons og Yèvres aamot,
46 000 indb. Tilvirkning av klæde og kniver. B., som
ligger paa et plataa ikke langt fra Frankrikes geometriske
midtpunkt, er efter krigen 1870—71 utset til Frankrikes
arsenal og midtpunkt for nationalforsvaret og har derfor
faat store militærtekniske anstalter: kanonstøperi,
artilleriskole, magasiner. Byen har kornmøller, bryggerier,
tilvirker klæde, lær, kniver. Nær byen ligger de store
metallurgiske verker ved Mazières. Handel med korn,
L. V. A. Bourgeois.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
