Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Bourget——Bournemouth
174
vin, uld, hamp. — B.
er det keltiske Avaricum
(efter elven Avara, nu
Auron), som blev
ødelagt av Cæsar, men av
Augustus gjort til
Aquitaniens hovedstad og
kaldt Bituricæ (efter
biturigerne, i hvis land
det laa, av hvilket navn
baade navnet Berry og
B. har utviklet sig). Dets
centrale beliggenhet har
skaffet det æren av ikke
mindre (end 17
kongresser; mest kjendt er
møtet 1438 som utstedte
den «pragmatiske
sanktion» (om den
gallikanske kirkes
uavhængighet). Her findes
levninger baade av de
galloromanske og
middelved sydenden landsbyen
Bourget, hvorav navnet.
Bourget, Le [lə
buržæ′], Frankrike, by i
depart. Seine, 11 km.
nordøst for Paris, 4 000
indb. Under Paris’
beleiring 1870 skueplads
for flere blodige kampe,
særlig 30 okt. og 21
decbr.
Bourgogne
[burgå′ñ], fr. hertugdømme,
se Burgund.
Bourgognevine, se
Burgunder. ñ
Bourgoin [burgwæ′],
Frankrike, by i depart.
Isère, ved Rhônes bielv
Bourbre. 5 000 indb.
Silkeavl, silke- o. a.
industri. Til B. støter
umiddelbart landsbyen
alderske mure. Den
gotiske katedral St. Etienne
(bygget 1190—1324) er en av Frankrikes vakreste kirker.
Finansmanden Jacques Coeurs hus (fra det 15 aarh.) er
nu raadhus.
Bourget [buržæ′], Paul (1852—), fr. forfatter, utgav
først flere samlinger digte, optraadte derefter som essayist
med den bekjendte bok «Essais de psychologie
contemporaine» (1883). Omtrent samtidig utkom romanen
«L’irréparable», som med ganske korte mellemrum
efterfulgtes av «Cruelle énigme», «Un crime d’amour», «André
Cornélis», «Mensonges» (n. overs.), «Le disciple», «Notre
coeur», «La terre
promise» (n. overs.),
«Cosmopolis» o. fl. Med disse
verker var B. blit en av
de mest fremtrædende
ledere for den
psykologiske retning inden den
moderne franske roman.
Han viste sig som en
indgaaende gransker av
tidens kulturmenneskers
sjælstilstande og som en
fin kunstner, hvis
pessimisme, sentimentalitet og
sensualisme var typisk
for tiden. Senere er
moralisten i ham traadt
mere frem, han har
behandlet tidens sociale og
religiøse spørsmaal i
reaktionær og katolsk
retning: «L’étape» (1902),
«Un divorce». Av B.s senere romaner kan nævnes «La
démon de midi», den dyptfølte roman fra krigen «Le
sens de la mort» (1915, n. overs.), og fra de sidste aar
«Lazarine», «Némésis» og «Laurence Albani». Endvidere
har B. ogsaa skrevet en række noveller samt de to bøker
fra Italien og Nordamerika, «Sensations d’Italie» og
«Outre-Mer».
Bourget, Lac du [lak-dy-buržæ′], Frankrike,
indsjø i Savoyen, syd for Genfersjøen, 238 m. o. h., 17 km.
lang, 2—3 km. bred, omtrent 45 km., ved den korte
Savièrekanal forbundet med Rhône. Det er en vakker
sjø omgit av høie fjelde. Ved nordenden ligger slottet
Chatillon, like øst for sjøen badestedet Aix-les-Bains,
Paul Bourget.
Bourges: Jacques Coeurs hus.
Jallieu, 4 000 indb., med
silkevæveri, papirfabrik.
Langsmed Bourbre strækker sig de nu tildels tørlagte
B.-myrer, 6 500 ha.
Bourguignon, J., se Courtois, J.
Bourignon [buriñõ′], Antoinette (1616—80), fr.
religiøs svermerske. Allerede tidlig mente hun at se
syner og motta aabenbaringer som kaldte hende til at
fornye evangeliets rene aand i kirken. 20 aar gammel
flygtet hun fra sit hjem for at undgaa et egteskap.
Største delen av sit liv flakket hun om i forskjellige
lande, Frankrike, Nederlandene, Tyskland og
Sønderjylland, for at virke for sine religiøse idéer.
Bourke [bəək], Edmund (1761—1821), d.
diplomat, søn av en irsk plantageeier paa St. Croix. 1789
kom han ind i det danske diplomati og var
efterhaanden gesandt i Polen, Neapel, Sverige og Spanien. Hans
navn er især knyttet til avsluttelsen av Kielertraktaten
14 jan. 1814. Han førte forhandlingerne fra dansk side
og viste under de vanskelige forhold dygtighet og
bestemthet i varetagelsen av de danske interesser. Han
opnaadde at en del av den dansk-norske statsgjæld blev
overført paa Norge, og at Island, Færøerne og Grønland
blev danske. Det sidste faldt ham forresten ikke saa
vanskelig, da den svenske underhandler ikke hadde
nogen anelse om at det var gamle norske lande. Senere
var B. gesandt i England og Frankrike.
Bourke [bəəôk], Richard Southwell, jarl av Mayo,
se Mayo.
Bourmont [burmõô′], Louis Auguste Victor de
Ghaisnes, greve av (1773—1846), fr. officer.
Oprindelig royalist, men gik 1810 ind i den franske hær og
deltok med dygtighet i felttogene 1812—14. Gik 1814
over til Bourbonerne; men da Ludvig XVIII ikke
paaskjønnet ham, sluttet han sig paany til Napoleon.
Deltok i krigsraadet ved Ligny, hvor han fik kundskap om
Napoleons planer, og forlot ham 14 juni og sluttet sig
til Ludvig XVIII. 1823 og 1824 fr. overgeneral i
Spanien, 1829 krigsminister. 1830 ledet han felttozet mot
Alger. Julirevolutionen avbrøt hans karrière i
Frankrike. Virket senere for Dom Miguel i Portugal og
Carlisterne i Spanien.
Bournemouth [båə′nməp], England, by i Hampshire,
ved Kanalen, utenfor (vest) Poole Harbour, 79 000 indb.
(1911; 1861: 1900, 1881: 17000, 1901: 60 000). Først
i midten av 19 aarh. naadde B. sit ry som
sundhetssted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
