Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Bournoni′t, et mineral som er et sammensat sulfid
av bly, kobber og antimon. Krystalliserer rombisk i
smukke former. Farven er staalgraa og glansen sterkt
metallisk. Forekommer sammen med andre bly- og
kobberertser flere steder, f. eks. i Harzen, Nassau, Böhmen,
Cornwall, Ungarn, Mexico og Sydamerika. Til b.
slutter sig endel sjeldnere mineraler, som sammenfattes
under benævnelsen b.-gruppens mineraler.
Bournonville [burnõvi′l], Antoine Auguste (1805
-79), d. balletmester og balletkomponist, debuterte 8
aar gl. paa det Kgl. Teater i Kbh. i balletten «Lagertha»,
blev kgl. danser 1823, men reiste 1824 til Paris, hvor
han 1826 debuterte paa den store opera og engagertes
som solodanser. 1830 knyttedes han paany til det Kgl.
Teater som solodanser og balletmester. I denne stilling
virket han helt til 1877, fraregnet 6 aar i fremmede
teatres tjeneste (Stockholm og Wien). Som danser var
B. i besiddelse av udmerkede egenskaper baade i mimisk
og koreografisk henseende, men det var dog navnlig som
balletkomponist at han blev teatret til uvurderlig nytte.
B. har komponert 42 balletter etec. Mange av hans verker,
«Valdemar», «Et folkesagn», «Valkyrien»,
«Thrymskviden», «Napoli», «Brudefærden i Hardanger» o. s. v.,
vil leve som vidnesbyrd om en betydelig og for den
danske scene eiendommelig kunstart. I tre bind: «Mit
teaterliv»e har han git et udmerket bidrag til
teaterhistorien i midten av forrige aarh. [Litt.: E. Brandes,
«Dansk skuespilkunst», 1880.]
Bourrée [buré], gammel fransk dans (′/4 takt), ligner
gavotten, men har et hurtigere tempo; skal stamme fra
Auvergne og findes hyppig i dansesuiterne, f. eks. Bachs.
Bourrier [burjé], André (1852—), fr. prest, blev
1875 prest i den romersk-kat. kirke, men forlot 1895
denne av samvittighetsgrunde og gik over til
protestantismen. Han er en av de ledende mænd i arbeidet paa
den franske kirkes reformation. 1897—1906 var han
prest for den evangeliske menighet i Sèvres utenfor
Paris. Siden 1897 er han utgiver av bladet «Le
Chrétien Français».
Bourtanger Moor [bau′rtaᶇər-må′r], el. B.-heide,
en stor myrstrækning paa grænsen mellem Nederlandene
(Drente, Groningen) og Preussen (Hannover), i tidligere dage
utilgjængelig og uanvendelig, nu for en stor del tørlagt eng.
Boussingault [busægå′], Jean Baptiste Joseph
Dieudonné (1802—87), fr. kemiker, professor i Lyon
og Paris, statens tilsynshavende med landbruket,
Frankrikes betydeligste akerdyrkningsfysiolog og -kemiker i
det 19 aarh. Paa sit gods Bechelbronn i Alsace
indrettet han det ældste forsøkslaboratorium, hvor han
arbeidet med saavel plante- og dyrefysiologiske som
agrikulturelle opgaver: husdyrenes og planternes
ernæring, fôrstoffers næringsværdi, kilderne til planternes
kvælstof etc. Han skrev bl. a. «Agronomie, chimie
agricole et physiologie» i 8 bind (Paris 1860—91).
Boussu [busý], Belgien, by i prov. Hainaut, sydvest
for Mons. 11 700 indb. Stor industri, sukker- og
glasfabrikker, jern- og kobberverk. I omegnen kul- og
kalkgruber.
Boutmy [bumi′], Émile (1835—1906), fr. forfatter,
oprettet efter krigen 1870—71 Ecole libre des Sciences
politiques efter samraad med H. Taine. Her
undervistes i finansvidenskap, nationaløkonomi, diplomatiens
historie o. s. v. Skolen utviklet sig hurtig og har hat
indflydelse paa universitetsundervisningen baade i og
utenfor Frankrike. B. har bl. a. skrevet «Essai d’une
psychologie politique des peuple anglais au XIX siècle»
(1901) og «Elements d’une psychologie politique du
peuple americain» (1902).
Boutroux [butrú], Emile (1845—), fr. filosof, tok
1868 doktorgraden, blev 1874 professor i Montpellier og
Bournonit—Bowring
|
176
1888 ved Sorbonne. Hans vigtigste arbeider er: «De Ia
contingence des lois de la nature» (1875), «De l’idée de
la loi naturelle dans la science et dans la philosophie
contemporaine» (1895), «La psychologie du mysticisme»
(1902) samt «Science et réligion» (1908). For B. er
aarsakssætningen en abstrakt lov, som ikke helt gjælder
den reale verden, i hvilken der findes diskontinuitet og
uforutsete forandringer eller «tilfældigheter», som kan
tydes som «frihet».
Bouts, Dierick (ca. 1415—75), nederlandsk maler.
Paavirket av Roger van der Weyden. Utmerker sig ved
en fin karakteristik og omhyggelig utførelse, ved en
lysende klarhet og dyp glød i farven. Hans hovedverker
er to altertavler i St. Pierre i Louvain, forestillende «St.
Erasmi martyrdød» (1463) og «Nadveren» (1467); fløiene
til sidstnævnte arbeider findes i Berlin og München.
Bouts-rimés [bu-rimé], opgivne enderim hvorpaa der
lages vers. Yndet underholdning, især blandt précieuses
(s. d) i 17 aarh.
Bouvines [buvi′n], Frankrike, landsby i depart. Nord,
13 km. sydøst for Lille. 27 juli 1214 slog Filip August
av Frankrike her den tyske keiser Otto IV, den eng.
konge Johan uten land, greven av Flandern og flere
andre fyrster i et rytterslag som befæstet Frankrikes
magt i disse egne og gav welferne et haardt støt.
Besunget av Guillaume le Breton i «La Philippide».
Mindesmerke 1863.
Bov, Danmark, landsby, 7′/2 km. nord for Flensborg.
Her seiret den danske hær under Hedemann 9 april
1848 over de slesvig-holstenske oprørere.
Bovbjerg, Danmark, en 46 m. høi banke ved
Vesterhavet mellem Limfjord og Nissumfjord. Paa B. siden
1878 et fyr (26 m. høit).
Boven-, sjøuttr., betyder øvre (holl., nedert. boven,
sml. eng. above) og brukes i forskjellige
sammensætninger-B.-bramseil, paa b.-bramraaen, er seilet over
bramseilet og er det femte raaseil fra dækket. B.-bramseil
kaldes ogsaa ofte røil (eng. royal). B.-bramstangen
er fortsættelsen av bramstangen eller den øverste del av
den. B.-læseil, merselæseil, læseil, ut for mersseilet; nu
litet brukelig.
Bovīno, Italien, by i prov. Foggia, 30 km. sydvest
for Foggia, 8 000 indb. Slag 1734.
Bowiekniv [bow′ii-], særegen jagtkniv, opkaldt efter
oberst Tim Bowie (d. 1836), en bekjendt jæger og fegter
i Nordamerikas sydstater. Bæres oftest i en skede paa
brystet.
Bowle [bōlə]. 1. Fat («bolle») til punsj el. 1., ogsaa
benævnelse for vedkommende drik. Vin-—-b. lages især
av rødvin el. hvitvin med tilsætning av jordbær,
ferskener, ananas og krydderier. Lages ogsaa av porter,
ale og champagne. — 2. Se Cricket.
Bowling [bouw′iᶇ], eng. kulespil; ballspil; se ogsaa
Cricket. — Bowling-green [bðõ′liᶇgrīn], græsplæn
til ballspil.
Bowman [bou′nən], Sir William (1816—92),
englæge, 1848—56 professor i fysiologi og almindelig og
patologisk anatomi, 1877 consulting surgeon og
vicepræsident ved London ophtalmic hospital (hospital for
øiensygdomme). 1880 præsident for de forenede
kongerikers oftalmologiske selskap. 1884 baronet. Berømt
for arbeider i mikroskopisk anatomi (ciliærmusklerne,
nyrerne, tverstripede muskler) og øienlægevidenskap
(løsning av nethinden, stær, taareflod).
Bowring [bau′riᶇ], John (1792—1872), eng. diplomat
og forfatter, kjøbmandssøn fra Exeter, oprindelig bestemt
til handelen, var et stort sprogtalent og fik ved reiser
i Europa stor indsigt i de forskjellige landes litteratur,
som han gjorde sine landsmænd kjendt med gjennem
ypperlige oversættelser fra nordisk, tysk og slavisk digt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
