Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
en skjæv firkant. Den muret
stener, med mæsket ler.
Braasott, bradsott, sprængen, snaresyke
(gastromycosis ovis), en smitsom, dræpende, hæmorrhagisk
betændelse i løpen hos faar, ikke litet utbredt paa
Vestlandet. Studert av C. O. Jensen, Kbh., og dyrlæge
I. Nielsen, Bergen, som har paavist en bakterie, bacillus
gastromycosis ovbis, som den sandsynlige aarsak, og
fremstillet en beskyttende vakcine. B. hører til vor
husdyrlovs «ondartede smitsomme sygdomme».
Braate, ældre fællesnordisk betegnelse for en dynge
fældte trær, en forhugning f. eks. i militært øiemed; nu
benævnelse paa en rydning i skogen, oprindelig gjerne
fremkommet ved b.-brænding. I daglig tale («en hel b.»)
nærmest mængde.
Braatebrænding er en gammel maate at rydde jord
paa. I mange skogbygder blev den helt til ned i
1850-aarene meget brukt i forbindelse med rugavl.
Braatelandet valgtes i det tætteste og frodigste granholt paa
tør mark. Midtsommers blev her al skog fældt, og
trærnes største grener avkvistedes. Næste sommer satte
man ild paa. Træstammerne brændte ikke helt op; de
tyndeste tok man til gjærde omkring braaten, de
sværeste stokker anvendtes til ved («sotved»). Dagen efter
brændingen, mens asken endnu var løs, saadde man
gjerne rugen. Kom der nu en god regnskur, trængtes
intet mere arbeide; holdt derimot tørveiret sig, karret
man rugen ned i asken med en kroket trægren.
Braaterugen «bolet» sig svært ut, saa der av et frøkorn blev
en hel krans av rugstraa. Om høsten lot man hester
beite paa ruglisten. Den tredje sommer blev rugen
skaaret med skjyru. Senere vokste der godt høi paa
braaten; den benyttedes først som slaattemark, senere
som havnehage. Især før potetdyrkning blev almindelig,
avledes der ogsaa næper i braaterne; braatenæperne var
store og flate. Naar der nu tales om at brænde braate,
menes dermed kun opbrænding av skogavfald paa
almindelig rydningsland.
Braaten, Oskar (1881—), n. forfatter, f. i Kristiania,
hvor han en tid var ansat i en bokhandel. Han
fremtraadte 1910 med en liten novellesamling «Kring
fabrikken», der som hans nærmest følgende bøker var skrevet
paa landsmaal. Han fandt med en gang sit særlige
omraade: fabrikarbeidernes liv paa østkanten av Kra.,
som han ut fra et intimt kjendskap skildrer med sund
og kraftig realisme og dyp medfølelse. Stor lykke gjorde
skuespillet «Ungen» (1911, opført paa
Nationalteatret). Svakere er de
dramatiske arbeider
«Stor-Anders» (1912) og
«Borgen» (1915). Som fortæller
er B. hittil naadd høiest
i sine smaafortællinger:
«Lilje-Gunda»(1913),
«Sorgenfri» (1914; de to
sidstnævnte er senere likesom
debutsamlingen utk. paa
riksmaal) og «Mens
hjulene staar» (1916). Denne
bok er likesom romanerne
«Kammerset» (1917), «Bak
høkerens disk» (1918) og
Ulvehiet» (1919) skrevet
er i regelen av smaa
paa riksmaal. B. har
ogsaa skrevet et par
smaastykker, som
nærmest er beregnet paa at
spilles i ungdomslagene
(«Dei kvinnfolka» og
«Arven»).
«FHot. Rude.)
Oskar Braaten.
Braasott— Brabant
180
Braatt, Marius (1886—1909), n. forf., f. i Kra. Han
vokste op i fattige kaar og var desuten saa helsesvak,
at han aldrig dudde til legemlig arbeide. Under de
vanskeligste forhold arbeidet han derimot rastløst paa
sin aandelige utvikling og sluttet sig med begeistring til
den opdukkende «ungsocialistiske» bevægelse. 1908
utkom hans første og eneste bok «Fra dybet», en samling
skisser, som i formel henseende er ufærdige, men som
er baaret av en intens, ofte likefrem besættende
stemning, og som røber en betydelig sjælegranskende evne.
Som en sterk understrøm gaar en ubøielig trods mot
samfundsuretten og skjæbnens uavvendelighet. Av en
stor roman «Det røde had» rak han bare at faa
brudstykker færdig; de viste et stort fremskridt i
kunstnerisk modenhet.
Braavallaslaget skal ifølge sagnhistorien ha staat
mellem den danske konge Harald Hildetand og den
svenske konge Ring paa Braavellir (Braavallahede),
vistnok landskapet indenfor Bråviken ved stergötlands
kyst. Harald begynder kampen (egget dertil av Brune,
d. e. Odin) for ikke at dø straadød, og der opstaar et
slag hvortil Norden aldrig saa maken; det endes først
da Harald ved et kølleslag blir dræpt av sin kjøresvend
Brune. Harald blir hauglagt av Ring.
Bråviken, Sverige, vik av Østersjøen, 45 km. lang,
mellem Östergötland og Södermanland, optar Motala
Strøm, ved hvis munding ligger Norrköping. v
Brabançonne [brabãså′n], belg. revolutionssang fra
1830, musik av sangeren Campenhout, tekst av
skuespilleren Déchet.
Braba′nt, landskap, av hvilket den ene del, Nord-B.,
ligger i Nederlandene, den anden, Syd-B. (el. kun kaldt
B.), i Belgien. 1. Syd-(Zuid-)B., prov. midt i Belgien
(idet den nordlige del av det belgiske B. nu danner prov.
Antwerpen), 3 283 km.., 1 523 000 indb. (1912), 464 pr.
km., Belgiens tættest befolkede prov. Flatt, frugtbart
land, hvor baade landbruk og mangeartet fabrikdrift
blomstrer. Elvene Dyle og Senne. Hovedstad Brüssel
(flamsk Brussel, fransk Bruxelles). Indb. er katolikker,
i nord flamlændere, i syd valloner. —2. Nord-(Noord-B.,
prov. ved Nederlandenes sydgrænse, 5 098 km.², 658 000
indb. (1913), 129 pr. km.3 Flatt land, dels frugtbart,
dels hede og myr, g jennemskjæres av Maas, Dommel og
Aa og talrike kanaler. Udmerket jordbruk og kvæsgstel.
Betydelig industri i bomuld, huder, lervarer. Hovedby
s’Hertogenbosch. — Historie. B. hørte til Gallia
Belgica og var bebodd av kelter og gotogermaner; erobret
av frankerne i 5 aarh. Efter Karolingerrikets deling
var det en del av Nedre-Lothringen, stod under
Tyskland, men splittedes i en mængde smaastater. Greverne
av Louvain samlet ca. 1100 disse under sig og skapte
en sterk fyrstemagt; kaldte sig fra ca. 1200 hertuger av
B. Johan I føiet Limburg til B. 1288, Johan II
oprettet en stænderforfatning 1312 og landets privilegier
bekræftedes; Johan III forøket og samlet dem i den gyldne
bulle 1349. Med ham utdøde 1355 ætten paa
mandssiden. Datteren Johanna egtet hertugen av Luxembourg,
men derefter tilfaldt B. først en side-, dernæst
hovedlinjen av huset Burgund. Marias giftermaal med
Maximilian (1477) knyttet landet til Østerrike, og B. spillet
under Habsburgerne en betydelig rolle som
Nederlandenes kulturmidtpunkt med Bruxelles som Hovedstad.
1556 gik Nederlandene fra Østerrike over til Spanien;
en nedgangsperiode begyndte, og frihetskrigen sprængte
B. i Nord- og Syd-B. Det første kom under de
nordlige Nederlande (1648). Østerrike fik de spanske
Nederlande 1713. 1745—48 holdt Frankrike dem besat, men
erhvervet dem først 1794 (formelt 1797) og delte dem i
departementer. Kongeriket Holland (1810—14) forenet
B. igjen. 1815 deltes det i tre dele: Nord-B., Syd-B. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
