Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Antwerpen, hvorav de to sidste ved oprøret 1830 kom
ind under Belgien. Derimot bevaret Holland Nord-B.
B. er altsaa endnu delt efter frihetskrigens skillelinjer.
Bracciano [bratša′nå], Italien, by i prov. Roma, ved
B.-sjøen, henved 6 000 indb. Prægtig slot fra 1480. B.-
sjøen (oldtidens Lacus Sabatinus), 56 km.′², 164 m. o.h.,
en kratersjø, 290 m. dyp, har avløp mot syd gjennem
Arrone.
Brace [breis], Charles Loring (1826—90), amer.
menneskeven og forfatter, kom under studium av
fængselsvæsen og socialt redningsarbeide til erkjendelse av
at det først og fremst gjaldt at slaa vern om barnene,
i hvilket øiemed han 1853 grundla «Children’s Aid
Society» til at virke ved herberger, hjem, søndagsskoler,
læsestuer, sparekasser o. s. v. Hans foretagender antok
efterhaanden et storartet omfang. 1856 besøkte B. Norge
og Sverige og utgav herom de fængslende skildringer
«The Norsefolk» (1857).
Brachiopōda, se Armføtter.
Brrachy... [-ky] (græ.), kort..
ninger).
Brachycefāl, se Kortskalle og Indekser.
Brachypōdium, slegt av græsfamilien, høie græs med
haarede, flate blade og akslignende blomsterstand. Begge
vore arter, b. pinnatum og b. silvaticum, holder sig
udelukkende paa forholdsvis varme og tørre steder i de
sydlige dele av landet.
Brachystokron(isk) kurve, se Cykloide.
Brackwede, Preussen, by i Westfalen, 4 km. syd for
Bielefeld, paa sydskraaningen av Osning
(Teutoburgerskogen), 8 300 indb. Industri i lin o. a.
Bracōnidæ, en familie av snyltehvepser (s. d.) med
kun én tilbakeløpende nerve paa forvingerne. Herhen
hører bl. a. slegten microgaster, hvorav en art, m.
glomeratus, snylter i kaalsommerfuglens larve, en anden, m.
nemorum, i furuspinderlarven. De voksne snyltelarver
borer sig ut gjennem huden paa sit dræpte offer og
spinder sig ind i hvite eller gulagtige kokoner, i
almindelighet i stort antal utenpaa samme.
Bradbænk (sjøv.), et sted hvor skibe kjølhales og
istandsættes.
Braddock [bræ′dək], Forenede Stater, by i
Pennsylvania, ved Monongahela-elven, 15 km. øst for
Pittsburg, 20 000 indb. (1911). Jern- og staalindustri.
Braddon [brǽdn], Mary Elisabeth, fru Maxvell
(1837—1915), eng. forfatterinde, har skrevet en mængde
meget læste, sensationelle underholdningsromaner: «Lady
Audley’s secret», «Aurora Floyd», «Eleanor’s victory»,
«John Marchmont’s legacy», «Henry Dunbar» o. s. v.
Bradford [brǽdfəd]. 1. England, by i West Riding,
Yorkshire, midt inde i Nordengland mellem aaserne vest
for Leeds, ved Bradford Beck, tilløp til den litt
nordenfor B. løpende Aireelv, ved en gren av Airekanalen
(Leeds—Preston), 288 500 indb. (1911; 1801: 13300). B.
er midtpunktet for alslags tilvirkning av kamgarn. Store
silke-, fløils- og plyschfabrikker (i Manningham). Fra
1891 har B. hat en konditionerings(prøvnings)anstalt for
uldvarer. Jerngruber og jernverk, maskinverksteder,
kulgruber i og omkring byen, jernverkene saaledes ved
Bowley og Low Moor. Tæt ved B. ved Aire ligger
mønsterbyen Saltaire med de av Titus Salt anlagte store
alpakafabrikker.
Bradford [brǽdfəd], Forenede Stater, by i staten
Pennsylvania nær nordgrænsen, 20 000 indb. Rikt
oljedistrikt. Kemiske fabrikker.
Bradford-on-Avon [brǽdfəd-ån-ei′vən], England, by
i Wiltshire, ved Avon, 10 km. sydøst for Bath; 4500
indb. Merkelig angelsachsisk St. Lawrence-kirke,
bygget av Aldhelm i det 8 aarh. Tidligere betydelig
klædefabrikation.
. (alm. i sammensæt-
Bracciano—Brága
182
Bradlaugh [bræ′dlå], Charles (1833—91), eng.
fritænker og politiker, først kontorist hos en kulhandler,
siden en tid hvervet dragon, indtil han 1854 fik en liten
arv. B. var tidlig begyndt at tvile om kristendommens
sandhet og utgav allerede 1850 sit første flyveskrift mot
kristendommen og fortsatte nu sin fritænkerske agitation
som taler paa folkemøter og ved skrifter (under merke
Ikonoklastes, d. e. billedstormeren); bl. a. merkes: «Heresy,
its utility and morality» (1870), «The freethinker’s
textbook» (1876) og «Fruits of philosophy» (1877). B.
optraadte tillike som radikal politiker; blev 1880 valgt
som parlamentsmedlem for Northampton. Da han ikke
vilde avlægge den forlangte ed, men kun avgi en
erklæring, negtet huset at godkjende hans valg; da han siden
tilbød eden, blev han avvist som ateist. Striden varte
i 8 aar, da han stadig blev gjenvalgt, og først i 1886
fik han adgang til at avlægge eden. 1888 vedtok begge
huse B.s forslag om at tillate medlemmer som enten
som fritænkere eller av religiøse grunde ikke vilde
avlægge ed, at avgi et løfte.
radley [bræ′dli], Francis Herbert (1846—), eng.
filosof. B., som er paavirket av tyske tænkere som
Hegel og Lotze, vender sig mot den tidligere engelske
associationsfilosofi, som under sin analyse av
bevissthetsindholdet mangler forstaaelse av bevissthetens enhet.
Hans hovedverk er den metafysiske avhandling
«Appearance and reality» (1893). Desuten maa nævnes «Ethical
studies» (1876), «Principles of logic» (1883) og «Truth and
reality» (1914). En karakteristik av grundtankerne i
hans skarpsindige, noget spekulative og dialektiske filosofi
findes i Høffdings «Moderne filosofer».
Brradley [bræ′dli], James (1692—1762), sin tids
største astronomiske observator, var først prest, studerte
senere astronomi, blev 1721 professor ved universitetet
i Oxford og 1742 kgl. astronom i Greenwich. B. opdaget
aberrationen og nutationen, men har vundet størst navn
ved sine fiksstjerneobservationer.
Bradylalī, et ved visse hjernesygdomme optrædende
symptom som viser sig ved langsom, vanskelig
artikulation av stemmen.
Braekeleer, Ferdinand de (1792—1883), belg.
maler. Efter først at ha efterlignet de gamle malere
Terborch, Pieter de Hoogh og Vermeer van Delft
overførte B. deres intime genre paa moderne emner og
gjengav de samme fine lys- og farvevirkninger i en teknik
som efterhaanden kom pointillisternes nærmere og
nærmere.
Brága, Joaquim Theophilo Fernandes (1843
—1919), portug. forfatter og statsmand, f. paa Azorerne.
1868 dr. jur., 1872 professor i portug. litteratur ved
universitetet i Lissabon. Har uten større originalitet
utfoldet en umaadelig poetisk og litteraturhistorisk
produktivitet. Første verker: digtsamlingen «Folhas verdes»
(1859) og det aandfulde epos «Stella matutina» (1863).
Derefter fulgte en række filosofiske digtninger om
menneskeslegtens historie og utvikling: «Visão dos tempos»
(1864), «Torrentes» (1869) og «Miragens seculares» (1884),
sterkt præget av Aug. Comtes positivistiske filosofi. Denne
spores ogsaa i hans litteraturhistoriske, æstetiske og
historiske verker: «Historia da litteratura portugueza» (16 bd.
1870—80), «Historia universal» (2 bd. 1879), «Systema
da sociologia» (1884) og «Modernas ideias na litteratura
portugueza» (2 bd. 1892) foruten talrike mindre
arbeider. B. dyrket ogsaa med iver folkloristiske studier og
samlet og utgav flere samlinger av folkesange og
folkeeventyr. Endnu 1907 utgav han «CamōôDes, vida e epoca».
— Som politiker har B. altid været en av førerne for
det republikanske parti i Portugal og nød stor anseelse
overalt, ogsaa i utlandet. Efter oprøret mot kong Manuel
(s. d.) blev B. portugals første, provisoriske præsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
