Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185 Brahe—Brahma 186
admiral, admiralitetsraad og riksraad. Karl XI’s
reduktion rammet ham haardt (slegten B. tilhører overhodet
fra dette tidspunkt ikke kredsen av de rikeste svenske
adelsætter), og 1682 mistet han sæte i riksraadet. —
8. Erik B. (1722—56), foreg.s sønnesøns søn, militær.
Under riksdagen 1756 tok han del i hofpartiets
sammensvergelse til fordel for kongemagten. Planen blev røbet,
og B. blev henrettet paa Riddarholmen. — 9. Magnus
B. (1790—1844), 1822 souschef ved hestgarden, 1830
generalløitnant, 1834 riksmarskalk. Som en av hoffets
spidser og særlig yndet av Karl XIV Johan, til hvem
han straks ved hans ankomst til Sverige hadde sluttet
sig, blev han angrepet av de liberale, skjønt han fuldt
ut var en hædersmand.
Brahe, Karen (1657—1736), d. adelsdame, viste
tidlig sans for boklig syssel og begyndte at samle bøker.
1681 arvet hun sin mors faster Anne Gjøes store
boksamling, som hun betydelig forøket. 1716 oprettet hun
et frøkenkloster i Odense og skjænket til dette sit
bibliotek, rikt paa sjeldne gamle danske bøker og
haandskrifter.
rahe, Ty ge (Tycho) (1546—1601), d. astronom, skulde
bli diplomat, men begyndte at studere astronomi. For
at faa ham væk fra dette for en adelsmand mindre
passende studium sendtes han til Leipzig. B. fortsatte
imidlertid sine astronomiske studier og hadde allerede da
paa det rene at skulde man faa vite enten den gamle
ptolemaios’ske verdensanskuelse eller den nye
kopernikanske var den rette, maatte man ikke bare læse de
gamles bøker, men først og fremst grundig studere
himlen. Da dette maatte ske ved hjælp av mangelfulde
instrumenter, var det nødvendig at faa vite hvilke feil
de var beheftet med; kun derved kunde man opnaa
brukbare resultater. Herved blev B. den reformator i
astronomien man saa høilig trængte til. Og til dette
sit store kald forberedte han sig under sit
utenlandsophold, saa at han, da den nye stjerne viste sig i 1572,
stod fuldt rustet til at bestemme alt fra nyt av: at gjøre
op igjen det hele arbeide som Hipparch og Ptolemaios
hadde gjort: d.v.s. at bringe orden i astronomien. Den
nye stjernes plads blev bestemt med en av samtiden
uanet nøiagtighet. B. paaviste at den var en fiksstjerne,
og da den ikke viste spor av parallakse, maatte den
befinde sig langt utenfor maanens bane. Disse
banebrytende resultater meddeler han i sin bok «De nova stella»
(1573). Næste vinter holdt han ved universitetet talrikt
besøkte forelæsninger over astronomi; men saa vilde
han, for at faa arbeidsro, vende Danmark ryggen. Hans
ry var allerede da saa stort at noget maatte gjøres for
at knytte ham fast til fædrelandet. Kong Fredrik II
gav ham øen Hveen, og her virket B. fra 1576 til 1597,
bygget sit prægtige Uranienborg (1576—80) og sit
underjordiske Stjerneborg (1584—85), utstyrte disse to
observatorier med i alt 28 av ham selv konstruerte og av
ham selv paa det mest omhyggelige undersøkte mægtige
instrumenter. Fra alle lande strømmet virkelystne mænd
til for at være hans assistenter. Og da det hele arbeide
var saa omtænksomt arrangert, producertes der i disse
aar B. hersket paa Hveen som en «konge blandt
astronomerne», en saadan masse planmæssig utførte
observationer, at noget lignende først blev gjort igjen om et
par hundrede aar. Men herligheten varte kun i 20 aar;
saa drog B. bort fra Danmark og bosatte sig i Böhmen.
Da B. forlot Danmark, var hans livsverk fuldendt, og
da han tok med sig sine observationer og hadde det
held i Kepler at finde en efterfølger som var denne
mægtige opgave voksen, blev alle de rike frugter av
arbeidet paa Hveen eftertidens eie. Noget fik B. selv
bearbeidet og har meddelt sine resultater i «Astronomiæ
instauratæ progymnasmata», I—II (1598, 1603) og i
«Epistolæ astronomicæ»
(1596); sine instrumenter
har han beskrevet i
«Astronomiæ instauratæ
mechanica» (1598); men
det meste og det
betydeligste blev utført av
Kepler. B. har levert
banebrytende arbeider i alle
dele av astronomien. I
fysisk astronomi er han
opdager av maanens
variation, dens aarlige
ligning, foranderligheten av
dens banes heldning og
uregelmæssigheten i
knutelinjens bevægelse. I
sfærisk astronomi er han
den første systematiske
undersøker av
refraktionen og paaviste
vildfarelsen om præcessionens foranderlighet og om en
uregelmæssig avtagen av ekliptikens heldning mot ækvator. I
teoretisk astronomi beviste han at kometerne er
himmellegemer og ikke fænomener i vor atmosfære. I praktisk
astronomi er han den første som lærte at behandle et
instrument som et ufuldkomment redskap, hvis
uundgaaelige feil man maa bestemme, derfor er hans
stjernekatalog den nøiagtigste i den førteleskopiske tid. B.
opstillet et nyt verdenssystem, som er et sindrig
kompromis mellem det gamle og det nye og dannet et naturlig
overgangstrin til det kopernikanske, som først fik sin
videnskabelige begrundelse, da Kepler av B.s
Marsobservationer hadde fundet lovene for planeternes bevægelse, og
Newton hadde vist at disse love er en naturlig følge av
gravitationsloven. — B. vil til alle tider nævnes som en
av de største astronomer; hans plads er ved siden av
Hipparch, Ptolemaios, Kopernikus og Bessel. Selv kaldte
han sig kun Tycho Brahe Danus, d. e. T. B. hin danske.
Brahe, vestre tilløp til Weichsel, fra smaasjøegnen
paa grænsen mellem Vestpreussen og Pommern, forbi
Bromberg, hvor den blir farbar, ut i Weichsel ved
dennes vestligste hjørne. Brombergkanalen forbinder B. med
Netze-Oder.
Brahestad (finsk Raahe), Finland, by i sterbotten,
Uleåborgs län, 60 km. syd for Uleåborg, 3 400 indb. B.
anlagdes med navnet Salo av Per Brahe 1649.
Avsætningsmarked for landbruks- og skogprodukter fra et
vidtstrakt omraade. En tidlang Finlands første
skibsrederiby. Men den britiske flaates herjing 1854 gav
byen et knæk, av hvilket den først begyndte at hæve
sig efter jernveisforbindelsen med landsnettet (1902).
Brahm, Otto (1856—1912), t. litteraturhistoriker og
teaterleder, deltok 1889 i grundlæggelsen av Freie Bühne
i Berlin, blev 1894 leder av Deutsches Theater og 1897
Blumenthals efterfølger som leder av Lessingteatret i
Berlin. Har bl. a. skrevet «H. v. Kleist» (1884, 3 opl.
1892), «H. Ibsen» (1887) og «Schiller» (1—2 bd. 1888—
92). Et utvalg av hans kritiske skrifter blev utg. i 2
bd. 1913—14.
Brahma var oprindelig i det gamle Indien betegnelse
for en hellig potens, en mystisk tryllekraft som
«brahmanerne» mentes at sitte inde med, og ved hvis hjælp
de kunde vinde magt endog over guderne. Herfra
naadde man videre til forestillingen om b. som det
absolutte, den centrale altbelivende verdenskraft eller
verdenssjæl. Dette abstrakte, spekulative begrep
personificertes i folkereligionen til en høieste gud B.,
verdens skaper og styrer; han fremstilles med fire ansigter
og fire armer.
Tyge Brahe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
