- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 2. Blindeundervisning - Détaille /
187-188

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187 Brahmaner—Braine-le-Comte 188

Brahmāner (braminer, sanskrit brāhmana) kaldes
medlemmerne av den indiske kaste som ved siden av
den adelige krigerkaste har høiest rang. Som eneste
indehavere av den mystiske kraft brahma (s. d.), hvorved
man sattes istand til at overvinde farerne ved samkvem
med guder og aander, var de selvskrevne som prester
og uundværlige ved offerhandlingerne. De har
endvidere utmerket sig som digtere og som lærde; de har
optraadt som astrologer og læger og derigjennem vundet
betydelig indflydelse. De formaadde ogsaa at overvinde
den fare som en stund truet dem fra buddhismen;
denne maatte sluttelig fortrække fra Forindien. Derimot
rokkedes deres magtstilling under det muhammedanske
og senere under det engelske herredømme. Nutildags
(da man anslaar deres antal til 10′/2 mill.) er en hel
del av dem tiggere; andre finder beskjæftigelse som
jordarbeidere; nogen har lært sig engelsk og fundet
anvendelse som lærere og underordnede embedsmænd.

Brahmani′sme kaldes den anden store fase av den
religiøse utvikling i Indien; dens røtter kan følges
tilbake til det foregaaende trin, Vedareligionen. Allerede
i Rigveda viser sig spor av at tænkningen har begyndt
at frigjøre sig fra traditionen; de gamle gudenavne Indra
eg Varuna strækker ikke længer til, man taler om væren
og ikkeværen. I b. føres spekulationen videre; den
rækker frem til forestillingen om brahma (s. d.), som
tænkes som en substans der befinder sig i evig ro; alt
utgaar fra den, den er i alle ting (der sies at den ligner
saltklumpen som har opløst sig i vand), og alt stræber
sluttelig tilbake til den; verden er alene et skinbillede
som kun tilsyneladende eksisterer ved siden av brahma.
Ogsaa mennesket er efter sit inderste væsen identisk
med brahma (ātman, jeg, selv, d. e. brahma): tat tvam
asi, det er dig. Den som er trængt frem til denne
erkjendelse, er frigjort, forløst. De andre holdes fængslet
til verden gjennem sjælevandringen: efter døden
gjenfødes mennesket stadig paany til en tilværelse hvis
kvalitet avhænger av vedkommendes tidligere gode eller
onde gjerninger (hans «Karman»). Ogsaa denne lære
er ældgammel i Indien, men har vel først fra 8 aarh.
f. Kr. av (men altsaa dog allerede længe før Buddha)
faat sin fulde utformning. B., som ved siden av sin
spekulative filosofi omfattet troen paa de mange guder
og tilmed gjorde offertjenesten rikere og mere komplicert
end før, saa en tid sin magtstilling truet av buddhismen.
Sluttelig blev dog b. den seirende, men i en noget ændret
form: ny-b. eller hinduismen (med ca. 150 mill.
tilhængere). Ogsaa i denne form meøtes vi av forestillingen om
den mystiske opgaaen i alvæsenet. Men blandt de mange
guddommelige væsener, som man dog fremdeles tror paa,
træder nu de to, Vishnu inkarneret i Krishna (den
indiske Herakles) og Siva (den indiske Dionysos), i
forgrunden og overstraaler den gud Brahma som allerede
før Buddha’s tid var fremgaat av det abstrakte begrep
brahma. Med sine talløse religiøse kaster og sekter er
ny-b. et tro speilbillede av hinduracen med dens mange
avskygninger og nuancer. — En reformation indenfor b.
forsøktes av Ram Mahun Roy; i 1814 optraadte han i
Kalkutta og stiftet foreningen «Brāhma-samādsj», i
hvilken en spekulativ filosofisk retning søker nærmere at
utvikle de moralske og deistiske bestanddele indenfor
religionen; herunder har man ogsaa vist sig mottagelig
for paavirkning av kristelige idéer.

Brahmaputra, elv i Asien, begynder i det vestlige
Tibet i egnen om Manasarovars sjøer, flyter i østlig
retning nord for Hamalaja under navnet Sangpo eller
Yarra Sangpo. Efter et løp paa ca. 1 700 km. bøier den
mot sydøst og gjennembryter under navnet
Dihong-fieldene i en kløft som aldrig har været betraadt av
europæere. Saa gaar den i sydvestlig retning gjennem Assam
og derpaa ind i den bengalske slette, hvor den forener
sig med Ganges. De to forenede elver danner ved sit
utløp et vældig delta. B. er likesom Ganges en for
hinduerne hellig elv. Dens længde er ca. 3 000 km., og
den har en meget betydelig vandføring. Det nedre løp
er seilbart indtil fjeldene.

Brāhma-samādsj, se Brahmanisme.

Brahminer, se Brahmaner.

Brahms, Johannes (1833—97), t. komponist, f. f
Hamburg, virket fra 1869 til sin død i Wien. Av hans
talrike kompositioner (120 op.) kan fremhæves: fire
symfonier, akademisk festouverture; korverker med
orkester: «Nänie», «Parcernes sang», «Triumfsang»,
«Rinaldo» og «Ein deutsches Requiem»; pianokonserter,
violinkonsert; videre en mængde kammermusik:
sekstetter, kvintet, kvartetter; pianokompositionerne:
rapsodier, intermezzi, sonater, ungarske danse og
variationer; korverker uten orkester og sange for solostemme.
— B.s pianoverker hører til litteraturens perler, hans
sange trænger stadig
videre utover; korverkerne £
eier en særegen charme j
ved den liflige melodi
og merkelige klangfarve;
«Requiem», skrevet ved
morens død, har en vælde
og inderlighet som stiller
det paa høide med de
ypperste kirkelige
verker. Som orkestermand
har B. været omstridt,
nogen frakjender ham
enhver sans for
orkesterbehandling, andre hæver
ham til skyerne. Det
synes dog som om han
ogsaa her skal vinde
terræng for sine idéer.
Almindelig anerkjendt er
B.s dype poesi,
tankefylde og overlegne
tekniske mesterskap. — B. var medlem av musikakademiet
i Berlin og det franske institut, æresdoktor i Breslau
og Cambridge, æresborger av Hamburg.

Brahui, nomadefolk i det østlige Belutsjistan og i
de tilgrænsende egne av Forindien. Dets sproglige og
antropologiske stilling uklar; det opfattes sedvanlig som
den dravidiske folkestammes ytterste forpost mot
nordvest. B. er overveiende sjiiter og delt i et stort antal
stammer. Herskerfamilien i Belutsjistan hører til b.

Braid [breid], James (1795—1860), eng. læge, er
grundlægger av den videnskabelige forklaring av
hypnotismen, i sin tid kaldt braidisme.

Brai′la, Rumænien, by ved Donaus vestlige bredd,
15 km. ovenfor dens sidste knæ ved Galatz, 65 000 indb.
Betydelig utførsel av hvete, talg, kjøt og uld. Før 1883
var B. frihavn. Fra enden av det 16 til enden av det
18 aarh. tilhørte byen tyrkerne.

Braille [braj], Louis (1806—52), fr. blindelærer
og selv blind, opfandt den efter ham opkaldte
blindeskrift (se Blindeundervisning) som de blinde
kan læse ved beføling; den har vundet almindelig
indgang. Der er nu endogsaa bygget skrivemaskiner til
denne skrift, og der er opfundet et stenografisk system
for den.

Braine-’’Alleud [bræn-lalø′], Belgien, liten
fabrikby i Brabant, 18 km. syd for Brüssel, ved jernbanen
mellem denne by og Nivelles. 9 750 indb.

Braine-le-Comte [bræn-lə-kõ′t], flamsk
s’Graven-Brakel, Belgien, by i prov. Hainaut (Hennegau) ved
Johannes Brahms.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 18 00:21:29 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-2/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free