Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
opfattes. Egentlig skib fyldt med brændstof til at
antænde fiendtlige skibe.
Brandes, Carl Edvard Cohen (1847—), d.
forfatter og politiker. Studerte i sin ungdom østerlandsk
filologi (han blev dr. phil. 1879), men ofret sig snart
ganske for litteraturen. I tilslutning til den av broren
G. B. reiste litterære bevægelse skrev han i 1870-aarene
mest teaterartikler, hvori for første gang i nordisk
litteratur den moderne kritiks sjælegranskning anvendes paa
skuespilkunsten. Artiklerne er samlet i «Dansk
skuespilkunst» (1880) og «Fremmed skuespilkunst» (1881). Et
senere dramaturgisk arbeide fra hans haand er «Holberg
og hans scene» (1898), som behandler en række
Holbergforestillinger og holbergskuespillere fra Det Kgl. Teater
i Kbh. B.s politiske løpebane begyndte da han i 1878
ved en fest som frisindede danske mænd gav for
Bjørnson, holdt en tale hvori han foreslog samarbeide mellem
«det litterære venstre» og det store politiske venstreparti.
Alliancen kom istand, og B. valgtes i 1880 ind i
folketinget. Samtidig blev han
medredaktør i partiets
hovedorgan
«Morgenbladet». Da alliancen i 1884
sprængtes, stiftet han
sammen med Hørup
«Politiken» og har gjennem
dette blad øvet en
betydelig indflydelse paa
dansk litteratur og teater.
Litteratur og politik er
for ham nøie forbundne
aandsmagter, og dette i
forbindelse med hans
utprægede partifølelse har
gjort hans av grundige
kundskaper og
ubestridelig talent baarne kritiske
virksomhet noget ensidig.
1894 nedla han sit
mandat som folketingsmand,
gik i 1904 ut av
«Poli-C. E. C. Brandes.
tiken»s redaktion og blev 1906 kongevalgt landstingsmand.
1909 blev han finansminister i Zahles første regjering,
og 1913—20 sat han i samme egenskap i Zahles andet
ministerium. Under de vanskelige forhold Verdenskrigen
fremkaldte, har han fyldt denne stilling paa en
udmerket maate. — Som skjønlitterær forfatter har B. især
virket som dramatiker. Hans skuespil «Et besøg» (1882),
«En forlovelse» (1884), «Under loven» (1891) o. fl. henter
sine emner fra det kjøbenhavnske borgerskaps liv, som
han skildrer med indtrængende forstaaelse og usvigelig
sanddruhet. Han har ogsaa, skjønt med ringere held,
dyrket romanen, f. eks. «Lykkens blændverk» (1898) og
«Det unge blod» (1899). I de senere aar har han levert
nogen kunstnerisk formede oversættelser av
gammeltestamentlige skrifter: «Jesaja» (1902), «Salmerne» (1905)
og «Job og prædikeren» (1906). [Litt.: E. Henrichsen,
«Mændene fra forfatningskampen», bd. 1.]
Brandes, Georg Morris Cohen (1842—), a.
forfatter, av jødisk slegt. Hans tidligste utvikling bestemtes
av de to magter som dengang var eneraadende i dansk
aandsliv: Hegelsk—Kierkegaardsk spekulation og
Heibergsk æstetik. Under paavirkning av den selvstændige
tænker H. Bröchner (s. d.) kom han dog snart i
motsætning til den herskende ortodoksi. Længere holdt han
fast ved den Heibergske æstetik. Ut fra denne finder
han f. eks. ikke Ibsens «Peer Gynt» saa harmonisk,
skjøn og opløftende som et sandt digterverk maa være.
I de artikler han i 1860-aarene skrev (samlet i
«Æsthetiske studier», 1868, og «Kritiker og portrætter», 1870),
7 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Brandes
194
merkes dog en stadig stigende misnøie med de hjemlige
litterære tilstande, og samtidig blir paavirkningen fra
engelsk og fransk aandsliv sterkere og sterkere. — Et
fuldstændig gjennembrud foregik under hans første
pariserophold 1866—67. Han tilegnet sig da Taines av den
moderne naturforskning utsprungne syn paa kritikken
som en videnskap der rent naturhistorisk behandler
kunstverket, paa samme maate som botanikeren
behandler en plante. Overalt efterspores aarsakssammenhængen,
kunstverket sees som produkt av race og
samfundsforhold, og kunstnerens herskende evne utledes av de
iagttagne kjendsgjerninger. B. disputerte for doktorgraden
(1870) med «Den franske æsthetik i vore dage. En
afhandling om H. Taine». Samtidig lærte han engelsk
positivistisk filosofi at kjende. Istedenfor golde
spekulationer bød denne praktisk arbeide og kamp for
menneskelig fremskridt. Han oversatte (1869) Mills bok
«Kvindens underkuelse» og et par aar senere samme forfatters
bok om nytte- og lykkemoralen. Sociale interesser vaktes
hos ham, og fra nu av
ser han kampen for
litteraturens og aandslivets
frigjørelse som et
uadskillelig led i arbeidet for
det hele samfunds
utvikling. — B.s store
utenlandsreise 1870—71 førte
ham midt ut i det
aandelige røre i Europa og
sammen med saa betydelige
mænd som Mill, Taine og
Renan. Al hans ulmende
kritik over hjemlige
forhold og tilstande slaar ut.
Straks efter hjemkomsten
begyndte han 3 nov. 1871
paa sine forelæsninger
over hovedstrømninger i
det 19 aarh.s litteratur.
Planen er at fremstille
«reaktionen mot det 18
aarh.s tanker og følelsesliv og fremskridtsidéernes
tilbakevenden i stedse høiere stigende bølger». Den danske
litteratur var blit staaende ved reaktionen, og
«hovedarbeidet vil da bli gjennem en mangfoldighet av kanaler
at lede de strømninger som har sit utspring i
revolutionen og fremskridtet, herind og stanse reaktionen paa
de punkter hvor dens opgave historisk er endt». Under
behandlingen av den europæiske litteratur er blikket
stadig vendt mot nordiske forhold, som belyses og
angripes uten skaansel. Dogmetro, protestantisk moral og
det samfundsmæssige egteskap fremstilles som produkt
av race og klima, men frakjendes absolut værdi.
Politisk og social ufrihet avsløres og bekjæmpes. Det er let
forstaaelig at forelæsningerne vakte forbitret motsigelse;
men til gjengjæld sluttet en række betydelige litterære
G. M. C. Brandes.
kræfter sig med begeistring om den unge kritiker.
Bevægelsen forplantet sig til de andre nordiske lande,
ældre forfattere som Bjørnson og Ibsen mottok sterke
impulser fra den, yngre som Kielland, Elster og Garborg
og i Sverige Strindberg skyldte den sine første sterke
indtryk. — 1872 var «Emigrantlitteraturen» utkommet,
1873 «Romantiken i Tyskland», 1874 «Reaktionen i
Frankrige», 1875 «Naturalismen i England». Først 1882
utkom «Den romantiske skole i Frankrige» og 1890 «Det
unge Tyskland». 1877 hadde B. forlatt landet og bosat
sig i Berlin. Efterhaanden var diskussionen fra sakerne
glidd over paa personerne, og disse forfulgtes med en
blanding av smaalighet og fanatisme av magthaverne.
De negtet saaledes B. haardnakket et professorat i
æste-Trykt mai 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
