Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191 Brandassuranse—Brander 192
som rummer mange forskjellige baade keltiske og
fremmede motiver, blev behandlet i et latinsk digt som i
12 aarh. blev oversat til fransk og flere andre sprog.
Brandassuranse, se Brandforsikring.
Brandbu, herred i Opland fylke (Kristians
476 km.′ med ō8310 indb. (1918); 11.1 pr. km.
Herredet, som svarer til B. prestegjeld med B. (Nes)
«og Tingelstad sogne, ligger omkring Randsfjorden i dens
midtre del og er et skogdistrikt med et veldyrket
bakkeparti i øst for Randsfjorden, omkring Røikenviken
og ved B. kirke. Paa Randsfjordens vestside er kun en
strimmel langs fjorden opdyrket. Av arealet opgives 40
km.. at være aker og eng, 290 km.. skog, 75 km.′
ferskvand; 71 km.² snaufjeld og myr. Gjøvikbanen passerer
gjennem herredet. Det høieste fjeld er Kvitingen
(721 m.); B.-kampen (514 m.) er et glimrende
utsigtspunkt. Ved B. jernbanestation er Vestuppland
folkehøgskule og B. middelskole, meieri med meieriskole,
apotek, hotel m. m. I nærheten Grinaker pleiehjem. I
Røikenviken er bebyggelsen tæt. Inden herredet findes
flere meierier og sag- og møllebruk. De vigtigste
næringsveier er jordbruk og skogdrift. Egen sparebank
oprettet 1857 og elektricitetsverk (Hadelands
elektricitetsamt),
verk). Antagen indtægt 1918 2618750 kr., formue
17 642 160 kr.
Brandbyld. 1. (Med.). Stor byld eller gruppe av saa-
«danne (karbunkel; kaldtes tidligere ogsaa anthraks,
hvilket ord dog nu kun brukes til at betegne sygdommen
miltbrand, s. d.). Begynder som en stor, fast, rød
infiltration i huden og underhudsvævet, oftest i nakken
eller paa ryggen; efterhaanden kommer der smaa huller
i huden, hvorav der uttømmes pus og henfaldende
vævmasser, undertiden i stor utstrækning, saa at der
kommer betydelig substanstap (derav navnet). Sygdommen
kan helbredes i løpet av en maaneds tids; men
undertiden, især hos ældre folk, hos patienter med
sukkersyke eller andre svækkende sygdomme, indtræder der
en almindelig infektion, som kan medføre døden. — 2.
(Veter.). B. er hos husdyrene den sedvanlige betegnelse
for den av en bestemt bakterie (nekrosebacillen)
fremkaldte vævsbetændelse med bortdøen av større eller
mindre hudpartier paa den nederste del av lemmerne. Sees
hyppigst hos hesten, hvor lidelsen ofte utgaar fra
hudsprækker i kodebøiningen (muk-—-.), hos kvæget fra saar
og sprækker mellem klovene (klov-b.). B. er meget
smertefuld og kan, naar den gaar i dybden og angriper
led eller seneskeder, bli meget alvorlig for dyrets liv.
Behandlingen, som bestaar i fugtigvarme, desinficerende
omslag, tilstræber en hurtig utskillelse av det bortdøde
væv (ægten). Nekrosebacillen er paavist av Bang og Loeffler
(uavhængig av hinanden).
Branddug (fumago vagans), en til ascomyceterne
hørende sop, der ofte indtinder sig som et sotagtig
belæg paa bladene av baade trær, busker og urtagtige
planter, naar disse er gjort klæbrige av den fra
bladlusene utsondrede «honningdug», hvori soppens sporer
spirer. Den lever ikke parasitisk, men skader dog
planterne, specielt humlen, ved at berøve dem lys og luft
og derved hindre dannelsen av bladgrønt. Alm. især
paa pil, bjerk, lind og plommetrær.
Brandenburg, Friedrich Wilhelm, greve av
(1792—1850), preus. general og statsmand, uegte søn av
kong Fredrik Vilhelm II, utmerket sig i felttoget 1812
—15; blev 1839 general. 1848 blev han chef for det
preussiske ministerium og var et villig redskap for
reaktionen. Siden arbeidet han ivrig paa at styrke
Preussens magtstilling. 1850 underhandlet han paa Preussens
vegne med keiser Nikolaus I i Warschau for at undgaa
en truende krig med Østerrike. B. døde efter sigende
av græmmelse over Preussens diplomatiske nederlag.
Den virkelige sammenhæng fremgaar av Sybels «Graf
B. in Warschau» («Hist. Zeitschr.», 1887). :
Brandenburg, Preussen, provins, mellem Oders og
Elbens midtre løp, mellem Mecklenburg og Sachsen,
omkring Spree, 39 842 km.′, 4 100 000 indb. (1910), 103
pr. km.² Sandig jordsmon, derfor for en stor del
furuskog. Den sydlige flate del, Spreewald, har prægtige
eketrær og fortræffelige græsganger for storfæ
(Spreewaldsmør). Her bor endnu lausitzer-vender, med sit gamle
sprog og sin gamle dragt. Den nordvestlige del, die
Mark el. Mark B. el. Mittelmark, er preusserrikets
kjerne, hvor Albrecht der Bår grundet det tyske
herredøgmme midt iblandt slaverne, efter hvis
herskersæte ved Havel, Brennabor (av Bor, fruruskog) navnet
B. dannedes. B. deles i regjeringsdistrikterne
Frankfurt og Potsdam. Byer: Berlin, hvor
provinsiallanddagen møter, og Potsdam, hvor
provinsial-overpræsidenten har sit sæte, samt Frankfurt a. d. Oder. —
Historie. Efter folkevandringen trængte slaviske
stammer som vilzer og vender frem fra øst og bosatte sig
i det nuværende B. Henrik Fuglefænger erobret en
del av landet, og hans søn Otto I oprettet
bispedømmerne Havelberg og B. Venderne reiste sig imidlertid,
fordrev de kristne og var herrer i landet, indtil Lothar II
1134 forlenet Albrecht der Bår, stamfaren til det
askaniske hus, med B., som da bar navnet Nordmark, siden
Mark B.; han undertvang slaverne, grundla byer og
indkaldte kolonister fra Holland og Vesttyskland, saa at
landet blev sterkt germanisert. Slaverne blev livegne.
Under hans efterkommere blomstret landet, men da
huset Askanius utdøde, blev landet herjet av krig og
adelsfeider. 1356 blev det ophøiet til kurfyrstendømme.
1415 gav keiser Sigismund kurværdigheten over B. til
borggreven av Nürnberg, Fredrik av Hohenzollern (d.
1440), som blev stamfar til det senere preussiske
kongehus. Han var en dygtig regent som kuet adelen og bragte
orden til veie; han delte landet mellem sine sønner, men
det blev igjen forenet under den ene av dem, Albrecht
Achilles (d. 1486). Da Luther fremstod, sluttet kurfyrst
Joachim II (d. 1571) sig hurtig til reformationen; det
samme gjorde hans slegtning, Albrecht av B., som var
stormester for de tyske ridderes orden, og skapte sig
derved av ordenens lande et arvelig hertugdømme,
Preussen, som han tok i len av Polen. 1618 utdøde
Albrechts slegt, og Preussen forenedes med B. Johan
Sigismund (1608—20) vandt 1614 Kleve og Ravenstein,
og B. bestod derefter av tre indbyrdes adskilte
landsdele. At forene disse og reise landet til Tysklands
førende magt var forbeholdt Johan Sigismunds sønnesøn
Fredrik Vilhelm, den «store kurfyrste» (1640—858). Ved
klok politik og militær styrke vandt han ved den
westfalske fred 1648 Bakpommern, Magdeburg, Halberstadt
og Minden, og 1660 fik han Preussen fritat for
lensforholdet til Polen. Ved at indkalde fremmede
haandverkere og aapne sit land for de fordrevne hugenotter
ophjalp han desuten B. paa mange maater. Hans søn
Fredrik antok 1701 navnet konge av Preussen, og fra
nu av falder B.s historie sammen med Preussens, av
hvilket rike det nu utgjør prov. B. [Litt.: Koser,
«Geschichte der brandenb. Politik bis 1648» (1913).]
Brandenburg, Preussen, by i prov. B., paa begge
sider av Havel, 35 km. vest for Potsdam, 56 000 indb.
(1915). Tilvirkning av kamgarn, uldtøier m. m. B.
skal være grundet av de slaviske vilzer og kaldtes
av dem Brennaborskogsberget. 928 indtoges B. av den
tyske konge Henrik I, men skiftet gjentagne ganger
herskere, indtil Albrecht der Bår 1161 opslog sin
residens der.
Brander, en vittighet, i regelen beroende paa et
ordspil, en ordfordreining eller ordavledning som let kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
