Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Træ har man hittil ikke ved impregnering el. 1l. kunnet
gjøre helt brandfrit. Brændt sten, puds, betong og
armert betong hører til de forholdsvis brandfrie
bygningsmaterialer, hvorimot granit, gips og jern er mindre
motstandsdygtige. En jernbygning er rigtignok
uantændelig, men langtfra brandsikker, naar den indeholder
ting som kan brænde. Ved varmen vil nemlig
smijern bli bløtt, mens støpejern er tilbøielig til at springe,
især hvis der paasprøites vand.
Brandgavl (og brandmur) opføres mot nabobygning
eller som avdeling i større bygninger av 13/2 stens (35
cm.) mur, uten aapninger; skal rage 30 cm. over
takflaten. Avhænger av en mindste lovlig avstand fra nabo
(i alm. 4 m.) eller av bygningens størrelse og art.
Brandgods (sjøuttr.), d., om mindre skibmandsgods
(utslitt, kassert taugverk).
Brandgranater, særlig konstruerte, med en
brandsats fyldte artilleriprojektiler, som før anvendtes for at
skyte træbygninger o. 1. i brand. Nutidens almindelige
granater og granatkardætsker benyttes ogsaa med ganske
god brandvirkning. Se Bombe.
Brandkassen, se Norges Brandkasse.
Brandkatastrofer. Av b. indtruffet i de senere
aarh. i Europa er branden i London i 1666 den største.
Den ødela i løpet av 60 timer 100 kirker, 13200 andre
bygninger, g jorde 20 000 mennesker husvilde og
foraarsaket materielt tap paa ca. 10 mill. pund sterling.
Dernæst kommer branden i Hamburg i mai 1842, som la
1 100 vaaningshuse og 102 lagerbygninger i aske. Den
samlede skade utgjorde 45.4 mill. mark. Siden 1871 er
der i Amerika indtruffet følgende b.:
1871. Chicago, 18 000 bygninger, skade 165 mill. dollar.
1872. Boston, 748 70
1904. Baltimore, 2500 70
1906. San Francisko, » 350
En skogbrand i Nordveststaterne i 1910 ødela værdier
for ca. 100 mill. dollar. — Av norske bybrande skal
her nævnes dem som siden 1855 har medført et større
tap paa bygninger — efter Brandkassens erstatning —
end 1/2 mill. kr. Aarstallet nævnes først og
Brandkassens erstatning i en rund sum: 1855 Bergen 562 000,
1858 Kristiania 1 296 000, 1858 Moss 5090000, 1860
Stavanger 888 000, 1861 Risør 548 000, 1863 Arendal 560000,
1866 Drammen 3 986 000, 1868 Arendal 926 000, 1870
Drammen 1 340 000, 1877 Levanger 808 000, 1884 Larvik
922 000, 1886 Kragerø 616 000, 1886 Skien 2 422 000, 1890
Hammerfest 1 352 000, 1892 Kristiansand 3 750 000, 1897
Levanger 1155 000, 1897 Namsos 1 400 000, 1900
Sandefjord 1 145 000, 1900 Stenkjær 742 000, 1901 Farsund
840 000, 1901 Bergen 646 000, 1902 Larvik 1 158 000,
1904 Aalesund 9 422 000, 1908 Fredrikstad 538 000, 1916
Bergen 11 646 000, 1916 Molde 1 108000. [Litt.: Ing.
Nagel, «Brandkatastrophen und Brandschäden in den
Ver. Staaten», Hannover 1912; J. Ødegaard, «Kortfattet
norsk forsikringsleksikon».]
Brandkorps, se Brandvæsen.
Brandlinjer kaldes de 10—20 m. brede belter som
i naaleskog snauhugges med passende avstand for at
hindre utbredelsen av skogbrand. De beplantes ofte
med løvtrær (bjerk), som i beløvet tilstand yder et godt
vern mot fremtrængende ild. Marken holdes i b.
sommertiden fri for kvist og andre brændbare emner. Naar
jernbanen føres gjennem naaleskog, renhugges ofte b.
paa begge sider av linjen, og marken pløies av og til
for at holdes vegetationsfri. B. kan ogsaa
hensigtsmæssig tilsaaes med fleraarige fôrvekster. Naar b. lates
ubevokset, gjør de tillike nytte som veier, og under
drivjagter opstilles skytterkjeden i dem.
Brandloven. Lov om brandvæsenet av 15 aug. 1908
indeholder bestemmelser om brandstyre(s. d.), brand-
—»»—
— »
—»—
— »
—y–—
Brandgavl—Brandrud
200
syn (s. d.), feiervæsen (s. d.), brandredskaper,
(s. d.) og brandvæsen (s. d.), samt huseieres og andres
pligter til forebyggelse av ildsfare og i brandtilfælde.
Loven traadte i kraft 1 jan. 1909.
Brandmaleri el. pyrografi vil si kunsten at tegne
med glødende metalinstrumenter fornemmelig paa træ.
Den er almindelig utbredt blandt primitive folkeslag og
gjør sig sterkt gjældende i folkekunsten, bl. a. hos os,
hvor det har været en utbredt skik at «svi» ornamenter
paa trææsker o. 1l. I den senere tid har den faat et
sterkt opsving, iseær i den hjemlige kunstindustri, da
utførelsen er blit lettet ved et for saadanne arbeider
særlig konstruert apparat, bestaaende av en platinaspids
som ved en slange er forbundet med et besinapparat og
en indretning som holder den stadig og jevnt glødende.
B. anvendes gjerne til dekoration av trægjenstande
enten udelukkende med indbrændte ornamenter eller
figurer eller til konturer for malerier.
Brandmur, se Brandgavl.
Brandmus, se Mus.
Brandon [brændn]. 1. England, by i Durham, 5
km. sydvest for Durham, 18 000 indb. Kulgruber,
jernverk. — 2. Canada, by i Manitoba, paa høire bredd av
Assiniboina, hvor denne overskjæres av den canadiske
pacifikbane som byen skylder sin opkomst (anlagt 1881),
16 000 indb. Kornhandel.
Brandpil, et projektil som før skytevaabnenes
opfindelse anvendtes til at frembringe brand i bygninger,
skibe eller krigsmateriel. B. utkastedes av en
kastemaskine; bak spidsen hadde den en fordypning som var
fyldt med brændbar sats.
Brandpletter, en art graver fra den ældre jernalder
(omkr. aar 400 f. Kr. til 500 e. Kr.). De kjendes særlig
fra Bornholm, hvor over 3 000 er undersøkt, men ogsaa
fra det øvrige Danmark, og bestaar av en liten
fordypning i jorden, ofte omkr. 3/s m. dyp, hvori er henlagt
resterne fra likbaalet.
Brandr kaldes paa oldn. den ytterste utsmykning av
skibenes stavner og husenes takgavler. I sagaerne
omtales en række b., rikt utstyrt med dragehode, tyrehode,
«en yngling holdende en spændt bue og pil» o.s. v. Især
maa dragehoderne ha git skibenes stavner og husenes
gavler et ganske fantastisk utseende. Paa stavkirker og
norske relikvieskrin ser man disse b., likesom denne
utsmykningsskik endnu lever igjen paa bondegaarder.
Brandraketter, se Raketter.
Brandredskaper omfatter sluknings- og
redningsmateriel av enhver art til bekjæmpelse av skadeild samt
redning av liv og eiendom ved saadan: slanger med
straalerør og kuplinger, direkte fra brandkummer eller
hydranter paa trykledninger eller fra sprøiter for
dampel. bensindrift, kemiske sprøiter med kulsyretryk eller
haandkraftpumper. Transportable eller stationære
redningsstiger, redningsapparater, røkmasker med luftpumpe
eller komprimert surstof. Vandtaarne for meget høie
bygninger sættes i forbindelse med en eller flere
dampsprøiter, rettes vertikalt til en betydelig høide og
dirigeres nedenfra gaten. Sjødampsprøiter for brand paa
havnen. (Se pl. Brandredskaper.)
Brrandr Jónsson (d. 1264), isl. lærd og geistlig, abbed
i BÞykkvibær 1247, 1263 biskop i Hole, oversatte et
fransk heltedigt om Alexander, paa islandsk
«Alexanderssaga» og «Gyðingasögur» (jødernes historie); B. J. nød
stor anseelse baade for sin lærdom og for sine
egenskaper som høvding og var meget avholdt.
Brandrud, Andreas (1868—), n. kirkehistoriker, f.
i Søndre Fron, blev teologisk kandidat 1892, assistent
ved Riksarkivet 1896 og utnævntes 1897 efter offentlig
konkurranse bl. a. med dr. A. Aall (s. d.) til professor i
teologi med særlig forpligtelse til at foredrage kirke- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
