Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
dogmehistorie. Av hans publikationer kan nævnes en
monografi over den norske jesuit «Kloster-Lasse» (1896),
en «Kirkehistorie for gymnasier og høiere skoler»
1904), hans hovedverk «Den kristne kirkes historie»
(1915) og en fortræffelig biografisk indledning i Jens
Nilssøns «32 prædikener», utgit som festskrift til
reformationsjubilæt 1917. B. var medredaktør av «Norsk
Kirkeblad» 1907—13.
Brandrøk (Enno Rustung), se Rustung.
Brandrør tjener til at antænde sprængladningen i
sprængfyldte kanonprojektiler, enten naar disse støter
an mot marken eller en gjenstand (i terrænget, paa
sjøen), nedslagssprængning, eller mens projektilet
befinder sig i luften, luftsprængning. B. til
nedslagssprængning kaldes perkussionsrør og brukes i
sprænggranater, i almindelighet indskruet i disses spids, og i
(halv)pansergranater, indskruet i granatens bakre ende
S
®
H] 3E
d dh
4t è 1=
N šZØ 4
f4 [ (RY]
Svy
tnl
B
E]
CEJ
(bund-perkussionsrør). Fig 1 viser et alm.
perkussionsrør og fig. 2 et bundperkussionsrør, i bruk hos os. Det
alm. princip for saadanne b. er at der inde i et
rørformig legeme (a) findes en med tændsats (t) forsynt løper
(b), som holdes fast før skudløsningen (av en opsplittet
ring (c) el. ring og fjær), men som ved denne blir fri,
idet ringen farer tilbake over løperen (røret armeres) og
ved projektilets anslag slaar mot en tændspids (d.). For
brisantprojektiler (s. d.) maa der i regelen foruten den
alm. perkussionsindretning være en særlig anordning
med kraftigere tændsats (detonator). For projektiler som
skal bevirke størst mulig ødelæggelse av døde maal, og
som derfor først bør springe efter indtrængelsen, gives
perkussionsrøret en retardert antændelse (enten ved
mekanisk anordning eller en indskutt særskilt sats, som
bruker en viss beregnet tid til forbrænding). B. til
luftsprængning kaldes ti ds-b., som dog nu er gaat av bruk
og er erstattet av det dobbeltvirkende b. (ogsaa
kaldt enhetsrøret), som kan bevirke projektilets
sprængning i et bestemt punkt i banen eller ved
anslaget. I fig. 3 og 4 vises vort 19 sek. dobbeltvirkende
b. for feltkanoner. Paa lignende maate som ved per-
1 a3 5 7 9v *—°A` Sefë øøØ »
hlliliÛ
4
AJ
S
Wi
a
S
4
y
Brandrøk—Brandsop
202
kussionsrørets armering er her anordnet en
konkussionsindretning (1) som tænder b. ved skudløsningen (ved
mundladningskanoner blev b. direkte antændt av den
fra kanonens ladning forbi projektilet strømmende
krudtgas). Fra konkussionsindretningen slaar ilden gjennem
kanaler ned til satsskivernes (2) satsriller (3), som er
fyldt med en komprimert sortkrudtsats, hvis brændetid
man kjender. Den ene satsskive er stilbar, saaledes at
dens satsrille brænder den indstillede tid, før ilden slaar
ned i b.s krudtkammer (4), hvorfra den gaar videre til
projektilets sprængladning. Den stilbare satsskive har
inddeling i sekunder (ved kasteskyts) eller oftest i meter,
avstandsinddeling, beregnet efter projektilets flyvetid paa
de forskjellige avstande. Perkussionsindretningen (5)
bevirker antændelse ved anslaget, hvis projektilet ikke har
sprunget i luften. Denne slags b. er i de senere aar
utviklet derhen at de har flere satsskiver, hvorved opnaaes
længere brændetid, og har anordninger saa at de kan
indstilles for én eller to sprængninger i luften (særskilt
for projektilets bakdel og hodet) eller for sprængning
ved anslaget. For brisante projektiler maa ogsaa disse
b. være forsynt med særskilt anordning med kraftigerc
tændsats-detonator for detonation av sprængladningen.
B. blir da noget længere end fig. viser. At indstille den
stilbare satsskive paa et bestemt tal kaldes at tempere
b. Hertil brukes hos os en ganske enkel
temperingsstift eller i den sidste tid automatisk temperingsnøkkel,
der er et apparat som selv er forsynt med
temperingsinddeling, og som én gang for alle kan indstilles for
temperingen, hvad der er av betydning under skytning
i mørket og under hurtigskytning. Endvidere er der
mekaniske b., som eksempelvis kan grunde sig paa
et urverk, sat i gang ved projektilets rotation eller ved
fjærer som utløses ved skudløsningen, eller ogsaa paa
væskers utstrømningshastighet (hydrauliske rør) eller ved
en syres indvirkning paa en metaltraad som holder
tændspidsen, og som efter en viss tids forløp bevirker
projektilets sprængning.
Brandsaar, se Forbrænding.
Brandseggfoss, vandfald (5 m.) i Ogna, Ogndal
herred, Nord-Trøndelag fylke (Nordre Trondhjems amt).
Brandskat, den ydelse som en i landet indtrængende
fiende lar befolkningen utrede under trusel om ellers
at avbrænde og ødelægge byer og gaarder.
Brandskorpe, se Forbrænding.
Brandslange, se Brandvæsen.
Brandsop (ustilaginaceæ) er navnet paa en familie
av basidiesoppene. Alle b. er snyltere og foraarsaker
sygdomme eller ødelæggelser hos verten, som, naar
undtages én art, altid er en urtagtig plante. Sopsporerne
angriper vertplanten i dens unge alder og danner et
traadet sopmycelium, som vokser med verten og breder
sig i den, indtil blomsterne anlægges; da stanser soppen
sin vegetative utvikling og gaar i stedet over til at danne
formeringsorganer, der som oftest opstaar i vertens
blomsterdele. Disse sporer, som utvikles inde i myceliets
hyfer, kaldes brandsporer eller basidiefrugter og er
tykvæggede og mørkfarvede. Sporemasserne ser ved
modningen ut som et sort pulver, der blir synlig ved at
de av vertplantens celler som omgir sporerne, sprænges.
Flere b. hører til vore skadeligste snyltesopper, saaledes
først og fremst de arter som angriper kornsorterne og
frembringer de sorte aks («brandaks», «sotaks» el.
«kulaks») paa byg og havre (særlig ustilago) og hvete (ustilago
og tilletia). Kornene forvandles til et brunsort
sotlignende pulver bestaaende av soppens talløse sporer.
Eksempelvis anrettet b. i Sverige i 1889 skade for ca.
15 mill. kr. (Bekjæmpes ved avsopning (s. d.) av
saakornet.) En del b. angriper blomsterdelene eller de
vegetative dele av fôrgræssene eller andre urter; av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
