Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
saadan kan kun sættes igang hvor man har en elektrisk
sterkstrøm (sporveisledninger o. 1. eller hvor
pumpeverket er stationært), Kemiske sprøiter medfører en
vandbeholder paa indtil 500 1., som drives i veiret med
komprimert kulsyre. De kan være nyttige til at indlede
slukningsarbeidet, mens dampsprøiterne gjøres klar, og
vil i mange mindre brandtilfælde strække til, saaledes
av megen nytte hvor vandtrykket i ledningerne ikke er
høit nok. Foruten de almindelig brukte smaa
trykpumper («assuransesprøiter») gives der en mangfoldighet av
smaa kemiske sprøiter (ekstinktører) beregnet for
husbruk. Siden 1902 har man indført automobildrift, ogsaa
i enkelte av norske byer. I Kra. arbeider for øieblikket
en komité med forslag til modernisering av byens
b., bl. a. ogsaa almindelig overgang til automobildrift.
Slangerne, som nu spiller en hovedrolle i
slukningsvæsenet, og uten hvilke man ikke vilde kunne utrette
meget, skal være opfundet av van der Heyde, d. i
Amsterdam omkr. 1712. De første slanger var sydd sammen
av seilduk. 1720 opfandt væveren Beck i Leipzig de
vævede slanger. 1847 forfærdiget Beuringer i Hannover
de første fuldkommen tætte slanger med gummibelæg
indvendig. Til sammenføining av slangerne bruktes før
skruekuplinger, nu næsten overalt de moderne
«øieblikskuplinger», der tættes av selve vandtrykket ved hjælp
av indvendige gummipakninger. Av en moderne
kupling forlanges at den skal kunne sættes sammen med ett
grep og være lik for begge ender av slangen. — Av
redningsmateriel maa fortrinsvis nævnes de transportable
stiger. Ogsaa disse er i de senere aar kombinert med
automobil og kan derved gjøres betydelig sværere, altsaa
høiere end de som kjøres med hester hvis trækkraft er
mere begrænset. Stigernes reisning foregaar enten med
haandkraft eller med komprimert kulsyre, luft, elektrisk
kraft eller fjærkraft. De nyeste stiger er forsynt med
dreiemekanisme i horisontalplanet, hvorved opnaaes stor
manøverdygtighet. Foruten de transportable stiger
medfører b. flere lettere smaastiger, særlig hakestiger, der
hænges op i vinduskarmene, og hvorved man litt efter
litt kan række op i de høiereliggende etager. Av de
mange forskjellige andre redningsapparater kan nævnes
liner, redningssækker, redningsseil, røkmasker med
luftpumpe eller surstofbeholder, forbindingssaker og enkle
medikamenter til første hjælp i ulykkestilfælde. — En
meget væsentlig spore til den gjennemgripende
forbedring av vore byers b. har oprettelsen og den senere
utvikling av landets Almindelige Brandkasse nu «Norges
Brandkasse» været. Gjennem lovbestemmelser har
Brandkassen faat magt til at nedsætte brandkontingenten
indtil 50 pct. som vederlag for særegne foranstaltninger til
forebyggelse eller formindskelse av brandfare, eller i
motsat fald forhøielse av kontingenten. Hermed har
man gjort det til et klart økonomisk spørsmaal,
hvorledes en by ordner sit b. — Angaaende b. i vore byer
henvises til: «Beskrivelse over vandverkerne og
brandvæsenet i de forskjellige norske kjøbstæder og ladesteder
m. v.», separatavtryk av «Norsk Teknisk Tidsskrift» 1885,
samt «Oversigt over norske byers og ladesteders
vandverks- og slukningsvæsen», utarbeidet av direktør J.
Ødegaard (1906). Paa landet findes kun undtagelsesvis
et ordnet b. Vistnok paabyder de fleste private
assuranseselskaper at der skal holdes brandspand, stiger og
assuransesprøite, og kredsvis findes stationert 2- eller
4-mands haandsprøiter, som skal rykke ut i
brandtilfælde inden kredsen. Men dette slukningsvæsen er litet
effektiyt. Paa bymæssig bebyggede steder paa landet er
b. derimot oftest organisert nogenlunde tilfredsstillende,
forsaavidt der paa stedet findes vandverk. I regelen
har man dog kun frivillige brandkorps. (Se planche
Brandredskaper.
Brandywine Creek—Branting
208
Brandywine Creek [brǽndiwain krīk], Forenede
Stater, elv i Pennsylvania, munder i Delaware-elven.
Ved bredderne av B. slog Howe Washington 1777.
Brangwyn [brǽwin], Frank William (1867—),
eng. maler, f. i Brügge (Belgien), kom i ung alder til
England, hvor han tiltrak sig William Morris’
opmerksomhet og fik arbeide i hans atelier. Hans kunst kom
dog først til gjennembrud efter hans reiser i Orienten,
hvis gamle kunst gjorde et sterkt indtryk paa ham.
Hans malerier, som er sterkt dekorative og viser
forkjærlighet for sterke, mætte farver og flatevirkninger,
har man saaledes med adskillig berettigelse sagt minder
om persiske tepper. I sine raderinger viser han en
utpræget sans for fast og klar form og motsætningen
mellem lys og skygge. Utpræget artistisk som han er,
gjælder det for ham først og fremst om farvernes og
massernes virkning. Haand i haand hermed gaar der dog
et sterkt realistisk drag, som har faat uttryk i hans
forkjærlighet for at skildre industriens og haandverkets
arbeidere og hylde dem gjennem en lignende
idealisering av fysisk sundhet og kraft som er eiendommelig
for Meunier. B. har ogsaa gjort en række tegninger til
tepper, møbler, metalarbeider o.1. Av hans verker, som
findes rundt om i forskjellige landes museer, kan
nævnes: «Simon Stylites», «Sjørøverne», «Døperen Johannes»,
«Assisi» og «Den moderne handel» (dekorative malerier
i Londons børs) samt hans illustrationer til «Tusen og
en nat».
Branicki, Jan Klemens, greve av (1688—1771),
polsk statsmand, hadde stor indflydelse under August
III og var efter hans død (1763) endog opstillet som
kongsemne, men ved russiske troppers hjælp seiret
Czartoryskierne paa riksdagen 1764 og fik B.
landsforvist. Han flygtet til Ungarn, men vendte hjem igjen,
da hans svoger St. Poniatowski kort efter valgtes til
konge (1764).
Branly [brãnlí], Edouard (1844—), fr. fysiker, fra
1876 professor ved det katolske universitet i Paris, mest
bekjendt ved undersøkelser av metalpulveres elektriske
ledningsevne, hvilket førte til opfindelsen av den
saakaldte «kohærer», som var den første detektor (s. d.)
som blev benyttet i radiotelegrafien.
Brant, Sebastian (1457—1521), t. digter, retslærd,
knyttet til universitetet i Basel, senere byskriver i sin
fødeby Strasbourg. Det verk som har gjort hans navn
berømt, er den satiriske, moraliserende digtning «Das
Narrenschiff», hvor han i djerv, folkelig fremstilling med
stor menneskekundskap og klart blik for det liv som
bevægede sig omkring ham, har tat fat paa alle tidens
forhold.
Brantford [brǽntfəd], Canada, by i Ontario, ved
Grand River, tilløp til Eriesjøen, 30 km. vest for
Hamilton, 16 600 indb. Maskintilvirkning, stor handel. Navn
efter indianerhøvdingen Josef Brant.
Branting, Agnes Margareta Matilda (1862—),
sv. tekstilkunstnerinde, ledet 1891—1904 foreningen
«Handarbetets Vänner» og indla sig i denne stilling
store fortjenester av svensk husflid og kunstindustri.
Senere har hun ledet et verksted «Licium», som især
har leveret kirkelige tekstilarbeider. 1908 stiftet hun
foreningen «Pieta», som har til opgave at redde gamle
arbeider av denne art fra undergang. Av hendes
litterære arbeider kan nævnes hendes beskrivende katalog
over Uppsala domkirkes «klädkammare» og en bok om
«Das goldne Gewand der Köõöniginn Margaretha».
ranting, Karl Hjalmar (1860—), sv.
socialdemokratisk patifører, studerte først matematik og astronomi
for at bli videnskapsmand, men avbrøt disse studier og
kastet sig over arbeiderspørsmaal og socialpolitik. 1887—
92, 1896—1908 og 1911—17 var han redaktør av «Social-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
