Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211 Brantôme—Brasilien 212
demokraten», som under
ham har opnaadd megen
utbredelse og indflydelse.
1896 blev han indvalgt
i riksdagen som en av
Stockholms
repræsentanter, og han har her,
stadig gjenvalgt, med kraft
og fremgang kjæmpet for
sine idéer. B. er en
udmerket taler og agitator,
behersket og smidig som
debattant, klar i uttryk
og varmt begeistret. Han
har ydet værdifuld
medvirkning til
gjennemførelsen av de senere
aars
socialpolitiskelovgivningsarbeider og til
stemmeretsreformen 1907, og
været medlem av
talrike riksdagsutvalg. Megen betydning fik hans
personlige holdning under unionsavviklingen 1905. Under
Verdenskrigen var han en ivrig tilhænger av Sveriges
absolutte nøitralitet og bekjæmpet kraftig de svenske
«aktivistiske» grupper. Sommeren 1917 stillet han
sig i spidsen for sammenkaldelsen av en
international fredskonferanse paa socialistisk grundlag; denne
førte vel ikke til noget, men B. vandt stort ry ved sin
ledelse av den. Efter den store radikal-socialistiske
valgseier høsten 1917 blev han 19 okt. finansminister,
men allerede 15 jan. 1918 nedla han sit hverv og blev
riksdagsvalgt «fuldmægtig» i Riksbanken. 9 mars 1920
chef for et socialdemokratisk ministerium efter Edéns
avgang. B. er uomstridt det svenske socialdemokratis
mest fremragende personlighet; han har tat bestemt
avstand fra den syndikalistiske bevægelse, som allerede
før Verdenskrigen var begyndt at faa indpas i Sverige,
og staar som fører for sit partis høire fløi. —B.s hustru,
Anna Matilda Charlotta B., f. Jäderin (1855—),
har under forfatternavnet René utgit en række
fortællinger, som fængsler ved sin kraftige kolorit og sunde
realisme.
Brantôme [brãtå′m], Pierre de Bourdeilles de
(ca. 1527—1614), fr. forf., opdraget ved hoffet hos
dronning Margarete av Navarra, Frans I’s søster, deltok i
kampene mot hugenotter og tyrker, blev kammerherre,
trak sig som ældre tilbake til det abbedi som han hadde
faat efter en bror. Hans berømte «Mémoires», som først
utkom længe efter hans død, gir en livfuld og utilhyllet
fremstilling av samtidens liv: «Vies des hommes
illustres et grands capitaines frangais et étrangers», «Vies
des dames illustres», «Vies des dames galantes» o. s. v.
ras (sjøuttr.), taug hvormed rærne i et skib hales
fra den ene side til den anden i horisontal retning. I
hver raanok (raa-ende) er en b. fastgjort; den har taljer
for at kunne hales lettere (se Rig). B. paa fokkemasten
kaldes for-b., paa stormasten agter-b. (og paa
krydsmasten (kryds-b.). Forøvrig har hver b. navn efter
sin raa: stor-b., fokke-b., storebram-b, o. s. v. —
At brase er at svinge rærne ved at hale i b. paa den
ene side og slakke b. paa den anden; «brase fuldt»,
«b, bak» (s. d.). «Brase firkant», gammeldags, stille
rærne tvers over skibet (kaldes nu at «skvære», av eng.
square, firkantet, tverskibs),. At brase op, brase an,
lægge rærne saa meget langskibs som mulig, til
bidevindsseilas.
Brase, at, se Bras.
Brasen, Hans Ole (1849—), d. maler, elev av
Kjøbenhavnakademiet, har i Paris studert under Bonnat.
Karl Hjalmar Branting.
Har malet dyr, genrebilleder, portrætter og landskaper,
de sidste ofte med motiver fra Sørup ved Esrom sjø.
Brasen (abramis brama), en av de største og
værdifuldeste av de til karpefamilien hørende norske
fiskearter, adskiller sig fra de øvrige arter navnlig ved sin
lange analfinne og meget høie, fra siderne sterkt
sammentrykte legemsform. Er alm. utbredt over
Mellemeuropa og store dele av Sverige; men er hos os
indskrænket til elver og vande i landets sydøstlige,
lavtliggende egne, hvor den paa sine steder er talrik. Den
gaar mot vest til Jarlsberg, mod nord til henimot
Elverum. B. opnaar hos os en vegt av omkring 4 Kg., i
andre lande adskillig mere.
Brasēro, sp. metalbækken, som fyldt med glødende
kul benyttedes til at opvarme værelser. Stilledes ofte
paa en trefot. Brukes nu kun i Spanien og Italien.
Braset, Karl (1880—), n. digter og
folkemindesamler, f. i Sparbu. Han har utgit tre digtsamlinger:
«Fjellbekkjen» (1906), «Annvakkjin» (1907) og
«Aastasaangan» (1908), alle paa sparbumaal. I 1910 utgav han
to store og værdifulde samlinger av folkeminder fra
Trøndelagen: «Hollraøventyra, svanøventyra» og
«Øventyr, sagn». B. har ogsaa utgit et skrift om
«Sparbumaalet» (1903).
Brasilianske nøtter, se Paranøtter.
Brasilien (Republica dos estados unidos do Brazil),
Sydamerika, 8 528218 (efter en ny planimetrisk
beregning 8 497 540) km.2 med 27 473 579 indb. (1917); 2.8 pr.
km.3 B., som er den største stat i Sydamerika, næsten
likesaa stor som alle de øvrige tilsammen, grænser til
dem alle undtagen Chile. Nordgrænsen mot Guayana
og Venezuela følger vandskjellet som dannes av en række
lavere bergrygger, Serra Pacaraima, Serra da Lua, Serra
Acarahý, Tumuc Humac o. fl. Grænserne mot Peru,
Bolivia og Colombia, som delvis er elvegrænser, er ikke
opgaat, men skal rette sig efter overenskomsterne av
1904. B. omfatter: 1. Amazonsletten (undtagen bremmen
ved Andesbergenes fot) og 2. det brasilianske bergland.
Amazonsletten, B.s nordligste del, strækker sig fra
Andesbergenes østlige fot uten avbrytelse til havet, en næsten
horisontal flate paa 3—4 000 km. Med en høide ved
Pongo de Manseriche av 180 m. o. h. og en længde i
luftlinjen derfra til havet paa 3 500 km. faar sletten en
gjennemsnitlig heldning av 1:20 000. Sletten er bredest
i vest, hvorfor ogsaa Amazonelvens bielver her er
seilbare længer opover end i øst, hvor sletten er smalere.
Sletten dækkes av en sammenhængende tropisk urskog
med palmer og lianer (træagtige slyngvekster), hvorfor
den ogsaa kaldes Selvas (s. d.), d. v. s. skogene. Det
brasilianske bergland, B.s sydlige del, 3 mill. km.′ stort,
er 300—1 000 m. o. h. Det er opbygget av granit, gneis,
syenit og glimmerskifer, med overdækning hovedsagelig
av sandsten. Nær kysten løper hen over plataaet
fjelddrag parallele med denne, mot nord ender de i en
avstand av 200 km. fra Amazonelven, mot vest naar de
til Guaporé (grænsen av Bolivia), mot syd til Parana.
Mot kysten sænker høilandet sig i terrasser, som fra øst
tar sig ut som fjeldkjeder. Som berglandets kystrande
kan nævnes Serra do Mar (like ved kysten, mellem Rio
og Santos, Orgelfjeldet 2 230 m.), længere syd og fjernere
fra kysten Serra do Paranapiacaba og atter nærmere
Serra Geral. Parahyba do Suls frugtbare dal skiller, i
nordvest for Rio de Janeiro, Serra do Mar fra Serra da
Mantiqueira, hvor B.s høieste punkt Itatiaya (2 712 m.);
den nordlige fortsættelse sammenfattes som Serra do
Espinhaco (Rygrad-fjeldet). Kystfjeldene skilles fra det
egentlige plataa, de saakaldte Campos, ved Rio São
Francisco. I syd rækker B. ogsaa ind over Pampas. — B.
hører hovedsagelig til 4 vanddistrikter: 1. Amazonelvens
(s. d.) i nord. Amazonelven tilhører i en længde av 3 000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
