Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
km. B. og mottar inden dets grænser nogen av sine
største tilløp, f. eks. Rio Negro, Madeira og Tocantins.
2. Rio Paranahyba, den vigtigste av de elver som løper
fra nordheldet av det brasilianske høiland, 1 040 km.,
670 km. farbar, med tilløpene Gurgueia og Pianhy.
3. Rio S. Francisco, den største elv i det østlige B.,
2 900 km. lang. 4. Parana-Paraguay i syd. Foruten
disse er der endel kortere elver som løper like ut i
Atlanterhavet. Amazonelvens vanddistrikt utmerker sig
ved store sjøer, som egentlig er utvidelser av elveleierne.
— Klima. B. falder indenfor to klimatstrøk, det
tropiske i nord og det subtropiske i syd. Det tropiske
regn og passatregnet utgyder sig rikelig over hele
slettelandet i nord (Para 2 200 mm., Manaos 2 120 mm.).
Kystfjeldene tar derimot av for sydøstpassatens
regntilførsel, saaledes at høilandet indenfor paa mange steder
kun dækkes av savanner, d. v. s. stepper med spredte
trær. I Para har den kjøligste maaned, februar, en
middeltemperatur av t 25° C., den varmeste, november,
+ 26.5° C., og først i den sydlige, tempererte del av
landet optræder væsentlig lavere temperaturer, hvilket
dog ogsaa kan være tilfælde i de indre dele av landet
syd for Amazonelven, hvor der en enkelt gang kan
forekomme kuldegrader. Nord- og Midt-B. hjemsøkes i den
første del av aaret av epidemiske sygdomme, til hvilke
efter 1849 ogsaa hører den gule feber, som da overførtes
fra Vestindien. — Plantelivet er overordentlig rikt.
De mægtige urskoger, som danner et formelig fletverk,
indeholder 120 slags anvendelige trær, blandt hvilke
f. eks. jakaranda og mahogni er vel kjendte. Av
seringueiraen faaes kautschuk, av braza-træet farvestof.
Særlig er carnauba-palmen nyttig. Talrike medicinplanter.
— Dyreverdenen utmerker sig ved en mængde
fuglearter med pragtfuldt farvet fjærbedækning; egne
for B. er tukan og kolibri. B.s største pattedyr er
tapirsvinet, der likesom dovendyret hører hjemme i
tropetykningen. Blandt krybdyrene møter vi alligator, boa
constrictor og skildpadder; desuten lever her talrike
fisker (i Amazonelven 2 000 arter), men fremfor alt er
insektverdenen rik. — Befolkningen er meget
blandet. 36 pct. er kreoler (d. e. europæere, mest
portugisere), 19 pct. negre, 9 pct. indianere og 36 pct.
blandinger (mestiser); ca. 1/s mill. vilde indianere (indios
bravos): tupi, ges, kariber, nu-aruak-folk. I de
nordlige provinser er indianerne særlig talrike, i de midtre
kystprovinser (Pernambuco—Minos) negrene, i kystbyerne
folk av europæisk byrd. Sproget er det portugisiske, i
syd dog likesaa meget tysk. Befolkningen er tættest i
kystlandet, særlig i prov. Rio de Janeiro (19 pr. km..),
Alagoas, Pernambuco, Sergipe, Ceara og S. Paulo, meget
glissen i Goyaz, Matto Grosso og Amazonas (i de to
sidste kun 0.02 pr. km..²), i det hele i Amazonstaterne.
1820—1915 er indvandret ca. 3′/2 mill. mennesker,
hvorav 1′1/s mill. italienere, 1 mill. portugisere, 1/2 mill.
spaniere og 120 000 tyskere, som fornemmelig har slaat
sig ned i sydprovinsen Rio Grande do Sul. — Under
keiserdømmet var den romersk-katolske religion
statsreligion, men efter republikkens indførelse er stat og kirke
skilt, og fuldstændig religionslikhet erklæret. Der tælles
omtr. 150000 protestanter. Nogen statistik over
oplysningsforholdene foreligger ikke. 1888 ophævedes slaveriet. —
Næringsveier. B. er en landbruksstat, skjønt endnu kun
en liten del av det store land er under dyrkning.
Hovedproduktet er kaffe, dernæst sukker, tobak, bomuld, maté,
kautschuk, tømmer, kakao. B. frembringer ′/4 av jordens
hele kaffehøst, idet det i de forløpne aar av dette aarh.
har levert fra 10—15 mill. sækker à 60 kg. aarlig. Staten
São Paulo frembringer likesaa meget som hele det øvrige
B. Utførselen, for hvilken Santos, dernæst Rio er
hovedbyerne, løper op i en værdi av 3—400 mill. kr. aarlig.
Brasilien
214
Tobak produceres især i Bahia, kautschuk kommer fra
Amazondalen. I Rio Grande do Sul er kvægstellet vigtig,
med store slagterier i Pelotas. Der utføres tørket kjøt,
talg, huder. Rike fund av kul bl. a. i Rio Grande do
Sul, av guld i Minas Geraes, hvis gruber ved Ouro Prato
drives av engelske selskaper (en av et fransk), ogsaa av
andre metaller og mineraler, diamanter (i Minas Geraes,
utførsel avtagende) og andre smykkestener. I ældre tider
var bergverksdriften B.s vigtigste næringsgren, og guldet
fra B. Portugals store rigdomskilde. Tekstilindustri og
garverier i Rio og andre byer. Tysk bryggerivirksomhet.
Storhandelen er mest i fremmedes hænder. Kun
brasilianske skibe faar delta i kyst- og elvetrafikken.
Indførselens værdi (bomuldsstoffer, metalvarer, kul, korn
o. a.) utgjorde i 1918 næsten 1 000 mill. kr., utførselen
1 400 mill. kr. I handelen paa B. deltar fornemmelig de
Forenede Stater og England, dernæst Tyskland,
Frankrike, Argentina og Portugal. Hovedhavner er Santos,
Rio de Janeiro, Para, Bahia, Pernambuco. Andre vigtige
havner er Porto Alegre, Maceio, Cuyaba. Jernbanerne
har (1917) en længde av 41 300 km., de vigtigste er
Central-banen fra Rio de Janeiro til Minas Geraes og
S. Paulo, Mogyana-banen (Minas Geraes), Leopoldina og
Bahia Central. Hovedstad er Rio de Janeiro (ca. 1 mill.
indb.); en ny forbundshovedstad er utset i staten Goyaz. —
Forfatningen. B.s kyst opdagedes 1500 av
portugiseren Cabral, og B. tilhørte i den følgende tid hovedsagelig
Portugal. I 1807 flygtet den portugisiske kongefamilie til
B. I 1813 erklærtes kolonien for et kongedømme, og da
hoffet i 1821 var vendt tilbake til Europa, utropte 1822
en nationalforsamling kong Johan av Portugals ældste
søn Dom Pedro til keiser av B. 1889 omstyrtedes
keiserdømmet, og B. erklærtes for republik under titelen
Brasiliens forenede Stater. Ifølge forfatningen av 24 febr.
1891 er B. en forbundsrepublik av 20 stater, 1
forbundsdistrikt og 1 territorium (Acré). Hver av de ældre
provinser danner en stat som styrer de fleste anliggender
temmelig uavhængig av centralregjeringen. Den
lovgivende og bevilgende myndighet er hos en
nationalkongres i to kamre. Den sammentræder hver 3 mai.
De deputeredes kammer tæller 212 medlemmer, valgte
for 3 aar direkte, 1 for hver 70 000 indb. Senatet tæller
63 medlemmer som vælges direkte, 3 for hver stat, for
9 aar. Præsidenten vælges hvert 4de aars 1 mars direkte
av folket, likesaa vicepræsidenten, som tillike blir senatets
præsident. — Myntenheten er milreis (a 1 000 reis),
à pari kr. 2.04. — Sit navn fik B. efter rødfarvetræet, som
allerede i 1503 bragtes til Europa, og som av de indfødte
kaldtes ibiripitanga, rødtræ, av portugiserne braza, glød.
— Litteratur. B.s litteratur faldt i lang tid sammen
med den portugisiske og blev først mere selvstændig i
løpet av 19 aarh. Blandt 17 aarh.s digtere var den
urolige, skarpe, hensynsløse satiriker Gregorio de Mattos
Guerra (1623—96) og lyrikeren Manoel Botelho de Oliveira
(1636—1711), som var paavirket av de spanske
gongorister. I første halvdel av 18 aarh. levet den begavede
komediedigter, jøden Antonio José da Silva (1705—39).
Hos hans samtidige, epikeren Manoel de Santa Maria
Itaparica (1704—69), var der en strømning mot det
nationale. Denne tendens blev dog først tydelig hos
digterne i sidste halvdel av 18 aarh. Denne tids mest
fremtrædende digtere var fra provinsen Minas Geraes,
som særlig var arnestedet for uavhængighetsidéen. De
utgjorde en national digterskole poetas mineiros:
epikerne José de Santa Rita Durao (1737—84) og José
Basilio da Gama (1740—85), som begge behandlet emner
fra europæernes erobringer i Sydamerika, endvidere den
tanke- og stemningsfine elegiske lyriker Thomás Antonio
Gonzaga (1744—1807), og den erotiske lyriker lgnacio da
Silva Alvarenga (1749—1814). I begyndelsen av 19 aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
