Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219 Bratt—Braunschweig 220
at bevæge sig den gale vei. Akerkjettingen gaar ind
gjennem klysset (s. d.) og et par ganger rundt om kubben,
og naar kubben dreies rundt, hales kjettingen ind. Paa
jagter og andre mindre fartøier kan man dreie kubben
rundt ved at stikke en spak (sterk træstang) ind i nogen
huller i kubben og bende (trykke) spaken ned, saa skifte
spaken til et andet hul o. s. v. Paa større skibe har
man et eget apparat med tandhjul og mekanisk
utveksling og dreier kubben rundt ved hjælp av to store
vegtstænger, en til hver side, som avvekslende trykkes ned
(pumpespil). Undertiden kan b. bevæges ved hjælp av
en egen indretning paa gangspillet. Paa dampskibe og
store seilskibe med donkeymaskine (hjælpe-dampmaskine)
brukes dampkraft. — Navnet b., neder-t. brátspil, holl.
braadspil, stammer egentlig fra ældre holl. braadspit,
stekespid (kubben sammenlignet med en stek paa spid
som vendes).
Bratt, en gammel, oprindelig adelig n. familie, maaske
en gren av en endnu levende sv. familie av samme navn.
Den har fra først av levet i Bergen, hvorfra den tidlig i
15 aarh. er indflyttet til Nordre Gudbrandsdalen med
Bjølstad (s. d.) som ættegaard. Førte adelig vaaben til
omkr. midten av det 16 aarh. og er siden gaat over i
bondestanden. Meget utbredt til storgaarder i
Gudbrandsdalen og for en del paa Hedemarken, Toten og Land.
Bratt, Ivan (1878—), sv. læge, cand. med. 1899 og
har siden 1906 været praktiserende læge i Stockholm,
av hvis kommunestyre han var medlem 1908—19. Hans
navn er især knyttet til en reform av
brændevinshandelen, det saakaldte Stockholmssystem (s. d.), som
gaar ut paa rationering og individuel kontrol. 1913 blev
brændevinshandelen i Stockholm overtat av aktieselskapet
Stockholmssystemet, hvis direktør B. hele tiden har været.
Bratterudfoss, vandfald (21.3 m.) i Numedalslaagens
bielv Verja i grænsen mellem Rollag og Nore herreder,
Buskerud fylke.
Brattske system, se Stockholmssystemet.
Brattvær, herred i Møre fylke (Romsdals amt), 73
km.² med 1 462 indb. (1918); 26.3 pr. km.′; svarer til B.
sogn av Edøy prestegjeld. Herredet bestaar av den
nordvestlige del av den flate, skogbare og myrlændte ø
Smølen nordøst for Kristiansund. Kysten er dypt
indskaaret av trange, grunde vaager og bugter. Talrike
større og mindre øer og holmer. Spredt bebyggelse
langs kysten og paa øerne. Paa en mindre ø nordvest
for Smølen fiskeværet B. Opgave over akerareal m. v.
foreligger ikke. Den vigtigste næringsvei er fiskeri.
Utbyttet av fiskerierne for B. sammen med Edøy var i
1915 54 303 kr. Et motorverksted med slip. Smølen
sparebank, oprettet 1903, ligger inden herredet.
Antagen formue 1918 1 374 500 kr., indtægt 597 082 kr.
Brattværhavet kaldes havstykket vest for den store
flate ø Smølen nord for Kristiansund, Møre fylke
(Romsdals amt).
Braun, Alexander (1805—77), t. botaniker, f. i
Regensburg, professor i botanik, først i Freiburg, saa i
Giessen og endelig fra 1851 indtil sin død i Berlin, hvor
han tillike var direktør for den botaniske have. B. var
især plantemorfolog og systematiker, og hans arbeider
paa begge disse omraader har tildels været banebrytende.
Hans naturlige plantesystem (offentliggjort 1864) er
grundlaget for de i vor tid mest anvendte systemer.
Braun, Karl (1822—93), t. politiker og forfatter,
valgtes 1849 ind i landdagen i Nassau, hvor han
arbeidet for en tilnærmelse til Preussen. Var i 1866 efter
Nassaus erobring virksom ved ordningen av landets
indlemmelse i Preussen. Han blev medlem av den
preussiske landdag og siden av den første riksdag; tilhørte
det nationalliberale parti, men var en motstander av
fatter av reiseskildringer, noveller og skildringer ay det
tyske «Kleinstaaterei».
Braun, Karl Ferdinand (1850—1918), t. fysiker,
fra 1895 professor i fysik i Strasbourg. «B.s rør», som
er et vigtig instrument for undersøkelse av elektriske
vekselstrømme, beror paa katodestraalers (s. d.)
avbøining i vekselstrammens magnetfelt. Forøvrig er B. blit
berømt for epokegjørende arbeider til fremme av
radiotelegrafien (s. d.), hvorfor han 1909 tildeltes Nobelprisen.
Braun, Lily (1865—1916), t. forfatterinde, datter av
general v. Kretschman, gift først med G. v. Gizycki,
derefter med socialpolitikeren H. B., er kjendt ved
forskjellige socialpolitiske skrifter med socialistisk tendens. Har
desuten skrevet «Im Schatten der Titanen» (1908), paa
grundlag av slegtserindringer fra Goethe-tiden, samt den
opsigtsvækkende «Memoiren einer Sozialistin» (2 ba.,
1909—11).
Braun, Wilhelm August Detlofv. (1813—60),
sv. digter, debuterte 1837 med «Dikter», som vandt
bifald, og utgav senere nogen andre digtsamlinger samt en
række kalendere med digte, fortællinger og dramatiske
utkast og et par bind fortællinger og reiseerindringer.
Hans forfatterskap utmerker sig ved en ofte noget
grovkornet spøk, bak hvilken der dog ligger dypt alvor. B.
var en fortræffelig leilighetsdigter, som i sjelden grad
forstod at gi sig selv i sine digte.
Braunau, Østerrike. 1. By i Böhmen, nær grænsen
mot Schlesien, øst for Henschenerfjeld, 8 025 indb. (1910),
næsten alle tyske. Industri. Lukningen av protestanternes
kirke i B. (decbr. 1617) gav den nærmeste foranledning til
Trediveaarskrigen. — 2. By i Øvre Østerrike, ved Inn,
nedenfor iløpet av Salzach, 4 000 indb. Klokkestøperi.
Her lot Napoleon bokhandleren Palm skyte 1806.
Brauni′t, et mørkt mineral som overveiende bestaar
av manganoksyd. Krystalliserer tetragonalt og
forekommer sammen med andre manganmineraler. Hos osf. eks.
i Botnedal i Telemarken.
Braunsberg, Preussen, by i prov. Østpreussen, ved
den farbare Passarge, ovenfor dens munding i Frisches
Haff, mellem Königsberg og Elbing, 14 000 indb., hvorav
4 000 protestanter. Det herværende katolske akademi
(lyceum hosianum) er egentlig en gjenoplivelse av den
av biskop Hosius 1568 oprettede presteskole, hvis opgave
skulde være at utdanne missionærer til Nordens
tilbakeerobring for den katolske kirke. B. var i sin tid svensk
besiddelse.
Braunschweig, tysk stat mellem Aller og Weser, i
omegnen av Harz, utstykket i tre større og fem smaa
omraader, tilsammen 3 672 km.′, 1/ə mill. indb. (mest
lutheranere), 135 pr. km.2 Den nordlige frugtbare del,
tildels et bølgeformet land, gaar over i Lüneburgerheden
nord for Aller. De to sydlige dele hører til Harz
(Wurmberg 968 m.) og Weserfjeldene. Elver: Oker og
Leine, tilløp til Aller. Hovednæringerne er landbruk,
særlig kvægstel og frugtavl, grubedrift i Harz (brunkul,
asfalt, jernmalm o. a.) og en del industri (sukkerfabrikker,
ølbryggerier, brænderier). Store skoger. Hovedstad B. —
Historie. Det nuværende B. var en del av sachsernes
land. Da Henrik Löve 1181 mistet Sachsen, beholdt
han B.; 1257 deltes landet, og der opstod to linjer, den
ældre braunschweigske og den ældre lüneburgske linje;
den første deltes atter i tre linjer: Grubenhagen,
Göttingen og Wolfenbüttel. Den ældre lüneburgske linje og
linjerne Grubenhagen og Gõōəttingen utdøde 1369, 1596 og
1463, og linjen Wolfenbüttel arvet den ældre
lüneburgske linjes land 1369. Ved deling av disse sammenbragte
lande opstod igjen den mellemste linje B. og den
mellemste linje B.-Lüneburg. Omsider forenedes alle
landene undtagen Wolfenbūttel ved arv, men deltes igjen
Bismarcks toldpolitik. B. var tillike en frugtbar for- ] 1569, hvorved der opstod to nye linjer: den nye linje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
