Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
adresse til den spanske statholderinde, Margreta av Parma
(5 april 1566).
Bredesen, John Collett (1808—80), n. brukseier,
f. i Brandval. B. var først gaardbruker i Nes paa
Romerike og blev 1842 eier av Odals verk. Han var desuten
stor skogeier. Under den voldsomme spekulation i
tømmer og skogeiendomme omkr. 1860 blev han indviklet
i vanskeligheter, og 1864—65 var hans bo under
konkursbehandling. Hans betalingsindstilling var
indledningen til en økonomisk krise som merkedes langt
utenfor de oplandske storbygder, og som bl. a. bragte
den nystiftede Creditbank i Kra., som lededes av A. B.
Stabell, i en kritisk stillingṢ. B. repræsenterte
Hedemarkens amt paa Stortinget 1848 og 1851.
Bredevandet, se Stavanger.
Bredflab, se Marulk.
Brredfok, se Breifok.
Brēdius, Abraham (1855—), holl. kunsthistoriker.
Oprindelig utdannet som musiker bestemte han sig paa
en rekreationsreise i Italien til at studere kunsthistorie
og studerte særlig under A. Fischer og W. Bode. Blev
underdirektør ved Rijksmuseet i Amsterdam og 1889
direktør for billedgalleriet i Mauritshuis i Haag. Ved
sin billedkritik og især ved sine arkivstudier har han
kastet nyt lys over den hollandske malerkunsts historie,
hvis bedste kjender han tør ansees at være. Han har
utgit saavel videnskabelige kataloger som store
pragtverker over gallerierne i Amsterdam og Haag («Die
Meisterwerke des Rijksmuseums in Amsterdam»,
München 1887—89, og «Die Meisterwerke der kgl.
Gemåldegalerie im Haag», smst. 1890). Han er medutgiver av
tidsskriftet «Oud Holland», som er hovedorganet for den
hollandske kunstforskning.
Bredow, Preussen, by som i 1900 blev indlemmet i
Stettin. Her ligger det store mekaniske verksted og
skibsbyggeri «Vulcan».
Bredsdorff, Axel (1883—), d. maler, utdannet sig
under Zahrtmann og Chr. Krohg og utstillet 1908 første
gang paa Charlottenborg. For «Drengs og Moas første
møde» (1914) fik han den store guldmedalje. Som
portrætmaler har B. ogsaa vundet anerkjendelse.
Bredsdorff, Jacob Hornemann (1790—1841), d.
natur- og sprogforsker. Han har gjort ypperlige
lydundersøkelser av det danske sprog og skrevet forstandig
om runeskriftens oprindelse og om den germanske
sprogstammes grener. Hans opfatning av sproghistorie er
merkelig litet forældet (se særlig «Om aarsagerne til
sprogenes forandringer», Roskilde 1821, ny utgave ved
Vilh. Thomsen 1886, og hans avhandling «Om sproget
paa de danske øer i beg. av det 12 aarh.» fra 1831).
redside, sjøuttr., et skibs sider i motsætning til
baug og agterende. — Artilleristisk uttryk for det antal
kanoner i et krigsskibs batteri som kan skyte til samme
side.
Bredsted, Hans Christian (1829—95), d. gartner,
drev i sit gartneri ved Odense en omfattende
forsøksvirksomhet med nyere, uprøvede frugtsorter.
Hovedsummen av sit livs erfaringer nedla han i «Haandbog
i dansk pomologi», 1890—96, som for træfrugtsorternes
vedkommende er hovedverket i dansk litteratur.
Bregendahl, Marie Sørensen (1867—), ad.
forfatterinde, debuterte 1902 med «Ved Lars skrædders
sygeseng». «Hendrik i bakken» (1904) vakte opmerksomhet
ved sin kunstneriske modenhet og sin indtrængende
psykologi. Endnu mere helstøpt var den næste
fortælling «En dødsnat» (1912). 1914 kom «Alvilda», 1917
«Peter guldgraver og hans eneste ven», 1918 «Tre gamle
kvinder» og 1919 «Blandt de unge», alle fire med
undertitelen «Billeder af Sødalsfolkenes liv». Fru B.
holder sig til sin hjemstavns natur og mennesker, som
8 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Bredesen—Bregnerot
226
hun formaar at gi liv, varme og dybde i skildringen. 1893
gift med Jeppe Aakjær (s. d.), men egteskapet er opløst.
Bregenz (rom. Brigantium), Østerrike, hovedstaden i
Vorarlberg, ved Bodensjøens sydøstre hjørne, 400 m. o. h.,
8 500 indb. Sæte for Vorarlbergs landdag.
Bregenzer Wald, fjeldbygd i Algäueralperne,
gjennemstrømmet av B. Ach. Hovedplads Bezan.
Bregner (filicinæ), klasse av karsporeplanterne. De
nulevende former har mest underjordisk og litet
forgrenet stamme. Kun i troperne findes der arter med
overjordisk stamme, «bregnetrær», indtil over 10 m.
høie og med en krans av store blade i toppen.
Bladene utgaar fra stængelens spids og er i ung tilstand
spiralformig indrullet; hos mange b. trænger bladene
lang tid til sin utvikling, indtil flere aar. I
almindelighet er b.s blade smukt indsnittet med grovere eller
finere, ofte særdeles vakkert formede smaa-avsnit. Paa
bladene, oftest paa nerverne, dannes
formeringsorganerne, sporerne, i sporehuse (sporangier), der sitter
sammen i mere eller mindre adskilte hoper, «sori», paa hver
sin lille forhøining; hos de fleste b. er sori dækket av
en hinde, «sløret». Dettes forhold til sorus danner i
systematisk henseende et vigtig skjelnemerke mellem
slegterne. Ikke alle b.s blade bærer dog sporer, nogen
er sterile, og som oftest skiller disse sig ikke særlig ut
fra de sporebærende. Kun hos forholdsvis faa arter er
der en tydelig forskjel paa de to slags blade, saaledes
blandt vore arter hos strudsevingen, hestespreng
og kam-b. B. har saakaldt generationsveksel, d. e.
deres utvikling falder i -to avsnit som regelmæssig
avløser hinanden. Den første del bestaar av den
saakaldte forkim (prothallium), som vokser op ved sporens
spiring. Denne kan naa en forskjellig utvikling, men
er dog altid liten, i høiden neglstor, og er bærer av
forplantningsorganer, antheridier og arehegonier (s. d.),
som indeholder resp. spermatozoider og eggceller. Efterat
eggcellen har forenet sig med et spermatozoid, som
overføres til den ved vandets hjælp (dug, regn), spirer den
og danner plantens anden generation, den med stamme,
røtter og blade utstyrte b.-plante; denne repræsenterer
da den ukjønnede generation, mens forkimen med sine
forplantningsceller er kjønnet. — B. deles i 1.
egentlige b. og 2. vand-b. Hos den første orden, som er
den talrikste, er alle sporer ens (isospore b.), mens vand-b.
(heterospore b.) har to slags sporehuse, makrosporangier
med én makrospore og meget mindre mikrosporangier
med mange mikrosporer. Sløret er hos disse sidste helt
lukket om sporehopen, som endog kan være indesluttet
i en «frugt», dannet av en sammenvokset bladflik. Av
vand-b. har vi i vort land kun en eneste art, den lille
uanselige pilularia globulifera, som har traadformig
krypende stængel og traadformede blade, ved hvis grund
der sitter sorte, ertlignende sporefrugter. Av egentlige
b. er der hos os adskillige arter, hvorav de fleste
tilhører sisselrotfamilien (polypodiaceæ): de øvrige
familier er mos-b. (hymenophyllaceæ) med én art og
slangetungefamilien (ophioglossaceæ) med i Norge
to slegter og fire arter. Forøvrig har b. sit egentlige
hjem i troperne, hvor de endog kan danne skoger. —
De talrike fossile rester i kulminer vidner om at b. i
ældre tider (særlig i kulperioden) har hat en meget stor
utbredelse og har optraadt under mange forskjellige
former. For det smukke løvs skyld dyrkes et stort
antal b. Blandt dem, som oftere sees i vore stuer, hører
gulerot—-. (asplenium bulbiferum) samt arter av
adianthum, gymnogramme, lomaria, pteris og nephrolepis.
Officinel er ormetelg (aspidium filiæ mas), hvis
rotstok benyttes mot bændelorm. (Se planche Bregner)
Bregnerot (rhizoma filicis), den tørrede rotstok med
paasittende bladrester av ormetelg (aspidium filiæ mas).
Trykt juni 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
