Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Brreasted [bréstəd], James Henry (1865—), amer.
ægyptolog. Studerte i Chicago, ved Yale universitet og
i Berlin. 1898 professor i ægyptologi og semitiske sprog
ved Chicago universitet og 1905—07 leder av dettes
ægyptiske ekspedition. Hans «History of Egypt» (1905;
tysk, russisk og fransk overs.) er den bedste foreliggende
skildring av det gamle Ægyptens politiske historie,
overalt bygget paa kildestudier, klar, overskuelig og
letfattelig. B. har desuten utgit og oversat den ypperlige
kildesamling: «Ancient records of Egypt, historical
documents» (5 bd., 1906—07) og forfattet «Development of
religion and thought in ancient Egypt» (1912).
Breccier [bretšiər], se Bergarter.
Breche [brešə], se Bresche.
Brèche de Roland, La [bræš də rålã′],
Rolandspasset, et 2800 m. høit fjeldskar i Pyrenæerne, 40 m.
bredt, 1 km. langt, omgit av høie klippevægger, mellem
Gavarnie-dalen i Frankrike og Broto-dalen i Spanien,
vest for Mont Perdu.
Brecke, Hans Thorvald (1847—75), n.
studenterforfatter, 1873 edsvoren fuldmægtig hos byfogden i sin
fødeby Drammen. Skrev, oftest i fællesskap med andre,
foruten enkelte kvikke viser og sange, en række i
Studentersamfundet opførte komedier og smaa farcer, som
alt utmerket sig ved spillende, men eleveret vid og lune
(den fornøieligste var ubetinget «Naar pressen fører krig»,
1868). Bjørnson viet ham i sine «Digte og sange» et
mindedigt.
Breckinridge [brékinridž], John Cabell (1821—
75), , nordamer. general, studerte jus, blev medlem av
kongressen og 1856 vicepræsident i de Forenede Stater.
Som saadan arbeidet han med den kommende krig for
øie paa at væbne Sydstaterne, mens han lot
Nordstaternes krigsmateriel forfalde. Indtraadte ved
borgerkrigens utbrud som brigadegeneral i de konføderertes
hær og vandt en seier ved Newmarket i Virginia. Flygtet
efter Richmonds indtagelse til Europa, men vendte
tilbake 1868.
Brecknock [bréknåk] (Brecon), England, by i det
indre av det sydlige Wales, ved Usk, 6 000 indb. Flanel-
og hattefabrikation. Hovedstad i B.-shire, vest for
Glamorgan og Monmouth, 1 862 km.′, 66 000 indb.
Breda, Karl Fredrik von (1759—1818), sv. maler.
Fremragende kolorist som repræsenterer engelsk skole i
svensk portrætkunst; elev av Reynolds, hvis portræt han
har malt, men endnu sterkere paavirket av Gainsborough.
Opholdt sig i England fra 1787 til 1796. Til hans mest
typiske billeder hører portrætterne av hans far, av hans
søstersønner de Ron og av skuespillerinden Teresa
Vandoni (Nationalmuseum i Stockholm).
Breda′, Nederlandene, by og tidligere fæstning i prov.
Nordbrabant, ved Mark, ved jernbanen Vlissingen—Wesel,
27 000 indb. Den omkringliggende B.-hede er nu tildels
opdyrket. Tøi- og teppevæverier. 1566 undertegnedes
i B. det saakaldte «kompromis», som blev grundlaget
for den nederlandske frihetskamp. 1667 fredsslutningen
i B. under svensk mægling mellem England paa den
ene side og Holland samt dettes forbundne Frankrike
og Danmark-Norge paa den anden. Forgjæves gjorde
her den sidstnævnte magt forsøk paa at faa tilbake til
Norge Orkn- og Shetlandsøerne.
Bredahl, Christian Hviid (1784—1860), ad. digter,
studerte først teologi, men opgav det og utgav i 1819
første del av sine «Dramatiske scener». Handlingen er
henlagt til et keiserdømme paa maanen; den herskende
lidenskap i disse scener er kampen mot uretten, og B.
hudfletter i dem menneskenes usselhet og smaalighet.
Boken gjorde ingen lykke. Den av Shakespeare
paavirkede form og det trodsige frisind som fylder scenerne,
faldt ikke i den tids smak. B. utgav senere 2—6 del
Breasted— Brederode
224
(1820—33). 1824 kjøpte han en gaard ved Sorø, men
levet hele sit liv i stor fattigdom. I 1849 opførte Det
Kgl. Teater hans sørgespil «Knud Svendsøn» (endnu
utrykt), men det gjorde ingen lykke, og i 1892 spillet
det danske studentersamfunds frie teater hans
«Dramatiske scener». Den steile og stridbare digter var, ifølge
en ytring til G. Brandes, den eneste danske digter Ibsen
følte sig tiltrukket av. [Litt.: G. Brandes, «Saml. skr.»
bd. I; O. Borchsenius, «To digtere» (1886); O. Thyregod,
«C. B.» (1918).]
Bredal, Iver Frederik (1800—64), d. musiker av
norsk herkomst, elev av Kuhlau, 1843 konsertmester,
1850 syngemester ved det Kgl. Teater. Av hans
kompositioner, som en tid var meget yndet, kan nævnes
syngestykket «Bruden fra Lammermoor» til tekst av
H. C. Andersen.
Bredal, Johan Olaf (1862—), n. jurist, f. i Larvik,
cand. jur. 1885; var sakfører i Sandefjord 1887—94, og har
senere drevet advokatforretning i Kra. 1906 blev han
formand i den departementale komité til utarbeidelse av lov
om erhvervelse av vandfald, bergverk og skog, et arbeide
som indledet den senere koncessionslovgivning. 28 okt.
1907—19 mars 1908 var B. medlem av den Løvlandske
regjering og chef for Justisdepartementet; han
repræsenterte her det frisindede venstre. Han var medlem av den
komité som utarbeidet forslagtil lov om krigsforsikring 1914.
Bredal, Niels Krog (1733—78), n. forfatter, f. i
Trondhjem. Med et par syngestykker banet B. sig vei
til at bli borgermester i Trondhjem, men opgav 1770
embedet og blev 1771 direktør for Det Kgl. Teater i
Kjøbenhavn. Han skrev selv syngestykket «Tronfølgen
i Sidon» (musik av Sarti), som ved opførelsen gjorde lykke,
men blev haardt medtat i P. Rosenstand-Goiskes
«Dramatiske Journal». Til hevn skrev B. et «efterspil», «Den
Dramatiske Journal», ved hvis opførelse det kom til
slagsmaal mellem officererne, som holdt med B., og
studenterne, som holdt med R.-Goiske, hvilket gav
anledning til stiftelsen av «Norske Selskab», da
nordmændene mente at det hele skyldtes national uvilje.
Bredde. 1. (Astron.). En stjernes nordlige el. sydlige
vinkelavstand fra ekliptiken. For en planet eller komet
kan b. være geocentrisk eller heliocentrisk,
eftersom den gjælder for en tænkt iagttager i jordens
eller i solens midtpunkt. — 2. (Geogr.). Et steds avstand
fra ækvator, maalt paa meridianen gjennem stedet,
altsaa uttrykt ved meridianbuen mellem ækvator og stedets
b.- eller parallelcirkel, eller ved vinkelen mellem stedets
vertikallinje og ækvators plan, uttrykt i grader, b.-grader,
fra 0—90°. En b.- eller parallelcirkel er en paa
jordkulen tænkt med ækvator parallel cirkel mellem ækvator
og et av polpunkterne. — Uttrykket b. i denne
betydning skriver sig fra oldtiden, for hvis indskrænkede
kjendskap ialfald den bebodde jordflate fortonet sig som
en skive med længdeutstrækning vest—øst, b. nord—syd.
Se forøvrig Stedsbestemmelse.
Breddeindeks (antrop.), se Indekser.
Brederō, Gerbrant Adriaenszoon (1585—1618),
nederlandsk forfatter, særlig bekjendt for sine lystspil
«Het Moortje», som er bygget over «Eunuchus» av Terents,
og «Jerolimo, de spaansche Brabander» (1618), hvis stof
er hentet fra den spanske roman «Lazarillo de Tormes»
av Mendoza, men omsat paa nederlandsk grund. B. var
i besiddelse av humor, utpræget sans for det folkelige
og evne til god og komisk karaktertegning. Mindre
heldig var han med sine tragikomedier. Som lyriker
har han skrevet «Het boertigh-liedtboeck», «De groote
bron der minnen», «Andachtigh liedt-boeck». Û
Brederode, Henrik van, greve (1531—68),
nederlænder, en av lederne i de adeliges forbund, det
saakaldte kompromis (nov. 1565), og overbringeren av deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
