Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Brekelenkam, Quirijn Gerritsz van (ca. 1620
—68), holl. maler. Hans figurbilleder med
smaaborgerlige interiører, som er paavirket av Gerhard Dou, er
meget ujevne.
Brekke, Knud Olai (1855—), n. skolemand, f. i
Herø paa Søndmør, siden 1898 rektor ved Bergens
katedralskole, s. a. medlem av undervisningsraadet. Hans
udmerkede lærebøker i engelsk for middelskolen og
gymnasiet har faat stor ut-
Brekelenkam— Bremen
232
plattysk. Staten B. er en republik. Den tiltraadte det
Nordtyske Forbund 1866 og utgjør nu en av staterne i
det Tyske Rike. Staten B. dannet indtil 1888 et
frihavnsomraade, men indlemmedes nævnte aar i det tyske
toldomraade. De nugjældende forfatningsbestemmelser er
revidert 1919: den høieste magt har «borgerskapet» paa
200 medlemmer, valgt ved direkte valg; den utøvende
magt har det av borgerskapet valgte «senat» paa 18
medlemmer. I spidsen for senatet
bredelse ogsaa utenfor Norge.
Brekke, herred i Sogn og
Fjordane fylke (Nordre
Bergenhus amt), 186 km.² med
y69 indb. (1918): 5 pr. km.:
Svarer til B. sogn under
Lavik prestegjeld. Herredet,
som ligger paa sydsiden av
Sognefjorden, nær dennes
munding, er indskaaret av
flere smaa nord-sydgaaende
fjorder som fortsætter i
smaa dalfører. Bebyggelsen
er spredt langs kysten.
Fjeldene, som er litet
karakteristiske, naar op til en høide
av 640 m. Herredet har kun
en ca. 11 km. lang offentlig
vei ved B. kirke.
Næringsveiene er fiskeri og jordbruk.
Utbyttet av fiskerierne opgives
Laviks sparebank, oprettet 1882.
266 180 kr., formue 1212 100 kr.
Bremanger, herred i Sogn og Fjordane fylke (Nordre
Bergenhus amt), 347 km.3 med 2665 indb. (1918); 7.9 pr.
km.²3 Svarer ttil B. prestegjeld med B. og Midtgulen sogne.
Herredet, som ligger paa begge sider av Frøisjøn ved
indløpet til Nordfjorden, bestaar dels av fastland (226.8
km.²) dels av øer (120.2 km.), hvoriblandt Frøien og
omtrent halvdelen av Bremangerland. Av arealet er
7.6 km.. aker og eng, 50 km.. skog (furu 23 km.², bjerk
27 km.°′), 289.4 km.² utmark, snaufjeld, myr og indsjøer
(13.6 km.²_ ferskvand). Fastlandet er sterkt indskaaret
av fjorder med spredt bebygning langs bredderne.
Fjeldene er steile og naar op til 1 359 m. (Kjeipen). Fiskeri
(skrei, fetsild, vaarsild) er den vigtigste næringsvei. I 1899
var det samlede utbytte av fiskerierne 275 564 kr., derav
faldt 115 176 kr. paa skreifisket, 22 400 kr. paa
fetsildfisket og 157 265 kr. paa vaarsildfisket. I 1915 var
utbyttet av fiskerierne 726 404 kr., derav falder 701 870 kr.
paa skreifisket. B. sparebank oprettet 1898. I Kalvaag
paa øen Frøien er god havn. Herredet har ingen
offentlige veier. Paa gaarden Grotle ved Bremangerpollen laa
Grátl kirke (omtalt i 1345); i nærheten er gjort flere
stenaldersfund. Antagen indtægt 1918 1 418310 kr.,
formue 5 889700 kr.
Bremangerland (Bremanger), en 153 km.′ stor ø i
mundingen av Nordfjorden. Øen, som har 1 439 indb.
(1900), tilhører Bremanger og Davik herreder, med omtr.
en halvpart paa hvert herred, Sogn og Fjordane fylke
(Nordre Bergenhus amt). Den væsentlige bebygning
grupperer sig om de store bugter Bremangerpollen og
Berlepollen. Forøvrig er kysterne steile og øen bergrik; i øst
(ved Skatestrømmen) ligger det bekjendte fjeld Hornelen
(s. d.). B. er ved Frøisjøen skilt fra fastlandet.
Bremen. 1. Tysk fristat, «Freie Hansestadt B.», ved
Weser, 256 km..3, 300 000 indb. (1910), omfatter byerne
B., Vegesack og Bremerhaven samt det omkring byen
B. liggende land. Landet er mest marskland,
omhyggelig drænert og anvendt til jordbruk og kvægavl.
Landbefolkningen er for det meste nedersachsere og taler
Bremen:
for 1915 til 6 000 kr.
Antagen indtægt 1918
Raadhuset.
|
1
1
1
staar 2 av senatet blandt dets
medlemmer valgte
borgermestre, valgt paa 4 aar, hver et
aar om gangen
senatspræsident og kommunestyrets
leder. — 2. B. by, utgjørende
den væsentligste del av og
hovedstaden i staten B., 60
km. ovenfor Wesers munding,
paa begge sider av elven,
261 000 indb. (1915). B.
bestaar av Altstadt, som
ligger paa elvens høire bredd,
omgit av de gamle voldanlæg,
og av de nye forstæder,
endvidere likeoverfor paa venstre
elvebredd Neustadt og
Süūdervorstadt, fabrik- og
arbeiderstrøket. Blandt
bygninger kan nævnes Dom St. Petri
fra det 11 aarh., restaurert 1888, med blykjelderen, hvor
likene ikke gaar i forraadnelse, raadhuset fra det 15 aarh.
og børsen. Midtpunktet for bylivet er torvet, ved siden av
hvilket Domshof og Domshaide er byens hovedpladser. —
B.s industri omfatter skibsbyggeri, jernstøperi,
maskinbyggeri, møller for avskalling av ris, petroleumsraffinering,
cigarfabrikker og ølbryggerier. Men først og fremst er B.
handels- og skibsfartsby. B. var en av den tyske Hansa’s
tre hovedstæder. Som elvehavn er B. avhængig av Wesers
farbarhet; nedre Weser er regulert til et dypgaaende av
5.5 m. Men da dette er utilstrækkelig for nutidens store
skibe, kjøpte B. allerede 1827 land av Hannover ved
elvens munding og anla
forhavnen Bremerhaven.
Blandt havneanlæggene
utmerker sig «frihavnen» i
den nordvestlige del av
byen, anlagt ved B.s
indtrædelse i det tyske
toldomraade 1888. B. er
Tysklands næst vigtigste
handelsby, særlig vigtig som
indførselshavn, med en
handelsomsætning (1913) til
værdi 1/4 milliard kr. for
indførselen og 100 mill. kr.
mindre for utførselen. Der
indføres især bomuld,
indigo, uld, tobak, ris, korn,
kaffe, petroleum, sukker.
B. er særlig vigtig som
utvandringshavn, likesom i
det hele forbindelserne med
Amerikas Forenede Stater
er de vigtigste i B.s
utenrikske handel og skibsfart.
Hermed hænger sammen
B.s store betydning som
tobaksmarked. Men B. har
ogsaa spillet en
foregangsrolle i tysk
forretningsvirk-Rolandstatuen.
Bremen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
