Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
somhet paa Vestafrika. Forbindelser med Sydamerika har
gjort B. til stapelplads for uld. «Sjælen» i B.s rederi var
det store dampskibsselskap «Norddeutscher Lloyd» (s. d.).
Andre store rederier er «Hansa», «Neptun», «Argo»,
«Roland», «Hamburg-Bremer Afrika Linie». 1 jan. 1914 eiet det
bremenske rederi 595 skibe, 1.4 mill. netto reg.ton. 1912
utgjorde skibsbesøket (ind- og utgaaende tonnage omtr.
ens) 2 mill. ton og derav i utenriksk fart 1′1/s2 mill. Norsk
konsulat under generalkonsulatet i Berlin. Norsk
skibsbesøk 1911: ankommende skibe 71, drægtighet 25 000 ton.
— Historie. NaarB. er anlagt, vites ikke. 787 blev det
bispesæte; ca. 850 erkebispesæte. Som medlem av
Hansaen fra 13 aarh. indtok byen ofte en oppositionel
holdning. I 15 aarh. begyndte den at betragtes som fri
riksstad. 1532 tiltraadte B. reformationen. 1648 kom
bispesætet under Sverige, men B. hævdet en slags
uavhængighet, og da Sverige hadde avstaat sine rettigheter til
Hannover, anerkjendtes B.s riksumiddelbarhet 1741. 1815
traadte B. ind i det Tyske Forbund som fri Hansestad,
1866 i det Nordtyske Forbund. Efter revolutionen nov. 1918
var B. stedet for store uroligheter. Jan. 1919 dannet
spartakisterne en kommunistisk republik, og tilstanden blev mere
og mere uholdbar, hvorefter riksregjeringen grep ind, og
divisionen Gerstenberg besatte byen 4 feb. efter heftige
gatekampe. En ny regjering dannedes av
flertalssocialister, men forholdene har siden stadig været usikre, og
streiker og uroligheter har hørt til dagens orden.
Bremen, tidligere t. hertugdømme ved Elben og
Nordsjøen, vest for byen Bremen, nu en del av preussisk
Hannover, opstod 1648 ved sekulariseringen av
erkebispedømmet B. og blev overdragef Sverige. 1712
besatte Danmark det og solgte det 1715 til Hannover.
1805—06 stod landet under Frankrike, hørte derefter til
Preussen og til kongeriket Westfalen, 1810—14 til
Frankrike og 1814—66 til Hannover, siden til Preussen.
Bremer, Fredrika (1801—65), sv. forfatterinde, f.
i Finland, opvokset i Sverige, levet som ung i et rikt,
men stivt og glædeløst hjem. 1828 utgav hun anonymt
sin første bok «Teckningar ur hvardagslifvet», som blev
møtt med bifald, og hun fortsatte da med andre bøker
under samme hovedtitel: «Presidentens döttrar»,
«Grannarne», «Hemmet» o. fl. Hendes betydning ligger i at
hun paa en tid, da romantikken var herskende, med
dyp følelse og en inderlig forstaaelse av de smaa tings
betydning skildrer det virkelige liv med dets glæder og
sorger. Efter et religiøst g jennembrud vilde hun lære
menneskeheten at kjende og foretok omfattende reiser
i Europa og
Nordamerika-. Fra midten av
1840-aarene viet hun sig
til kampen for sociale
spørsmaal, især
kvindesaken (i «Herta eller en
själs historia» (1856)
opløfter hun i sit kjøns
navn «förtrytelsens
revolutionsskri» mot
samfundet’, og hun har ved
sin virksomhet bragt
kvindesaken i Norden
et langt stykke frem. B.
er en av Sveriges mest
talentfulde forfatterinder
og sikkert den mest
varmhjertede og
opofrende av dem alle. —
1844 tildelte akademiet
hende sin store
guldmedalje. [Litt.: R.
Pe-Fredrika Bremer. tersen, «F. B.», Kbh.
Bremen—Bremse
l
234
1892. «Brev», I—III, utg. av K. Johanson og E. Kleman,
Sthm. 1915—17.]
Bremerhaven, Tyskland, by i fristaten Bremen,
forhavn til byen Bremen, ved Wesers munding, 24 000 indb.
b» 4
1827 kjøpte Bremen av Hannover B.s nuværende
omraade. B. gaar i ett med den hannoveranske landsby
Lehe. B. har tre store havneanlæg, som ogsaa danner
et frihavnsomraade og særlig er optat av
«Norddeutscher Lloyd»s lagerhuse, tørdokker o. s. v. I 1912
ankom og avgik omtr. 2′1/s mill. ton (1904 ankom og avgik
19 norske skibe, 10 434 ton). Norsk vicekonsulat.
Bremerholm, ældre navn paa Gammelholm i
Kjøbenhavn, sigter vistnok til at bremerkjøbmænd hadde
boder her. Paa B. fandtes i lang tid flaatens verksteder
og magasiner, hvor bl. a. grove forbrydere maatte
arbeide i jern, indtil 1741 hele verftets arbeidsstyrke blev
frigit.
Bremnes, herreet i Hordaland fylke (S. Bergenhus
amt), 120 km.2 med 3378 indb. (1918); 28 pr. km.′;
svarer til B. sogn av Finnaas prestegjeld. Herredet,
som utgjør den nordlige del av Bømmeløen (Bømlo)
med utenforliggende talrike øer og holmer, ligger
vest for Stord og skilt fra denne ø ved Stokksundet.
Terrænget er smaaknauset og skogbart med mindre,
forholdsvis flate myr- og engstykker. Kysten er sterkt
indskaaret. En del skogplantning i den sydlige del av
herredet. Opgave over akerareal m. v. foreligger ikke.
Bebyggelsen spredt. Den vigtigste næringsvei er fiskeri,
særlig spiller vaarsildfisket stor rolle. Utbyttet av
fiskerierne for B. sammen med naboherrederne Fitjar og
Bømlo var i 1915 1 639 957 kr., hvorav 1 500 000 kr.
falder paa sildefisket. 1 hermetikfabrik, 1 røkeri, flere
granitbrud. B. sparebank, oprettet 1866. Antagen
formue 1918 4 967 700 kr., indtægt 1 885 470 kr.
Bremse, et apparat til at frembringe friktion,
hvormed en bevægelse kan hemmes og reguleres. B. brukes
paa vogner for hurtig at kunne stanse dem eller
regulere deres fart nedad bakke. Hertil benyttes en b. med
en klods av træ el. jern som presses ind mot hjulet
ved et vegtstangsystem. Dette kan enten bevæges direkte,
som paa arbeidsvogner, eller ved en kjetting som vikles
om en sveivaksel, som paa sporvogner, eller ved en
skruespindel, som paa jernbanevogner. Endelig kan
stangsystemet bevæges ved et ved lufttryk bevæget
stempel i en cylinder. Sidstnævnte anordning benyttes til
bremsning av persontog, og bremsningen sker da
samtidig paa alle vogner i toget, idet en fælles luftledning
forbinder alle b.-cylinderne. Eftersom der i ledningen
holdes overtryk el. vakuum, taler man om lufttryk-b.
el. vakuum-b. Bremsning indtræder straks der
frembringes en aapning paa ledningen, f. eks. ved aapningen
av en kran. Fordelen herved er at om ledningen
brytes derved at forbindelsen mellem to vogner ophører,
vil samtlige vogner straks bremses. Det nødvendige
overtryk el. vakuum tilveiebringes ved en luftpumpe
paa lokomotivet, inden toget sættes igang. — Spil
bremses under lastens firing mest ved en baan d-b., d. e.
et staalbaand som strammes om et paa spillets aksel
sittende hjul. — Det antal effektive hestekræfter en
motor kan levere, kan bestemmes ved bremsning, idet man
lar motoren arbeide uten anden belastning end den
friktion som frembringes av den brukte b. Denne hindres
i at rotere med det hjul, hvorpaa den virker, ved en
vegt som motsvarer friktionskraften. B. tilspændes saa
meget at vegten, ved normalt omdreiningstal av akselen,
netop holder friktionskraften i likevegt. Virker vegten
(P) paa en armlængde (r) paa b., er de effektive
hestekræfter som kan avledes fra motorakselen, Ne
2*.r.P.n
75 . 66
, naar (n) er akselens antal omdreininger pr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
