Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Brevkort—Briand
244
kirke (opført
1878) paa
Sylterøen, den har
kommunal
høiere almenskole
(middelskole)
og folkeskole.
De vigtigste
næringsveier
har fra
gammel tid av
været og er
fremdeles skibsfart
og
trælasthandel, hvortil i
nyere tid er
kommet
iseksport.
Handelsflaaten, som i
1901 bestod av
48 seilskibe
(15 130 ton) og
burgh Journal
of Sceience».
Han studerte
lysets
polarisation, skrev
«Treatise on
optics» (1831)
og biografiske
verker («Life
of Newton»,
«Martyrs
ofscience»). 4A816
opfandt han
kaleidoskopet
og 1849 det
dioptriske
stereoskop. Især
paa grund av
sine talrike
optiske
opdagelser har han
6 dampskibe
(578 ton),
opgives i 1918 at bestaa av 8 dampskibe paa 8 193 ton, 4
seilskibe paa 1 692 ton og 1 motorfartøi. Toldindtraderne
beløp sig i 1916 til 37088 kr. Antagen indtægt 1918
2 186 000 kr., formue 3340 000 kr. Bygningernes
assurancesum opgives pr. 1 jan. 1918 at være 2 324 000 kr.
B. hadde tidligere egen stortingsrepræsentant; ifølge
nardaðdsstra
hn
«Herfe N
C
Breviks omegn.
stortingsbeslutning av 1907 vælger den
stortingsrepræsentant sammen med Holmestrand. B. har egen
sparebank, oprettet 1846, en privatbank (B. Kreditbank), 1
mekanisk verksted, 1 blikvarefabrik, 1 staalpresningsverk.
Brevkort, se Post.
Brewster [brū′stə], Sir David (1781—1868), skotsk
fysiker, overtok 1808 redaktionen av «Edinburgh
Encyclopædia», hvori han selv skrev mange artikler.
1817 grundet han sammen med Jameson «Edinburgh
Philosophical Journal», som han fortsatte i
«Edin-Brevik.
stor betydning
for lyslærens
utvikling.
Brialmont [brialmõ′], Henri Alexis (1821—1903),
belgisk general og militærforfatter, vakte allerede som ung
officer opmerksomhet ved sit utkast til Antwerpens
befæstning, som kom til utførelse under hans ledelse,
tiltrods for at hans plan var mot det av regjeringen
opstillede og almindelig herskende bastionære system. B.
utarbeidet efter opfordring fra Rumænien en plan for
dette lands forsvar og utførte i de senere aar
befæstningen av Maaslinjen. Han har utviklet det polygonale
grundrids paa virksomste maate og hævder anvendelsen
av panserkonstruktioner i stor utstrækning.
Brianchon [briãšõ′], Charles Julien (1783—1864),
fr. officer og matematiker. Han bidrog meget til
grundlæggelse og utvikling av den nyere geometri (syntetisk)
ved en række tidsskriftsartikler. En vigtig sætning kaldes
den B.ske sætning: «Naar en sekskant er omskrevet
et keglesnit, gaar de motstaaende vinkelspidsers
forbindelseslinjer gjennem samme punkt».
Briançon [briãsõ′], Frankrike, by og sterk fæstning
i depart. Hautes Alpes (Dauphiné), ved Durance og
Lyonbanen, 1 321 m. o. h., 8000 indb. Herfra utgaar veien
over Mont Genèvre (1 854 m.) til Italien og over Col du
(Fot. H. Werge and, Porsgrund.)
VAutaret (2058 m.) til Grenoble. Silke- og
bomuldsindustri, hattefabrikation. Utvinding av talkjord, B.-
kridt. — B. er det keltiske og romerske Brigantium
(d. v. s. «bergstad»).
Briand [briã′], Aristide (1862—), fr. politiker, f.
i Nantes, søn av en fattig vertshusholder. B. var et
lys paa skolen, blev derfor sat til boken og blev
praktiserende jurist i sin fødeby. Efter et forgjæves forsøk
paa en politisk karrière som boulangist i 1889 sluttet
han sig til fagforeningsbevægelsen i dens begyndende
syndikalistiske periode, talte for direkte aktion og
generalstreik, men gled efterhvert over i mere moderate
baner. Da hans socialistiske partifælle Millerand i 1899
gik ind i en borgerlig regjering, forsvarte B. dette, og
da han i 1902 blev valgt ind i deputeretkammeret,
sluttet han sig til blokdannelsen mellem socialister og
radikale. I kammeret kunde hans særlige retoriske begavelse
gjøre sig bedre gjældende end fra folketalertribunen;
hans praktiske og taktiske sans, hans slagfærdighet, hans
opportunistiske evne til at naa frem til resultater, hans
mangel paa betænkeligheter, hans raskhet til at fire paa
principperne førte ham snart frem i første række, og
navnlig blev det han som utformet og gjennemførte
lovene om skilsmissen mellem stat og kirke i 1905—06.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
