Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
maate: «Julegæster», «Hjemligt», «Jul i
kjøbmandsgaarden», «En herregaardsfrue» (1918).
Brev (av lat. brevis el. breve, kort sendelse). 1. (Hist.).
I den ældste tid skedde en saadan henvendelse ved
indridsning i træ-, sten- eller lertavler. Hos ægypterne blev
b. skrevet paa papyrus eller potteskaar. Inderne og
kineserne skrev paa palmeblade. Hos grækerne og
romerne skrev man i regelen paa trætavler som kunde
foldes sammen, og hvis indre sider var beklædt med et ]
vokslag; man skrev med en spids metalgriffel. — Hos
romerne begyndte b. i regelen med en staaende formel,
f. eks. Cicero Attico S(alutem) D(at) S(i) V(ales) B(ene)
E(st) E(go) Valeo), «Cicero. sender Atticus sin hilsen.
Hvis du har det godt, er det godt, jeg har det godt».
Naar b. var skrevet, blev tavlen foldet sammen og
ombundet med en snor, paa hvis knuter der sattes segljord
fra Kreta. Til hemmelige skrivelser brukte lakedæmonerne
følgende fremgangsmaate: om en stok av særlig art
vikledes en lærrem; paa denne skreves meddelelsen paa
langs; kun den, hvis stok var maken til avsenderens,
kunde læse meddelelsen. Romerne brukte ogsaa
cifferskrift. Omkring aar 0 anvendtes ogsaa papyrus i Rom,
fra det 3 aarh. e. Kr. anvendtes pergament, fra det 14
aarh. papir. Segljorden avløstes av voks, dette igjen av
det fra Kina indførte lak. 1624 opfandtes oblater. I
ældre tider foldet man b. sammen, saa en ubeskrevet
side vendte ut, og forseglet det; nu anvendes den 1820
i England opfundne konvolut. Den nyeste form for b.
er b.-kortet, som opfandtes av den tyske
generalpostdirektør H. v. Stephan omkring 1870. — Betegnelsen b.
bruktes i middelalderen om mindre vigtige skrivelser
(motsat bullen) som utstedtes av paven. De var lukket
og forseglet med fiskeringen (s. d.), undtagen naar b.
henvendtes til alle eller til jøder. Om en lignende
særlig betydning av ordet b. har vi spor i uttrykkene
adelsb., b.-adel, veksel-b., fragt-b. o. l. — 2. (Æstet.). Helt
fra grækernes og romernes dage har b.-formen været
anvendt i litteraturen, dels i prosa og dels paa vers.
Den har været brukt til at fremsætte livsbetragtninger
eller tanker og meninger i anledning av tidsforeteelser
paa forskjellige omraader, til moraliseren, kritik, satire,
til lyrik, fortællinger, romaner o. s. v. Inden romersk
litteratur kan bl. a. merkes Ciceros og Senecas prosa»—b.,
Horats’ «Epistolae» samt Ovids «Heroides», «Tristia» og
«Epistolae ex Ponto», som er skrevet paa vers. I fransk
litteratur har b.-formen fundet en række dyrkere,
saaledes Pascal, Madame de Sévigné, Montesquieu («Lettres
persanes»), Voltaire, Diderot, Rousseau («La nouvelle
Héloīïse») o. fl. Blandt engelske forfattere kan nævnes
Swift, Pope, Addison, Richardson, Sterne. Av tysk
litteratur i b.-form er Goethes «Die Leiden des jungen
Werthers» mest berømt, endvidere maa nævnes Börnes
«Briefe aus Paris». I Danmark har bl. a. rim-b. og den
poetiske epistel hat en ypperlig dyrker i Baggesen. I
svensk digtning er f. eks. b.-formen anvendt med
mesterskap i flere av Almquists beretninger. I Norge har bl. a.
baade Ibsen og Bjørnson skrevet rim-b., og
prosabrevformen har været brukt av Garborg.
Brev, se Post.
Brevbok indeholder opskrifter for de i det daglige
liv hyppigst forekommende breve og dokumenter. Av
norske b. kan nævnes Riksmaalforeningens «Brev- og
formularbog» ved I. Alnæs (1902) og Koht’s «Norsk
brevbok» (1898).
Brevduer, se Duefugler.
Breveté [brøvté] (fr.), patenteret.
Brevhemmelighet. Indtil et brev er avlevert til
adressaten, tilkommer det brevskriveren selv at bestemme
om andre maa bryte brevet. Postforsendelser, hvis
adressater ikke findes, er det dog poststyrelsen tillatt at aapne
Brev—Brevik
242
for at komme til kundskap om hvem avsenderne eller
adressaterne er (l. 22 juni 1917 § 44). Beslaglagte breve
kan aapnes av dommeren i to retsvidners overvær
(straffeprocesl.s § 218). Den som uberettiget bryter brev
eller medvirker hertil, straffes med bøter eller med
fængsel indtil 6 maaneder, i visse tilfælde indtil 2 aar.
Offentlig paatale finder ikke sted uten den fornærmedes
begjæring. Har en offentlig tjenestemand ulovlig aapnet
et ham i tjenestens medfør betrodd brev, straffes han
med tjenestens tap eller med fængsel indtil 3 aar, i visse
tilfælde indtil 6 aar (straffel.s §§ 145 og 122). Ved lov
av 24 juni 1915, jfr. kgl. res. av 27 aug. s.a., er truffet
nærmere bestemmelser om undersøkelse og
tilbakeholdelse av postforsendelser og telegrammer, naar dette
antages paakrævet av hensyn til rikets sikkerhet.
Loven opstiller dog den begrænsning for saadan kontrol
at den ikke maa strækkes videre end til forsendelser til
og fra personer som mistænkes for nogen forbrydelse
mot loven om forsvarshemmeligheter av 18 aug. 1914
eller mot statens selvstændighet og sikkerhet eller mot
Norges statsforfatning og statsoverhode. Der paahviler
de tjenestemænd som utfører kontrollen, taushetspligt,
og overtrædelse derav straffes.
Breviārium er i den romerske kirke navnet paa en
bok som indeholder de bønner og andagter som ialfald
presterne skal forrette til de av kirken fastsatte tider
(se Tidebøn). Navnet b. (av det lat. brevis, kort)
betegner egentlig et uttog av en større samling av bønner
(plenarium). I ældre tid fandtes flere forskjellige b.;
det nuværende er utgit av Pius V 1568. Revisioner har
fundet sted 1602, 1631 og 1886. Det bestaar av 4 dele
efter aarstiderne, hvorav hver indeholder 4 hovedavsnit:
Psalterium (salmer og bønner for de kanoniske tider til
de almindelige ukedage); Proprium de tempore (til
kirkens fester for Kristus); Proprium de sanctis (til
helgenfesterne) og Commune sanctorum (til fester uten særlige
bønneformularer); desuten findes der en del tillæg for
særlige forhold og fester.
Breviarium (lat.). 1. Kort oversigt. — 2. Kort uttog;
B. imperii, en av Augustus forfattet oversigt over
omerrikets hære og hjælpemidler, fortsat av de senere
keiseređ; B. Alaricianum (d. e. lex romana
visigothorum), en samling retsbestemmelser foranstaltet paa
Alarik II’s befaling (omtr. 506 e. Kr.).
Brevik, kjøpstad i Telemark fylke (Bratsberg amt)
med 2150 indb. (1918), ligger ytterst (sydligst) paa den
halvø som dannes av Langesundsfjordens armer,
Frierfjorden (Frier) og Eidangerfjorden, samt paa den lille ø
Sylterøen, som er skilt fra fastlandet ved et smalt (20—
50 m. bredt) og grundt sund, «Kanalen», hvorover fører
bro. Ved Frierfjordens trange munding (ca. 300 m.)
«Strømmen» (Brevikstrømmen) er B. adskilt fra
ladestedet Stathelle. Over strøommen er offentlig
færgeforbindelse. Byens centrale strøk er partiet omkring
Kanalen. Bebyggelsen er uregelmæssig og gaterne trange
og for det meste steile. I byens vestkant ligger
jernbanestationen (endepunkt for B.—Eidangerbanen) med
havnespor ned til Strøommen. Paa nordsiden av
Sylterøen, mellem denne og fastlandet, er byens havn (5—13
favner). Siden 1896 utgangspunktet for den saakaldte
B.-rute til Kristiansand (S) kombinert med hurtigtog fra
Kra. — B. er et gammelt handelssted; det findes
saaledes nævnt i en toldforordning av 1691, men først i 1845
fik stedet kjøpstadsrettigheter. I 1761 nedbrændte B.
totalt, kun kirken (opført 1670) stod igjen. B. fik eget
vandverk i 1860. I 1880—90-aarene gik folkemængden
tilbake (i 1891 var der 174 indb. færre end i 1875); i
slutten av forrige aarh. gik den noget frem, men er i
de senere aar atter i tilbakegang. B., som tidligere var
anneks under Eidanger, er nu eget prestegjeld med ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
