Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bright, John - Bright, Richard - Brighton - Brightske sygdom - Brigsdalsbræen - Brigseil - Briketter - Briksvær - Bril, Paulus - Brillant - Brillante - Brillantine - Brillantsort - Brillat-Savarin, Anthelme - Brille - Briller - Brilleslange - Brilon - Brinchmann, Christopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
billiget Alexandrias bombardement, og skilte sig helt fra
Gladstone da denne krævet eget irsk parlament.
Bright [brait], Richard (1788—1858), eng. læge.
Hans navn er særlig knyttet til den saakaldte Brightske
sygdom, en form av kronisk nyrebetændelse (s. d.).
Brighton [braitn] (før Brighthelmstone), England, by
i Sussex ved den Britiske Kanal, 80 km. ret syd for
London, 130 000 indb. Sjelden vakker beliggenhet, en
av Englands vakrest bebyggede byer. Meget søkt bade
sted (aarlig over 50 000 badegjester). Herlige mot sjøen
beskyttede spaserveier langs havet. Det store akvarium
er omdannet til musikhal. I ett med B. gaar Hove el.
Vest-B., likesom ogsaa Preston i nord er indlemmet i B.
B. har altid været en vigtig. fiskeplads (sild, makrel), sin
betydning som moderne badested skylder det lægen
Richard Russell (18 aarh.).
Brightske sygdom, se Nyrebetændelse.
Brigsdalsbræen, vakker isbræ paa Jostedalsbræens
nordside, litt søndenfor Oldenvandet, fra hvis sydende
kjørevei fører op til Brigsdal hotel; derfra fotsti
opunder bræen. Bræelven danner den vakre Brigsdalsfoss.
Brigseil (sjøuttr.), se Brig.
Brike′tter bestaar av pulverformige eller ialfald smaat
opdelte stoffer som enten med eller uten bindemidler er
formet som en større eller mindre teglsten (fr. brique).
Den ældste fabrikation av b. gjaldt tilgodegjørelsen av
avfald av brændsel (stenkul, koks, brunkul, trækul og i
en senere tid torv). Trods vigtigheten av at disse
avfald kommer til nytte, og uagtet den betydelige
tilvirkning av denne slags b. tør for Norges vedk.
briketteringen av knust ved separering forbedret (beriket)
jernmalm være av større interesse. Metoden er brukt i
Dunderlandsdalen og i Sydvaranger. Foruten disse
jern-b. og b. av torv vil sikkerlig fabrikationen av
sagflis-b. hertillands, i Sverige og i Finland kunne bli
en sak av stor rækkevidde. Presning av sagflis-b. uten
tilsætning av noget bindemiddel utenfor materialets eget
harpiksindhold, som blir klæbrig ved den under
presningen anvendte maatelige ophetning, er opfundet i
Tyskland. Sagflis-b. som brændsel utmerker sig
fremfor de forskjellige kulsorter iser ved den absolutte
frihet for svovelsyrling og sit ubetydelige askeindhold,
omtrent 0.4 pct. mot endog like til 18 pct. ved stenkul
(fra Deister). De tændes let, frembringer en intens hete,
sterk flamme med kun ringe røk.
Briksvær, fiskcever i Bodin herred vest for Bodø
utenfor indseilingen til Saltfjorden. Øen av samme navn,
hvorpaa været ligger, er flat og myrlændt og sterkt
indskaaret av trange, grunde vaager.
Bril, Paulus (1554—1626), flamsk landskapsmaler.
Arbeidet fra 1574 til sin død i Rom, hvor han utviklet
sig under paavirkning av Carracci′erne og Elsheimer.
Forløper for Claude Lorrain.
Brillant [brilja′nt] (eg. fr.), er betegnelse for en bestemt
form som man ved slipning gir ædelstener, særlig
diamant, forat stenen skal faa et smukt farvespil.
Almindeligvis er formen to avstumpede pyramider som støter
sammen, saa de faar fælles grundflate.
Brillant: Regentdiamanten (′/1 størrelse).
Brighnt—Brinchmann 250
Brillante [brilánte] (ital.), med glansfuldt musikalsk
foredrag.
Brillantine [briljantīnə]. 1. Et fint, smaamønstret,
damaskvævet tøi av silke, bomuld eller uld. — 2.
Forskjellige polérmidler for metaller og glas. —3. Et
kosmetisk middel for haar og skjeg indeholdende glyserin,
olivenolje o. s. v. med alkohol og forskjellige parfymer.
Brillantsort[brilja′nt-] (naftolsort), det første teknisk
egte sorte tetrazofarvestof, opdaget i 1885 av Hoffmann
og Weinberg (se Azofarvestoffer). Farver uld
temmelig lysegte sort, men er kun litet vaskeegte.
Brillat-Savarin [brijá-savaræǣ′], Anthelme (1755—
1826), fr. forfatter, bekjendt paa grund av sin
«Physiologie du got», en lærebok i gastronomien.
Brille. Ved bearbeidelse av lange gjenstande, f. eks.
aksler, i en dreierbænk tiltrænges ofte en særlig
understøttelse, «b.», et lager hvori stykket kan rotere. B.
kan forskyves langs bænkens vanger og fastspændes til
disse eller følge staalet, fæstet til vangeslæden
(supportslæden).
Briller er glaslinser som benyttes ved brytningsfeil
i øiet for at forbedre synet. De gjøres oftest av
crozonglas med brytningskoefficient 1.52. Er øiets akselængde
for liten, blir dets brytningskraft utilstrækkelig
(hypermetropi, overlangsynthet), en feil som kan avhjælpes
ved konvekse sfæriske glas (samlelinser), mens ved
for stor akselængde øiets brytningskraft blir for stor
(nærsynthet, myopi), hvilket korrigeres ve4d konkave
sfæriske glas (spredelinser), Naar hornhindens
krumning er forskjellig i to paa hinanden lodrette retninger
(astigmatisme), benyttes glas hvis ene flate dannes av en
cylinderflate, som igjen kan være konveks eller konkav.
Tidligere benyttedes altid sfæriske eller cylindriske glas.
Svensken Gullstrand indførte ikkesfæriske glas, som
tillater at se skarpt under en langt større vinkel til siden;
disse er særlig vigtige for folk som behøver sterke b.,
idet de da faar et meget stort synsfelt mens de med
almindelige glas kun kan se skarpt ret fremover. —
Det normale øie er i de yngre aar istand til at se skarpt
i alle avstande. Denne evne til at «indstille» skarpt
ogsaa for kort avstand (akkommodationen), som beror
paa evne til at forandre linsens Ø»
tykkelse, begynder omtrent fra
45-aarsalderen av merkbart at avta
og maa erstattes ved benyttelsen
av konvekse b. — Til beskyttelse
mot sterkt lys brukes farvede glas,
oftest røkfarvede eller blaa; ved
meget intenst lys, som indeholder
mange ultrafiolette straaler,
brukes rubinrødt glas. B. kom i bruk
i begyndelsen av 14 aarh.
Brilleslange (naja tripudians),
giftsnog (se Slanger); kan brede
huden bak hodet ut til en skive
ved at rette de forreste ribben ut
til siden; paa skiven sees da en
brillelignende tegning (derav
nav-Hode med
Brilleslange:
den utspilte del av
forat) æp a 2 ver i
net). Længde optil 2 m. Lever i kroppen,
Indien.
Brilon, Preussen, by i prov. Westfalen, ved Möhne,
paa B.-plataaet (755 m.), mellem Arnsberg og Arolsen,
5 100 indb. En av Tysklands ældste byer, blomstret
især som medlem av Hanseforbundet; Karl den store
opholdt sig ofte her; en tid hovedstad i hertugdømmet
Westfalen.
Brinchmann, Christopher (1864—), norsk
arkivmand og historiker, blev cand. mag. i 1889, assistent i
Riksarkivet 1895 og arkivar 1896. I arkivet har han
hele tiden bestyret den ældre, historiske avdeling, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
