Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251 Brinchmann—Brinvilliers 252
indhold han kjender bedre end nogen anden; han har
tat del i utgivelsen av vore vigtigste kildepublikationer
som «Diplomatarium Norvegicum», utgit kilder fra nyere
tid («Niels Aalls erindringer fra 1814»), skildret P. A.
Munchs liv og virksomhet og paa mangfoldige maater
hjulpet og bistaat forskerne. Desuten har han utfoldet
en rik virksomhet som kritiker og populærvidenskabelig
forfatter, dels i dagspressen, dels som medarbeider i og
tilslut (1898—1907) som redaktør av «Kringsjaa».
Brinchmann, Nils Arveschoug (1867—), n. jurist,
cand. jur. 1891, byraachef 1902, skattefoged i Kra. 1908,
1917 generalsekretær i statens brændselsstyre. B.
indehadde 1914 den vanskelige stilling som generalsekretær
ved Jubilæumsutstillingen.
Brinck, Iver (1665—1728), 1689 d. feltprest i Irland,
1691 d. prest i London, senere prest i Kbh. Har som
kristelig digter gjort sig bekjendt ved den ofte optrykte
«En kristens tanketøjle», hvorav enkelte salmer endnu
brukes. Han tjente sit fædreland ved at forsyne William
King (s. d.) med materiale til skriftet mot Molesworth (s. d.).
Brinckman, John (1814—70), t. forfatter i
mecklenburgsk dialekt, den betydeligste ved siden av Fritz Reuter;
lærer. Hans mest kjendte bok er den udmerkede roman
«Kaspar-Ohm und ick» (1855).
Brinckmann, Justus (1843—1915), t. kunstforsker.
Utdannet som jurist. Fra 1877 direktør for
Hamburgisches Museum für Kunst und Gewerbe. Som
forsker og museumsmand var B. en av Tysklands første
foregangsmænd paa kunsthaandverkets omraade. Museet
i Hamburg blev under hans ledelse et av de bedste i
Tyskland saavel paa grund av sine rike samlinger som
deres videnskabelige bearbeidelse. Hans «Fører» gjennem
museet (1894, 2 bd.) er grundlæggende som haandbok i
kunsthaandverkets historie. B. har med forkjærlighet
samlet japansk kunsthaandverk og bondekunst fra
Vierlanden (ved Hamburg). Et av hans hovedverker er
«Kunst und Handwerk in Japan» (bd. I 1889).
Brindaban, Forindien, by i Nordvestprovinserne, ved
elven Jumna, 140 km. syd for Delhi; omtr. 22 000 indb.
Et av hinduernes helligste valfartssteder med en mængde
templer.
Bri′ndisi, Italien, by i prov. Lecce (Apulien), ved
Adriaterhavet, 28 200 indb. B. har den eneste gode
naturlige havn paa Italiens østkyst. Efter aapningen av
Suezkanalen og alpetunnelerne blev B. en hovedstation
i samfærdselen mellem Europa og Orienten, særlig
England—Indien, idet B., indtil Saloniki avløste det, var
den Suezkanalen nærmeste jernbanestation i det
sammenhængende europæiske net som samtidig tilfredsstillet
kravene til en førsteklasses havn. Den egentlige
godstrafik er ubetydelig. B., i romertiden Brundisium, var
i oldtiden vigtig som overfartssted til Grækenland. I det
13 aarh. tællet B. 60 000 indb., men ødelagdes aldeles
ved jordskjælvet 1456 og er først kommet sig op igjen
i den nyeste tid.
Brindley [-li], James (1716—72), eng. ingeniør, planla
1758 og utførte Bridgewaterkanalen, et for sin tid
imponerende vandbygningsarbeide.
rine′ll, Johan August (1849—), sv. jernmetallurg.
1875 ingeniør ved Lesjöfors Bruk, 1882 overingeniør ved
Fagersta jernverk og i 1903 overingeniør ved «Järnkontoret»
i Stockholm. Ved en mængde avhandlinger og artikler
i svenske og utenlandske fagblade har B. gjort sig
bemerket som en av samtidens bedste kjendere av staal og
dettes tilvirkning. Hans verk fra 1885 «Om ståls
texturförandringar under uppvärming och afkylning» har i
visse retninger været av grundlæggende betydning. En
av B. opfunden metode for bestemmelsen av staals
haardhet, brudfasthet m. v. (den Brinellske kuleprøve)
belønnedes av den svenske teknologforening med dennes
Polhemsmedalje, og i 1907 tildeltes B. av det engelske «Iron
and Steel Institute» aarets Bessemermedalje.
Bringe, hos hesten det forreste flate parti av brystet,
under halsen, mellem begge bogspidser.
Bringebyld, hos hester bindevævssvulst med smaa
pushuler i, utgaaende fra lymfeknuterne og bindevævet
under fællesmuskelen (m. sternocleidomastoideus) paa
bogspidsen. Skyldes en bakterie, micrococcus botryogenes
(se Botryomyces).
Bringebær (rubus idæus), art av slegten rubus,
tilhørende rosefamilien, busk av forskjellig høide, hos os
mest omkr. 1 meter høi med oftest glatte aarsskud som
bærer ulikefinnede av fem
smaablade bestaaende blade
og faa og svake torner. Fra
disse skud vokser næste aar
de blomstrende side-skud
frem; disses blade har kun
tre smaablade. Blomsterne
er hvite, frugterne røde. B.
vokser vild over størstedelen
av Europa og er hos os alm.
paa tørre bakker og berg.
Dyrkningen av b. begyndte
allerede i det 16 aarh.; i
vore dage dyrkes b. i mange
varieteter med røde, gule
eller hvite bær.
Bringekobbel, kjetting
eller rem fra vognstang til
den del av sælen hvori hesten
trækker vognen (bogtræet,
kumten, bringetøiet).
Bringesæle, hestesæle, ved hvilken trækket utføres
ved en bred rem anlagt paa hestens bringe (s. d.), ikke
paa bogen.
Brink, Bernhard ten (1841—92), t. germanist og
romanist, professor i Strasbourg fra 1873. Hans
hovedverk er «Geschichte der englischen Literatur» (1877—89,
ufuldendt). Desuten vandt han et navn som
Chaucerforsker ved sine «Chaucer-Studien» (1870) og særlig
«Chaucers Sprache und Verskunst» (1884).
Brink, Jan ten (1834—1901), nederlandsk forfatter,
litteraturhistoriker, professor i nederlandsk
litteraturhistorie i Leyden. Han har bl. a. levert studier over
Brederoo, Vondel, den hollandske eventyrroman i det
17 aarh., og har av fremmede forfattere behandlet
Bulwer, Zola samt skrevet «Schets eener geschiedenis der
nederlandsche letterkunde», «Onze hedendaagsche
letterkundigen», «Causerien over moderne romans», «De
roman in brieven» m. v. Han har desuten forfattet en
række romaner og noveller.
Brinkmann, Martin Cecilius August (1878—),
dansk zoolog, assistent ved den zool. station i Neapel
1900—1902, prosektor i anatomi ved den kgl. danske
veterinærskole 1905—1911, doktor phil. ved Kjøbenhavns
universitet 1911, bestyrer av Bergens Museums
zoologiske avdeling og indehaver av den Sundtske zoologiske
lærestol 1911, professor 1914. B.s arbeider behandler
hovedsagelig komparativ anatomi, biologi og racestudier.
Hans videnskabelige hovedverker er: «Studier over
Danmarks rhabdocøle og acøle turbellarier», 1905
(Kjøbenhavns universitets guldmedalje), «Bidrag til kundskaben
om drøvtyggernes hudkirtelorganer» (disputas 1911),
«Die pelagischen Nemertinen», 1917. Desuten har han
offentliggjort et antal mindre avhandlinger væsentlig av
histologisk, anatomisk og biologisk art.
Brint (d.), se Vandstof.
Brinvilliers [brævilje′], Marie Madeleine,
markise av, berygtet giftblanderske i 17 aarh. Forgav sin
Bringebær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
