Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
ovenfor Avons munding i Severn, 360 000 indb. Det
egentlige B. ligger paa Avons høire bredd, paa venstre
forstæderne Redcliff og Clifton. Den vigtigste
handelsby i det sydvestlige England. Det vældige
høivande i Bristolkanalen (ved Avons munding 12 m.)
gjør Avon tilgjængelig for de største skibe op til B.
Uthavner med dokker er Avonmouth og Portishead.
Engang var B. Englands største havn næst London,
og i 1838 gik det første dampskib fra Europa til
Amerika ut fra B. Nu staar B. langt nede i rækken
av de vigtigere skibsfartsbyer. Dette gjælder ogsaa dets
betydning for norsk skibsfart. B. er særlig vigtig som
indførselshavn. Det har livlig handel med Irland, New
Foundland, Vestindien, Amerikas Forenede Stater,
Spanien og Portugal. Skibsverfter, jernverk o. a. industri.
Norsk vicekonsulat. Universitet. B., av det keltiske
Caer Brito, d. e. briterby, i angelsachsisk omformet til
Bricgstow, d. e. broby, har mange minder baade fra den
keltiske og romerske tid. Fra B. utgik de Cabotske
opdagelsesfærder i det 16 aarh. B. deltok ivrig i handelen
med negerslaver. Først i det 18 aarh. overfløiedes B.
av Liverpool.
Bristol [bri′stl], Forenede Stater, navn paa flere
byer, bl. a. 1. By i staten Connecticut, 25 km. sydvest
for Hartford, 10 000 indb. Støperier, maskinverksteder.
2. By paa grænsen mellem staterne Tennessee og
Virginia, 13 395 indb. (1910). Tobak, tømmerhandel. King
og Sullins Colleges og S. W. Virginia Institute.
Bristol Bay [bri′stl bei′], Nordamerika, stor bugt av
Beringshavet nordenom den egentlige Alaska-halvø.
Bristolkanalen [bri′stl-], England, bugt av
Atlanterhavet mellem Wales i nord og Devon i syd, gaar inderst
over i Severns vide munding, 128 km. lang, 8—69 km.
bred. I nord omfatter B. Carmarthen Bay og Swansea
Bay, i syd Barnstaple Bay og Bridgwater Bay. B., som
skjærer dypt ind i landet, er meget gunstig for
skibsfartens utvikling i den sydvestlige del av England, men
danner en hindring for forbindelsen mellem det kul-
og jernrike Sydwales og London, hvad der er bøtet paa
ved den i 1885 anlagte 7 km. lange Severn tunnel
mellem Portskewet og Northwick. Tidevandet stiger i
B. til betydelig høide, 6—9 m., ja mere.
Brita′nnia, romernes navn for øen England-Skotland
(d. s. s. Albion). Briterne hørte til den keltiske stamme
og var nær beslegtet med gallerne, men stod paa et
lavere kulturtrin end disse; de malte sig med blaa farve
naar de gik i kamp, og brukte stridsvogner. Fønikerne (?)
og grækerne lærte tidlig B. at kjende:(se Pytheas),
romerne først sent. 55 og 54 f. Kr. gjorde Cæsar tog
til B. fra Gallien uten dog at gjøre varige erobringer;
men fra den tid var der handelsforbindelse mellem Rom
og B. 483 e. Kr. under Claudius blev den sydlige del
ærobret, 78—85 erobret Agricola (s. d.) B. til Clyde og
Forth. Hadrian opgav den nordlige del av erobringerne
og sikret den provins han beholdt, ved en 120 km. lang
vold («the Roman wall») fra Newcastle til Carlisle. Efter
Konstantin den stores død (337) begyndte indfald i
provinsen nord fra av pikter og skoter; under keiser
Honorius opgaves B. Briterne kaldte saa angler og sachser
til hjælp, men disse erobret selv landet, mens briterne
dels trak sig tilbake til vestsiden av øen, dels grundet
et nyt B. paa Frankrikes kyst, Bretagne.
Brita′nniabroen, bekjendt jernbanebro i England
(Wales) over Menaistrædet mellem øen Anglesey og
fastlandet. Broen, som har sit navn efter den midt i strædet
beliggende Britanniaklippe, har 4 aapninger, hvorav de
2 største paa 140 m.s spændvidde. Den bestaar av 2
ved siden av hinanden liggende kasseformede rør,
hvilende paa stenpillarer, og hvorigjennem togene passerer
som gjennem en tunnel. Disse rør bestaar i det
væsent-Bristol—British Museum of Natural History
256
lige av avstivede og indbyrdes forbundne jernplater.
Bygningen av denne bro betegner begyndelsen til et nyt
avsnit i brobygningens historie, idet man her for første
gang i større utstrækning anvendte smijern til broer
(se Broer).
Brita′nniametal, en legering av tin med 2—10 pct.
antimon. Undertiden tillike en ganske ringe mængde
kobber.
Brita′nnicus, Claudius Tiberius B. Caesar
(41—55), søn av keiser Claudius (som selv førte tilnavnet
B. fra 47 e. Kr. som følge av Britanniens erobring) og
Messalina; tilsidesat av sin stedmor Agrippina (og
Claudius) til fordel for Nero; forgit av denne.
Briter heter siden oldtiden indbyggerne av de
Britiske Øer, men tilhører egentlig dets førangelsachsiske,
keltiske befolkning. Navnet indskrænkes undertiden til
kymrerne i Wales, utvides stundom til samtlige
borgere i det engelske verdensrike. Av b. avledes
bretonerne i Frankrike.
British Museum [bri′tišx mjuzī′m], den engelske
nationalsamling i London, er grundlagt av Sir Hans
Sloane, som 1753 testamenterte sit bibliotek (50 000 bd.)
og sine store samlinger til staten for et vederlag av kun
20 000 £. Parlamentet mottok tilbudet og kjøpte
Montague House, hvor samlingerne 1759 aapnedes for
publikum under navn av B. M. Museet forøkedes hurtig saa
sterkt at en ny bygning i græsk stil paabegyndtes 1823,
og Montague House nedreves 1847, hvorefter man (1855
—S57) overhvælvet gaarden med en mægtig kuppelsal
som rummer læsesal og gallerier. 1873—80 flyttedes
de naturhistoriske samlinger til en særskilt bygning,
B. M. of Natural History, som er en av de rikeste og
kostbareste samlinger i verden. B. M. deles i flere
departementer. Først biblioteket, som har over 2 000 000
bd. B. M. har ret til fire ekspl. av hver bok trykt i
England, men først efter 1850 er dette blit overholdt
strengt. Av haandskrifter haves over 60 000, derav 9 000
orientalske. Fremdeles den ægyptiske samling med
Rosettestenen, fundet 1799, nøklen til hieroglyferne,
samt en mængde mumier og papyrushaandskrifter. Den
assyriske avdeling er den rikeste i verden, indeholdende
statuer og alabastplater med basrelieffer fra
kongepaladserne i Nimrud og Ninive foruten Assurbanipals
store arkiv og bibliotek av lertavler med kileskrift. De
græske og romerske oldsakssamlinger er likeledes
uvurderlige, f. eks. «The Elgin marbles», hvoriblandt Feidias’
berømte Partenonfrise. B. M.s øvrige samlinger, f. eks.
av vaser, gemmer, mynter, kobberstik o. s. v. og av
alle mulige oldsaker, er likesaa rikholdige og
uerstattelige. B. M. styres av en kommission paa 50
medlemmer; omkr. 400 personer tjenstgjør ved det; dets
aarlige budget er 162 000 £, og det besøkes aarlig av
henved 1 mill. mennesker. Der er utgit en lang række
værdifulde kataloger og verker om B. M.s samlinger.
(Billede av museets bygning se pl. Bygningskunst.
Klassicisme.)
British Museum of Natural History [bri′tiš
mjīūzī′aəm əv nætšərəl hi′stəri] er den del av British Museum
som omfatter de naturhistoriske samlinger, der er delt
efter grupperne zoologi, botanik, geologi, mineralogi, og
tilsammen danner jordens største naturhistoriske museum.
Overført fra B. M. til en i South Kensington,
Cromwellroad liggende, paladslignende bygning, opført 1880—82.
Hver av de fire avdelinger er efter moderne museers
skik delt i to hovedpartier, et offentlig tilgjængelig
utvalg av saker som har interesse for det store publikum,
og et langt større parti som kun de studerende har
adgang til. Til veiledning i førstnævnte avdeling tjener en
række kortfattede, illustrerte «førere», som hver især
behandler et enkelt parti, hvorimot de videnskabelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
