Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - British Museum of Natural History - British South Africa Company - British Central Africa - Britisk Columbia - Britiske Rike, Det - Britiske Øer, De - Britisk Honduras - Britisk Somali-land - Britisk Sydafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
«kataloger», som likeledes danner en lang, stadig fortsat
række, paa grund av stoffets rigdom fremtræder som
monografier over vedkommende emne. Ved museet
virker en stab av videnskapsmænd. Der er aapen adgang
flere timer hver dag; kun langfredag og juledag holdes
lukket.
British South Africa Company [bri′tiš saup ǽfrikə
k»′mpəni], alm. kaldt Chartered Company, er navnet
paa et kolonisationsselskap, stiftet av Cecil Rhodes (s. d.).
Ved statuter (charters) av 1889, 1899 og 1900 har
selskapet nu administrationen av hele det efter C. R.
opkaldte landomraade Rhodesia (s. d.). Selskapets
autoriserte aktiekapital er 6 mill. £.
British Central Africa var indtil 1907 navnet paa
det nuværende Nyasaland Protectorate (s. d.).
Britisk Columbia, Nordamerika, provins i Canada,
mellem Stillehavet og Rocky Mountains. I nord følger
grænsen den 60de breddecirkel; grænsen mot Alaska
fastsattes endelig 1903. Størrelsen er omtr. 920 000 km..Õ
Folketallet stiger raskt. Det var i 1901 omtr. 180 000
og var i 1917 vokset til næsten 400 000, uagtet 45 000
mand var ved fronten; av indianere er der ca. 30 000.
Herunder er indbefattet Vancouverøen, som tidligere var
egen koloni, men i 1866 forenedes med B. C., som 1871
gik ind i det canadiske kolonirike. Et bergrikt land,
indesluttende nogen av de prægtigste fjeldpartier i
Nordamerika. Kysten, mellem Alaska og Washington, er
gjennemskaaret av lange fjorder og opløst i en række
av øer. Nær kysten løper Kaskadefjeldene, en bred
fjeldmasse hvis hovedkam naar 1 500 m., men næsten
aldeles savner topper. Skraaningerne mot vest bærer
paa grund av det fugtige, milde klima prægtige skoger
av kjæmpestore naaletrær. Mellem Kaskadefjeldene og
de dermed likeløpende Rocky Mountains ligger et
plataaland. Rocky Mountains har her i syd en middelhøide
av 2 000—2 600 m. og bærer flere snebelagte topper, av
hvilke Robson Peak (119° v. 1., 4 167 m.) er den høieste.
Mange let farbare pas, blandt hvilke kan nævnes Kicking
Horse Pass (1 614 m.), hvor den canadiske pacifikbane
gaar. Hovedelvene er Columbia og Fraser. Klimaet er
mildere end under de tilsvarende bredder paa Amerikas
østside. Det indre lider under tørke og store
temperaturmotsætninger. Der er gode betingelser for jordbruk og
kvægavl, men de vigtigste næringskilder er bergdrift,
fiskeri og tømmerdrift. Skogene dækker 400 000 km..
Der er store kulleier (i 1917 utvundet 2′/2 mill. ton);
videre utvindes guld (for 11 mill. kr. i 1917). kobber
for 60 mill. kr.), bly, sølv, sink o. m. Fiskerierne
indbragte i 1917 omtr. 80 mill. kr., særlig av laks, som
findes overalt i de store elver (en mængde
hermetikfabrikker). B. C. har i det sydlige et ganske stort
jernbanenet, ialt omtr. 5 500 km.; to pacifikbaner
gjennemskjærer provinsen, som ogsaa ved flere baner staar i
forbindelse med banerne i de Forenede Stater.
Hovedbyerne er Victoria, hoyedstaden, paa Vancouverøen,
Vancouver, New Westminster, hovedstad for foreningen
med Vancouver, Nanaimo. I grubedistrikterne er der
nylig opstaat byer som f. eks. Nelson, Slocan City,
Rossland. — B. C. omfatter de oprindelige territorier Ny
Kaledonien, Ny Georgien, Ny Norfolk, Ny Cornwall,
Vancouver og Skikine-(Stakeen-)territoriet, som alle stod
under Hudsonbay-kompaniet. Da 1850 guld opdagedes
ved Fraser, foranlediget dette oprettelsen av en
kolonistyrelse. 1858 ordnedes B. C. som britisk koloni.
Britiske Rike, Det (the British Empire), utgjorde
før Verdenskrigen 30.4 mill. km.², fordelt over alle
verdensdele, med 426 mill. mennesker: I Europa foruten
de Britiske Øer Gibraltar og Malta, i Asien ialt 51/4 mill.
km.² med 325 mill. mennesker, først og fremst Indien
the Indian Empire) med 316 mill. indb., i Afrika 6.2
9 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
British S. Africa Comp.—Britisk Sydafrika
258
mill. km.2 med 37 mill. mennesker, derav over 6 mill.
i den Sydafrikanske Union, i Amerika 10′/s mill. km.:
med 10′1/2 mill. mennesker, derav 8 mill. i Dominion of
Canada, og i Australien 8′/4 mill. km.2 med 6.7 mill.
mennesker, derav 5 mill. paa Australfastlandet med
Tasmania (the Commonwealth of Australia). Se
forøØvrig Storbritannien og Irland og de enkelte
riksdele. Fredstraktaten i Versailles av 10 jan. 1920
anerkjender endvidere det B. R.s protektorat over Ægypten.
likesom de tyske kolonier i Sydvest- og Østafrika, de
tyske Samoaøer, Tysk Nyguinea er tildelt det B. R.
Britiske Øer, De, Europa, en gruppe av to store og
over tusen smaa øer som ligger i vest, midt foran det
europæiske fastland. De nordligste øer ligger paa høide
med Bergen, de sydligste paa høide med Nordfrankrike.
De to store øer er Storbritannien og Irland, sidstnævnte
i vest foran det midterste av Storbritannien.
Storbritannien deles i en mindre nordlig del, Skotland, og en
dobbelt saa stor sydlig del, England og Wales. De
vigtigste mindre øer er de engang norske øer Hebriderne
(dengang Suderøerne), Orknøerne og Shetlandsøerne,
endvidere Man i den Irske Sjø, Scillyøerne og Kanaløerne,
forresten enkelte kystøer som f. eks. Wight. Øernes
flateindhold er 314 443 km.., 461/2 mill. indb., 146 pr. km.3
ritisk Honduras, Mellemamerika, britisk koloni,
utgjørende den sydøstlige del av halvøen Yucatan, ved
det Karibiske Hav, mellem Mexico og Guatemala
(republikken Honduras ligger paa den anden side av
Hondurasbugten), 22 270 km.2 med omtr. 43 000 indb. (1917). I
nord lavt, sumpig med strandsjøer, i syd
Cockscombfjeldene (1 100 m.) og aasland. Klimaet er fugtig og hett,
noget mildnet av passaten. Befolkningen bestaar
hovedsagelig av indianere (kariber), kun nogen hundrede
europæere. Hovednæringsveien er tømmerdriften.
Hovedutførsel mahogni, logwood, bananer, alder, kokosnøtter.
Desuten dyrkes kaffe, ananas o. a. Der fiskes skildpadder.
Hovedstad er Belize. Kysten opdagedes av Columbus,
men først i det 17 aarh. blev den tat i besiddelse av
europæiske sjørøvere og smuglere som skaffet sig
Englands hjælp mot Spanien. 1853 blev Honduras erklæret
for koloni, men først 1884 skiltes det fra Jamaica.
Britisk Somāli-land (Somaliland Protectorate),
Østafrika, britisk koloni paa Somalihalvøens nordkyst ved
Aden-bugten, mellem fransk Somali-land i vest,
abessinske vasal-lande i syd og italiensk Somaliland i syd
og øst, dog saaledes at sydgrænsen endnu er vaklende.
176 000 km.² med ca. 360 000 indb. (somali- og
gallafolk). B. S. er en høislette med randberge langs
nordkysten (Djebel Serut 2 180 m. og Tavarur 2076 m.);
som følge herav er det indre et tørt, ofte ufrugtbart
steppeland, i øst endog en fuldstændig stenørken.
Derfor kan der bare paa den smale kyststrimmel drives
noget akerbruk, mens det indre land kun i nogen grad
er skikket for fædrift, likesom jagten endnu gir godt
utbytte. Gjennem B. S. fører mange karavanveier ut til
kysten, 4 til Berbera, 2 til Zeila. Fra disse havner
utføres fremdeles likesom i oldtiden røkelse, krydderier,
gummi, nu ogsaa kaffe, mineraler o. a. Hovedstad er
Berbera, i hvis havn findes bevaret landets antikke navn
Barbaria, med 30 000 indb., i nordvest Zeila med 15 000
indb. 1875 ægyptisk kom B. S. 1884 i britisk
besiddelse og ordnedes som protektorat 13 dec. 1889. 1897
grænsetraktat med Abessinien, som fik tilbake den
vigtige indlandsby Harrar. 1899—1905 opstand ledet, av
«den gale Mullah» hadsji Mauhammed ben Abdullah. For
England har B. S. væsentlig betydning paa grund av sin
beliggenhet ved hovedveien til Indien.
Britisk Sydafrika omfatter følgende dele: A.
Kronkolonier og protektorater: 1. Basutoland, 2.
Betsjuanaland, 3. Rhodesia, delt i Nord- og Syd-Rhodesia,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
