Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
benyttes ved begrænset konstruktionshøide. I
sideretningen avstives de større b. ved et vindforband
(horisontalt liggende fagverksvæg) samt ved tverkryds
eller utvendige strævere (ved mellemliggende brobane).
Som underbygning ved træ-b. anvendes foruten murede
brokar (se jern-b.) i stor utstrækning de saakaldte
pæleaak, som bestaar av nedrammede, indbyrdes forbundne
og avstivede pæler (pæle-b.). Pælene indklædes ofte
over vand med planker til beskyttelse mot tømmer og
isgang. Pæle-b. har i Norge faat en utstrakt anvendelse
baade som vei- og jernbane-b. og er fremdeles den
almindeligste type for stillas-:b. Hvor bunden er fast,
anvendes ogsaa istedenfor nedrammede bundpæler
murfundamenter, hvorpaa aaket er anbragt. Taarnpillarer
av træ forekommer ogsaa, særlig ved høie viadukter (se
pl. Brotyper, Drøja viadukt). Træ-b.s kostende regnes
i almindelighet at være 1/4«—′/2 av jern-b.s kostende. Av
hensyn til det kostbare vedlikehold, vanskeligheten ved
tilveiebringelse av de fornødne tømmerdimensioner samt
yingere driftssikkerhet end ved jern- og sten-b. er træ-b.s
anvendelse i de fleste lande i Europa nu for tiden
væsentlig begrænset til provisoriske b. og stillas-b. I
Amerika, hvor godt og stort tømmer endnu kan skaffes, og
hvor hensynet til en hurtig opførelse oftë spiller en stor
rolle, anvendes endnu hyppig træ-b. ogsaa som
permanente konstruktioner. I vort land tôr anvendelse av
træ-b., særlig «som vei-b., endnu ha sin berettigelse. —
b. Jern-b. Anvendelse av jern til b. daterer sig fra
slutningen av 18 aarh. De første jern-b. utførtes i
England, i almindelighet som bue-b. av støpejern. Senere
(fra 1850- til begyndelsen av 1890-aarene) anvendtes
sveisjern; nu for tiden benyttes omtrent udelukkende
flussjern (bløtt staal) med en brudfasthet av ca. 40
kg. pr. mm.3 (staaltraadkabler til hænge-b. dog indtil
150 kg. pr. mm..). Jernbrobygningen har siden 1850
gjort store fremskridt i retning av forbedrede systemer
og anordninger. Det er særlig Tyskland og tildels
Amerika som har gaat i spidsen paa dette omraade. Jern-b.
inddeles i almindelighet i bjelke-b., hvor der kun
utøves vertikalt tryk paa oplageret, bue-b. og hænge-b.
1. Bjelke-b. er de mest benyttede og kan være
fritliggende eller kontinuerlige (flere spænd
sammenhængende). De sidste anvendes dog nu kun i
sjeldnere tilfælde (se pl. Brotyper, Nordalsenden
viadukt). For spændvidder indtil ca. 10 m. bestaar
bærebjelkerne av helvalsede, indbyrdes avstivede I-jerns
bjelker, hvorpaa brobanen er anbragt (ved jernbane-b. ofte
fire bjelker, to under hver skinne, tvillingbjelker)
For spændvidder fra 5 m. til ca. 25 m. anvendes i
almindelighet saakaldte plate-b. med to eller flere
bærevægger, bestaaende av indtil ca. 3 m. høie,
avstivede, vertikalt staaende jernplater, hvortil oventil og
nedentil (øvre og nedre gurte) er klinket vinkeljern og
en eller flere dæklameller (horisontalplater). For de
større spændvidder fra ca. 20 til ca. 120 m. benyttes
fagverks-b., bestaaende av led (gurter, vertikaler,
diagonaler, se træ-b. fig. 3), Som sammensættes av
valsede jernstænger av forskjellige slags profiler. Nævnte
led støter sammen i saakaldte knutepunkter og
forbindes her i almindelighet med hverandre ved hjælp av
knuteplater eller ved bolter (én i hvert knutepunkt) som
stikker igjennem samtlige sammenstøtende led (bolte-—-.,
anvendes særlig i Amerika). Efter gurternes form
skjelnes mellem parallelfagverk, hvor øvre og nedre
gurte er parallele (se fig. 6), parabelfagverk, hvor
øvre eller nedre gurte har form av en parabel (se pl.
Brotyper, Lysedals viadukt), Pauli-fagverk, hvor
saavel øvre som nedre gurte er krumme (se pl.
Brotyper, Sarpsfoss bro), halvparabelfagverk (se pl.
Brotyper, Rena bro) m. fl. Efter mellemleddenes
anjernbane-b.
Broer 268
ordning skjelnes likeledes mellem flere systemer, hvorav
almindeligst benyttet er enkelt eller dobbelt
stræverfagverk (ogsaa kaldt triangelsystem, se Rena
bro), hvor diagonalernes heldning veksler fra felt til felt,
og enkelt eller dobbelt stænderfagverk (fig. 6). Et
system av nyere datum er det saakaldte K-fagverk
(Håseler-fagverk), hvor vertikaler og diagonaler
dan-Őw ó
H a
a: vertikaler (trykled, stændere). i
G b: diagonaler (strækled). øø
Fig. 6. Enkelt stænderfagverk.
ner efter hinanden følgende K’er.
vidder over ca. 100 m.
For de største
spændbenyttes saakaldte utligger-b.
(Cantilever-b., Gerberbærere), hvor der paa de
frie ender av to utliggere, konstruert som fagverk,
oplagt et fritliggende fagverkspænd (fig. 7). Den mest
bekjendte b., utført efter dette system, er den omkring
1890 byggede Forth-b. ved AC. Den største
′© 1
a: utliggere. g
7. Utliggerbro (skematisk fremstillet).
spændvidde er her 521 m. En anden utligger-b. over
St. Lawrenceelven i Canada, som blev fuldført i 1918,
kan opvise den største for tiden forekommende
spændvidde for b., nemlig 549 m. Foruten de nævnte
systemer for bjelke-b. forefindes ogsaa andre mere
komplicerte, f. eks. de saakaldte bue-b. med strækgurte
(fig. 8), hvilket system er meget anvendt i Tyskland for
Fig. 7.
»— Hb Hegi
3 1
( xt
øg Sa Da
ø [ ĖS Ø
a: strækgurte, b: hængesøiler. A
)
Fig. 8. Buebro med strækgurte.
spændvidder over 100 m. Tversnits- og
brobaneanordningen ved bjelke-b. av jern og ved jern-b. i det hele
tat er høist forskjellig og avhænger av om b. er vei-b.
eller jernbane-b. (enkelt eller dobbeltsporet), om
brobanen ligger over eller mellem bærevæggene, om b. er
aapen eller lukket, om der anvendes brosviller av træ
eller grusballast paa jernplater av en eller anden form
eller brolægningssten i betong paa Zoresjern ( )
m. v. Fig. 9 angir tversnitsanordningen ved en større
med rmellemliggende
brobane (lukket b.) og fig. 10
anordningen ved en større gate-b.
med overliggende brobane. I
tverretningen avstives jern-b. ved vin
dforband og tveravstivning
paa lignende maate som ved træ-—-b.
Bjelke-b. av jern oplægges i
almindelighet paa lagere av
støpestaal. Ved den ene ende av b.
ligger lagerne fast paa murverket,
ved den anden anordnes ruller,
saaledes at b. nogenlunde frit kan
a: tverbærer.
b: langbærer.
c: brosville.
bevæge sig i længderetningen ved pig9. Jernbanebro
temperaturforandringer, naar jernet over Stenkjær-elven
utvider sig el. trækker sig sammen. (endeportal).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
