267 benyttes ved begrænset konstruktionshøide. I sideretningen avstives de større b. ved et vindforband (horisontalt liggende fagverksvæg) samt ved tverkryds eller utvendige strævere (ved mellemliggende brobane). Som underbygning ved træ-b. anvendes foruten murede brokar (se jern-b.) i stor utstrækning de saakaldte pæleaak, som bestaar av nedrammede, indbyrdes forbundne og avstivede pæler (pæle-b.). Pælene indklædes ofte over vand med planker til beskyttelse mot tømmer og isgang. Pæle-b. har i Norge faat en utstrakt anvendelse baade som vei- og jernbane-b. og er fremdeles den almindeligste type for stillas-:b. Hvor bunden er fast, anvendes ogsaa istedenfor nedrammede bundpæler murfundamenter, hvorpaa aaket er anbragt. Taarnpillarer av træ forekommer ogsaa, særlig ved høie viadukter (se pl. Brotyper, Drøja viadukt). Træ-b.s kostende regnes i almindelighet at være 1/4«—′/2 av jern-b.s kostende. Av hensyn til det kostbare vedlikehold, vanskeligheten ved tilveiebringelse av de fornødne tømmerdimensioner samt yingere driftssikkerhet end ved jern- og sten-b. er træ-b.s anvendelse i de fleste lande i Europa nu for tiden væsentlig begrænset til provisoriske b. og stillas-b. I Amerika, hvor godt og stort tømmer endnu kan skaffes, og hvor hensynet til en hurtig opførelse oftë spiller en stor rolle, anvendes endnu hyppig træ-b. ogsaa som permanente konstruktioner. I vort land tôr anvendelse av træ-b., særlig «som vei-b., endnu ha sin berettigelse. — b. Jern-b. Anvendelse av jern til b. daterer sig fra slutningen av 18 aarh. De første jern-b. utførtes i England, i almindelighet som bue-b. av støpejern. Senere (fra 1850- til begyndelsen av 1890-aarene) anvendtes sveisjern; nu for tiden benyttes omtrent udelukkende flussjern (bløtt staal) med en brudfasthet av ca. 40 kg. pr. mm.3 (staaltraadkabler til hænge-b. dog indtil 150 kg. pr. mm..). Jernbrobygningen har siden 1850 gjort store fremskridt i retning av forbedrede systemer og anordninger. Det er særlig Tyskland og tildels Amerika som har gaat i spidsen paa dette omraade. Jern-b. inddeles i almindelighet i bjelke-b., hvor der kun utøves vertikalt tryk paa oplageret, bue-b. og hænge-b. 1. Bjelke-b. er de mest benyttede og kan være fritliggende eller kontinuerlige (flere spænd sammenhængende). De sidste anvendes dog nu kun i sjeldnere tilfælde (se pl. Brotyper, Nordalsenden viadukt). For spændvidder indtil ca. 10 m. bestaar bærebjelkerne av helvalsede, indbyrdes avstivede I-jerns bjelker, hvorpaa brobanen er anbragt (ved jernbane-b. ofte fire bjelker, to under hver skinne, tvillingbjelker) For spændvidder fra 5 m. til ca. 25 m. anvendes i almindelighet saakaldte plate-b. med to eller flere bærevægger, bestaaende av indtil ca. 3 m. høie, avstivede, vertikalt staaende jernplater, hvortil oventil og nedentil (øvre og nedre gurte) er klinket vinkeljern og en eller flere dæklameller (horisontalplater). For de større spændvidder fra ca. 20 til ca. 120 m. benyttes fagverks-b., bestaaende av led (gurter, vertikaler, diagonaler, se træ-b. fig. 3), Som sammensættes av valsede jernstænger av forskjellige slags profiler. Nævnte led støter sammen i saakaldte knutepunkter og forbindes her i almindelighet med hverandre ved hjælp av knuteplater eller ved bolter (én i hvert knutepunkt) som stikker igjennem samtlige sammenstøtende led (bolte-—-., anvendes særlig i Amerika). Efter gurternes form skjelnes mellem parallelfagverk, hvor øvre og nedre gurte er parallele (se fig. 6), parabelfagverk, hvor øvre eller nedre gurte har form av en parabel (se pl. Brotyper, Lysedals viadukt), Pauli-fagverk, hvor saavel øvre som nedre gurte er krumme (se pl. Brotyper, Sarpsfoss bro), halvparabelfagverk (se pl. Brotyper, Rena bro) m. fl. Efter mellemleddenes anjernbane-b. Broer 268 ordning skjelnes likeledes mellem flere systemer, hvorav almindeligst benyttet er enkelt eller dobbelt stræverfagverk (ogsaa kaldt triangelsystem, se Rena bro), hvor diagonalernes heldning veksler fra felt til felt, og enkelt eller dobbelt stænderfagverk (fig. 6). Et system av nyere datum er det saakaldte K-fagverk (Håseler-fagverk), hvor vertikaler og diagonaler dan-Őw ó H a a: vertikaler (trykled, stændere). i G b: diagonaler (strækled). øø Fig. 6. Enkelt stænderfagverk. ner efter hinanden følgende K’er. vidder over ca. 100 m. For de største spændbenyttes saakaldte utligger-b. (Cantilever-b., Gerberbærere), hvor der paa de frie ender av to utliggere, konstruert som fagverk, oplagt et fritliggende fagverkspænd (fig. 7). Den mest bekjendte b., utført efter dette system, er den omkring 1890 byggede Forth-b. ved AC. Den største ′© 1 a: utliggere. g 7. Utliggerbro (skematisk fremstillet). spændvidde er her 521 m. En anden utligger-b. over St. Lawrenceelven i Canada, som blev fuldført i 1918, kan opvise den største for tiden forekommende spændvidde for b., nemlig 549 m. Foruten de nævnte systemer for bjelke-b. forefindes ogsaa andre mere komplicerte, f. eks. de saakaldte bue-b. med strækgurte (fig. 8), hvilket system er meget anvendt i Tyskland for Fig. 7. »— Hb Hegi 3 1 ( xt øg Sa Da ø [ ĖS Ø a: strækgurte, b: hængesøiler. A ) Fig. 8. Buebro med strækgurte. spændvidder over 100 m. Tversnits- og brobaneanordningen ved bjelke-b. av jern og ved jern-b. i det hele tat er høist forskjellig og avhænger av om b. er vei-b. eller jernbane-b. (enkelt eller dobbeltsporet), om brobanen ligger over eller mellem bærevæggene, om b. er aapen eller lukket, om der anvendes brosviller av træ eller grusballast paa jernplater av en eller anden form eller brolægningssten i betong paa Zoresjern ( ) m. v. Fig. 9 angir tversnitsanordningen ved en større med rmellemliggende brobane (lukket b.) og fig. 10 anordningen ved en større gate-b. med overliggende brobane. I tverretningen avstives jern-b. ved vin dforband og tveravstivning paa lignende maate som ved træ-—-b. Bjelke-b. av jern oplægges i almindelighet paa lagere av støpestaal. Ved den ene ende av b. ligger lagerne fast paa murverket, ved den anden anordnes ruller, saaledes at b. nogenlunde frit kan a: tverbærer. b: langbærer. c: brosville. bevæge sig i længderetningen ved pig9. Jernbanebro temperaturforandringer, naar jernet over Stenkjær-elven utvider sig el. trækker sig sammen. (endeportal).