Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
B. Hall. Fællesmerke: Dueflaget (blaat med hvit
due). En underavdeling stiftet i Danmark 1900. Fælles
organ maanedsbladet «Brevduen».
Broderlod betegner det efter den ældre ret
gjældende forhold at mand arvet dobbelt saa stor lod som
kvinde (Chr. V’s Norske lov 5—2—29). Dette
forandredes ved arveloven av 31 juli 1854 § 8, hvorefter
kjønsforskjellen ingen indflydelsen faar paa
arveloddernes størrelse.
Brodērmaskine. Der brukes meget en forbedret
form av Heilmann’s maskine (1829), naar samme
mønster skal utføres mange steder tvers over tøiet.
Broderingen foregaar samtidig ved 50—75 naaler, som er
spidse i begge ender og har øie paa midten, saaledes at
naalene kan føres helt gjennem tøiet fra begge sider ved
hjælp av maskinstyrte gripere. Mellem hver
gjennemføring flyttes tøiet, som er utspændt over to bommer,
overensstemmende med mønsteret, idet bevægelsen
foregaar ved en pantograf (s. d.), hvis stift av arbeideren flyttes
paa en mønstertegning. B. utføres ogsaa med lignende
form som symaskiner, hvor tøiet føres med haanden.
Broderparten, om den større del («øvens part»),
eg. d. s. s. broderlod (s. d.).
Broderskap, kirkelig (confraternitas, confratria,
sodalitium, congregatio), er i den romerske kirke navn
paa kirkelige foreninger, oprettet av den kirkelige
øvrighet (pave, biskop, ordensoverhode), hvis medlemmer
beflitter sig paa særlige, ikke alm. paabudte
fromhetsøvelser. Saadanne b. kjendes fra den tidlige
middelalder. Tiggerordenerne fremkaldte andre former for b.,
som tillike samlet sig om at vise en eller anden helgen
særlig ærefrygt. Jesuiterordenen har med stort held
virket for oprettelsen av Mariakongregationer. Blandt
de mest bekjendte b. kan nævnes: «B. for Marias
Hjerte», «B. for Marias syv Smerter», «B. for Jesu
allerhelligste Hjerte», «Allerhelligste Treenighets B.»,
«Rosenkrans-b.».
Brodtelg, se Telg.
Brody, by i Galizien, paa den podoliske vidde, 234 m.
o. h., ved banen Lemberg—Kiev, 18 000 indb. (1910),
for det meste jøder. Livlig handel med Rusland.
Indtil 1879
tydning.
Brodzi′nski, Kazimierz (1791—1835), polsk
digter, deltok i Napoleons felttog i Rusland 1812, fanget i
slaget ved Leipzig 1813, professor i æstetik ved
universitetet i Warschau. Bidrog gjennem sine digte og
krifri handelsstad, siden har det mistet sin
betiske avhandlinger væsentlig til den romantiske
retnings gjennembrud i Polen. Henlevet sine sidste aar
i Dresden, hvor hans hjem blev meøtested for talrike
polske emigranter.
Broer er bygverker som tjener til at føre en
færdselsvei, vandledning e. 1. over vandløp, sjø, dal eller
over en anden færdselsvei. Man taler saaledes om vei-,
jernbane-, kanal-b., aquædukter, viadukter (dal-b.),
veiunderganger og veiovergangs-b. (hvor en vei føres under
eller over en jernbane) o. s. v. Til en b.s
hovedbestanddele hører underbygning (fundamenter,
vederlag, landkar og eventuelt pillarer) og overbygning
bærende konstruktionsdele, brobane og vindavstivning).
Overbygningen gir i almindelighet en b. dens karakter
og benævnelse. Som materiale til b. benyttes træ, jern
og sten. — a. Træ-b. er de ældste og har været
benyttet til alle tider og blandt alle folkeslag. Hos os
har vistnok træ været det eneste b.-materiale (for
overbygningen) helt til begyndelsen av 19 aarh. De enkleste
træ-b. som benyttes for smaa spændvidder, er de
saakaldte maste-b., hvor de bærende konstruktionsdele
bestaar av master av rundt- eller firkanttømmer, dels
enkelte ved siden av hinanden, dels dobbelte ovenpaa hinan-
Broderlod Broer
den, forbundet med
dibler og bolter
(fordiblede master).
Maste-b. anvendes
tildels i form av
utkrage-b. (se hosst.fig.).
For større
spændvidder benyttes
sprængverk eller
hængverk (fig. 1 og 2).
Sprængverks-b.,? som
er de almindeligste,
anvendes for
spændvidder op til 40 m. eller mere, idet strævernes antal
forøkes. En kombination av hængverk og sprængverk har
endog ved en b. i Schweiz været anvendt for en
spændvidde paa ca. 120 m. Ved siden av sprængverk anvendes
Svennesund bro.
Træbro i Gausdal.
for de større spændvidder fagverk og buer, de sidste
dog kun i sjeldnere tilfælde. Av fagverk er Howes system
almindeligst anvendt (fig. 3). Gurter og diagonaler bestaar
her av træ, vertikaler av jernbolter. Gurtstokkene skjøtes
b
b
: mast.
A
a, b og c se fig. 1.
: hængesøile (jern)
spændbjelke.
: stræver.
Fig. 1. Alm. dobbelt Fig. 2. Alm. dobbelt
sprængverk. hængverk.
om fornødent ved lasker av træ eller jern. Ved bue-b.
av træ utføres i almindelighet buerne av ovenpaa
hinanden lagte, bøiede tømmerstokker eller planker,
forbundet med jernbolter, eller ogsaa benyttes
fagverkszå
d 1å
Ø fe pe
Z c c
øG
2 Y
ø5 b p
a: øvre gurte, b: nedre gurte, c: diagonaler,
ø d: moddiagonaler, e: vertikaler
2
Fig. 3. Fagverk (Howes system).
buer. Tversnits- og brobaneanordningen ved
en træ-b. er noget forskjellig efter som b. er vei-b. eller
jernbane-b., eller om brobanen ligger ovenpaa eller
mellem bærevæggene (fig. 4 og 5). Sidstnævnte anordning
;3 *l |
b),
a: skinnemaster.
b: tverbjelker.
Fig. 4. Jernbanebro med mellem- Veibro med
overliggende brobane (tversnit).
Eig. .
liggende brobane (tversnit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
