Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underbygningen ved bjelke-b. bestaar i almindelighet av
murede brokar (fig.11),landkar
ogfritstaaendepillarer ute i broløpet. De utføres i regelen av naturlig
sten med eller uten anvendelse av cementmørtel.
Tørmur (uten mørtel) anvendes meget hos os, særlig for
landkar. Pillarerne gives undertiden under
høivandslinjen en mot strømmen tilspidset form (isbrytere).
Desuten anvendes hyppig, særlig ved høie viadukter,
Fig. 10. Oslo gatebro (tversnitsanordning).
som underbygning jernpillarer, som kan være
taarnpillarer (benyttet ved Lians viadukt i nærheten av
Kristiania), stillaspillarer (aak av jern) eller
pendelpillarer (se pl. Brotyper, Lysedal og
Nordalsenden viadukter). Sidstnævnte har i begge ender led
(charnièrer), hvorved en liten dreining (pendling) av
pillarerne i b.s længderetning kan finde sted under
over-Landkar. Pillar.
Oprids
Høivand.
(b
[E— Grundrids.
_ Broakse. F d uin 3 2Bi
a: frontmur
f b: fløimur.
Fig. 11. Brokar av sten.
bygningens bevægelse ved temperaturforandringer.
Pendelpillarer blev først bragt i anvendelse av den nu
avdøde b.-konstruktør ved de norske statsbaner Petersson
og har senere været adskillig anvendt saavel herhjemme
som i utlandet. —2. Bue-b. av jern er tre slags,
nemlig bu e-b. uten charnièrer (fig. 12), med to
charnièrer (se pl. Brotyper, B. over Keiser Wilhelms
Z Hi′] [
— f
El
Buebro uten charnièrer.
ith
Fig. 12.
Charnièrer
Kanal
tjener til at gi buen en viss bevægelighet, saaledes at
og med tre charnièrer (fig. 13).
ekstraspændinger, særlig paa grund av
temperaturforandringer, helt eller delvis ophæves. Buerne, hvorav i
almindelighet to stykker, utføres som plate- eller
fagverksbuer og spænder imot et vederlag (fjeld eller
vel fundamentert murverk). Dette vederlag maa ved
bue-b. være absolut fast, saa ingen horisontal forskyvelse
kan finde sted. Ovenpaa buerne anbringes ved de to
førstnævnte slags bue-b. jernpillarer, hvorpaa
overbygningen (fagverks- eller platespænd) hviler.
Overbygningen kan ogsaa delvis ophænges i buen som ved b. over
Keiser Wilhelms Kanal. Ved bue-b. med tre charnièrer
formes i almindelighet buen saaledes at b.-banen kan an-
Broer
272
bringes direkte paa buekonstruktionen uten anvendelse
av fritstaaende pillarer (se fig. 13). Bue-b. egner sig
fortrinlig, naar brede og samtidig dype daler skal
overspændes i ett spænd, samt i de tilfælde hvor man
lægger særlig vegt paa et vakkert utseende, f. eks. i eller
ved større byer. Av mere bekjendte bue-b. nævnes:
Viaur viadukt, Frankrike, utliggerbue-b., sp.-v. 220 m.,
b
a og b: charnièrer.
Fig. 13. Buebro med tre charnièæñr.
Müngsten bro, Tyskland, ca. 170 m. sp.-v., 106 m. høi,
Garabit viadukt, Frankrike, 165 m. sp.-v., 122 m. høi,
bro over Niagara, 168 m. sp.v. I Norge er ogsaa i de
sidste aar utført flere bue-b., deriblandt Hjuksa-b.
paa Bratsbergbanen med ca. 84 m. sp.-v. og ca. 64 m.
høide over dalbunden.— 3. Hænge-b. Ved disse b.
bestaar de bærende konstruktionsdele av i regelen 2 stkr.
staaltraadkabler, som kan være sammensat av
flere mindre kabler, eller av kjeder, hvor de enkelte
led bestaar av flere flattjernslameller, forbundet med
hinanden ved bolter (kfr. bolte-b.). Kablerne eller kjederne
er oplagt paa 2 pillarer av jern eller sten (én paa hver
side av broløpet) og føres paa landsiderne paa skraa
ned til terrænget, hvor de forankres til en solid
murklods, fjeld el. 1. (fig. 14). Til disse kabler eller kjeder
er brobanen ophængt ved jernstænger. Forat ikke en
saadan hænge-b. skal gi for stor «svigt» under
belastning, anordnes avstivningsfagverk, anbragt nede
ved brobanen, ett for hver bærekabel (se fig. 14).
Avstivning kan ogsaa tilveiebringes paa anden maate, f. eks.
saaledes som ved b. over Monongahela (se pl. Brotyper)
oventil i forbindelse med selve kablerne (kjederne). Med
hænge-b. kan meget betydelige elveløp eller havarmer
overspændes i ett spænd. Som jernbane-b. har de
hittil ikke været videre anvendt (for store svingninger under
togets passage), men derimot i stor utstrækning som vei-
og gate-b. baade i Europa og især i Amerika, hvor
hænge-b. med spændvidder over 100 m. ikke er sjeldne.
Største forekommende spændvidde har den nye East
River bro i New York, nemlig 4838 m. En ny hænge-b.
over Hudsonelven ved New York er endog projektert
med en sp.-v. av 945 m. Den største i Norge byggede
Gulsvik hængebro (veibro).
Fig. 14.
hænge-b. er den i 1905 fuldførte vei-b. over
Hallingdalselven ved Gulsvik (fig. 14) med en sp.-v. av 97 m.
Kablerne beskyttes her mot forrustning ved en tzat
jernhylse. Til gang-b. o. l. er i den senere tid hos os
benyttet en slags hænge-b., utført i det væsentlige av
staaltraad med et par tynde bærekabler (Rosings
gang-b.). Kan neppe anbefales uten som provisoriske b.
— ct. Sten-b. De første b. av sten utførtes i oldtiden
(Ægypten, Grækenland) som stenbjelke-b.
Hvælvede sten-b. anvendtes først i større utstrækning av
romerne, som bygget mange saadanne med ganske store
spændvidder (op til 25 m.). Enkelte av disse, f. eks. en
av b. over Tiberen i Rom, staar den dag idag. Ogsaa i
middelalderen og i den nyere tid (indtil omkr. 1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
