Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
var sten-b. meget benyttet. I Norge forefindes enkelte
sten-b. fra denne periodes slutning. Fra 1850 og til
slutningen av aarh. fortrænges sten-b. næsten ganske av
jern-b. I den senere tid er derimot sten-b. atter
kommet i agt og ære. Hos os er siden 1900 bygget et
betydelig antal sten-b., saavel vei- som jernbane-b., med
spændvidder op til 60 m. (Orkla b. paa Dovrebanen).
De enkleste sten.b. bestaar av stenbjelker eller
stenheller, oplagt paa forholdsvis lave mure (vanger). De
benyttes for ganske smaa spændvidder (op til ca. 1 m.)
væsentlig som stikrender under vei- og
jernbanefyldinger. En hvælvet sten-b. (fig. 15) bestaar av
vederlagsmur, hvælvmur og overmur, hvortil kommer, naar
b. er inddelt i flere spænd, stenpillarer. Istedenfor
kompakt overmur anvendes ofte saakaldte sparebuer eller
avlastningsbuer ovenpaa hvælvet (se pl. Brotyper,
Gutach bro). Likesom ved bue-b. av jern er det ogsaa
ved hvælvede sten-b. av største betydning at vederlaget
er fast. Hvælvmuren, som i alm. utføres i god
cementmørtel efter forskjellige metoder, beskyttes mot
nedtrængende regnvand ved et vandtæt
avdækningsskikt av asfaltfilt el. 1l. Istedenfor naturlig sten
anvendes ogsaa saavel til hvælv som til overmur betong
med eller uten jernindlæg. Av nutidens sten-—b. er flere
utført med spændvidder omkr. 100 m. Under gunstige
forhold kan sten-b. være likesaa billige i
anlægsomkostninger som jern-b. Vedlikeholdsutgifter er ved sten-b.
Længdesnit.
Under s-— 4′-— —— —
utførelse K’
1907. f Mæax. vanddybde = 22 m. f
Fig. 15. Svenkerud hvælvbro (jernbanebro).
meget smaa i sammenligning med jern-b. Hos os skulde
sten-b. være saa meget mere at foretrække som der
i almindelighet haves brukbar bygningssten
forhaanden, mens alt jern til b. maa skaffes fra utlandet. —
d. Bevægelige b. benyttes i saadanne tilfælde hvor
en b. maa anbringes over et skibsløp, f. eks over en
kanal, og man ikke kan lægge den saa høit at skibene
kan gaa under. Av saadanne bevægelige b. forefindes
mange slags. Vippe»-b. (fig. 16) bestaar sedvanlig av 2
dele som støter sammen i midten av løpet, og som
[ 9 hver for sig kan dreies om
á \ en horisontal aksel. De be-
» », » nyttes kun for mindre aap-
7] Pbg p ninger og kan utføres av træ
Øg gj eller jern. Hos os forefindes
C— — flere av træ. Rulle- el.
skyve-b. benyttes ogsaa
Fig. 16. Vippebro.
kun for mindre spændvidder.
De ligger paa ruller eller hjul og kan forskyves i sin
længderetning (bort fra eller ut over skibsløpet) ved
hjælp av en tandstangmekanisme. En saadan rulle-b.
forefindes bl. a. i Trondhjem. Sving-b. er de
almindeligst benyttede bevægelige b. De bevæges ved at dreies
om en vertikal aksel, som enten kan være anbragt paa
en cirkelrund pillar ute i broløpet eller paa landkarret
(fig. 17). I førstnævnte tilfælde er sving-b. likearmet
— e—
Fig. 17.
3a
[øØ
kKZZ
Likearmet svingbro.
Brofeldt—Broglie
274
(like lange armer paa hver side av svingpillaren), i
sidstnævnte tilfælde i alm. ulikearmet, idet den fornødne
balanse tilveiebringes ved kontravegter. Undertiden
benyttes to svingtapper, én paa hvert landkar med to
utliggende broender som, naar b. er lukket, støter
sammen i løpets midte. En saadan anordning er anvendt
ved den største forekommende sving-b., nemlig sving-b.
i Brest, som har en spændvidde av 106 m. Hos os
forefindes flere sving-b., særlig jernbane-b., utført av jern.
Ved sving-b. der benyttes som jernbane-b., maa der til
forebyggelse av ulykker under b.s aapning og lukning
træffes særlige sikkerhetsforanstaltninger. Endvidere kan
nævnes klappe-b. og andre dermed beslegtede typer
som i den senere tid har faat stor anvendelse. Til de
bevægelige b. hører ogsaa de saakaldte pontong»-b.,
hvor brobanen er anbragt paa en række indbyrdes
forbundne og forankrede prammer (pontonger). Som
permanente b. benyttes disse kun til vei-b. og da kun i
saadanne tilfælde hvor anlægget av en fast b. vilde bli
uforholdsmæssig vanskelig og kostbart. Som
provisoriske b., særlig i krigsøiemed, er derimot pontong-b. meget
benyttet. Endelig kan nævnes de saakaldte flyvende
b., som helt enkelt bestaar av en kabel, spændt over
et elveløp, hvilken kabel tjener til ledning av en pram,
som ved at stilles paa skraa mot strømmen føres over
av denne, altsaa en slags færge.
Brofeldt, Johan (forfatternavn:z Juhani Aho)
(1861—), finsk forfatter. Efter en ivrig politisk
virksomhet for det rent finske parti debuterte han 1884 med
«Jernbanen», en skildring fra hjembygden. Han utgav
senere novellerne «Spaaner» (fra 1891; flere samlinger)
med politiske, men skjulte angrep, «Prestens datter»
(1892), «Prestens hustru» (1893), «Panu» (1897), en hist.
roman fra kristendommens indførelse, «Juha» (1911) og
«Samvittigheten» (1914). B. har hævet finsk til et
kultursprog og har ved optagelsen av gamle ord og
dialektuttryk gjort sproget rikt. Har reist meget; var 1889
med at stifte det ungfinske blad «Påivålehti».
Brofoss (Brufoss). 1. Vandfald (38.2 m.) i
Frafjordelven, Fossan herred, Rogaland fylke (Stavanger amt). —
2. Vandfald (6.0 m.) i Numedalslaagen, straks syd for
Vittingfoss, Lardal herred, Vestfold fylke (Jarlsberg og
Larvik amt), 4 000 ef. hk. i utbygget stand. — 3.
Vandfald (10 m.) i Tovdalselven, Herefoss herred, Aust-Agder
fylke (Nedenes amt), 700 ef. hk.
Brofoss—Tronrudfoss, 5 vandfald i
Numedalslaagen straks nedenfor Tunhøvdfjord. Se Norefaldene.
Brogetkobber, bornit, mineral som bestaar av en
jern-kobber-svovelforbindelse.. En frisk brudflate av
mineralet har en metalglinsende, brungul farve, men i
luften blir overflaten let anløpen, og mineralet faar en
blaalig, broget farve. B. krystalliserer regulært, den
sp.vegt — 5, haardheten == 3, som kalkspatens. An
vendes som kobbermalm og forekommer sammen med
andre kobberertser, hos os f. eks. paa flere steder i
Telemarken.
Brogetsandsten (geol.) er den nederste avdeling av
triasformationen. Navnet kommer av at der i denne
avdeling væsentligst træffes sandstener av forskjellige
farver, mest røde og rødbrune, eller ogsaa gule,
grønagtige og hvite. Ved siden av sandstener forekommer
dog ogsaa konglomerater og skiferbergarter og tildels
kalkstener. B. findes paa flere steder i Mellemeuropa
samt i England. Slottet i Heidelberg samt domkirkerne
i Strasbourg og Worms er bygget av b.
Broglie [bråj el. brålji′], fr. adelsslegt av
piemontesisk oprindelse (opr. Broglio el. Broglia). 1. François
Marie, hertug av B. (1671—1745), fr. feltherre, deltok
bl. a. i den østerr. arvefølgekrig. — 2. Victor
François, hertug av B. (1718—1804), foreg.s søn, deltok 1734
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
