Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
haarede b. mollis, «lodden faks», være den bedst kjendte.
Et par utenlandske arter anvendes paa grund av sine
vakre aks i makartbuketter, saaledes b. brizæformis og
b. marcrostachys. B. inermis, svingelfaks, høit, stift,
bladrikt græs, meget godt skikket til varig eng paa tør jord.
Bronce, se Bronse.
Bronch..., se Bronk.
Brongniart [brõñā́r], Adolphe Théodore (1801
—76), nedennævntes søn, en av plantepalæontologiens
grundlæggere, 1833 professor ved «Jardin des Plantes».
Av hans talrike arbeider er «Histoire des végétaux
fossiles» (2 bd., 1828—37) med bl. a. beskrivelser og
avbildninger av ca. 300 fossile sporeplanter, skjønt
ufuldendt, at regne som hans hovedverk.
Brongniart [brõñā́r], Alexandre (1770—1847), fr.
geolog. Har utgit en mængde geologiske, mineralogiske
og palæontologiske arbeider og foretat talrike reiser i
videnskabelig øiemed saavel i Nord- som Sydeuropa.
Sammen med Cuvier utgav han 1835 en geologisk
beskrivelse av Paris’ omegn, et arbeide som i høi grad
har fremmet kjendskapet til tertiærformationens lag.
Var tillike direktør for porselænsfabrikken i Sèvres.
Bronkiālkrampe, en ved visse former av astma
optrædende krampe i de fine bronkiegreners muskulatur.
Bronkiālkrup, en difterisk betændelse av bronkierne,
i regelen forplantet fra difteri i strupen og luftrøret
(se Krup).
Bronkiāl respiratīon, den abnorme aandedrætslyd,
som ved auskultation høres ved visse sygdomme i lungen,
som tegn paa at lungevævet er sæte for en fortætning
(f. eks. ved tuberkulose, lungebetændelse) eller er
lufttomt paa grund av sammentrykning (f. eks. ved vand
eller materie i lungesækken og ved svulster), eller naar
der er hulrum i lungevævet. Utaandingslyden høres
forlænget og er saavel som indaandingslyden skarp og
blæsende.
Brónkier, luftveiene fra luftrørets gaffeldeling til de
respiratoriske endegrener i lungerne (se nærmere
Luftrøret og Lungerne).
Bronki′t, brystkatarr, er en betændelse av
bronkiernes slimhinde. Den akute b. træffes ofte som
saakaldt forkjølelsessygdom. Hyppigst sees b. under
forløpet av akute infektionssygdomme som f. eks.
mæslinger, kikhoste og influenza. Aarsaken kan ogsaa være
indaanding av irriterende luftarter f. eks. klor. De
væsentligste symptomer er hoste og opspytning av en
slimet, tildels mere eller mindre materieholdig væske.
Ved de lettere former er der ikke feber, mens denne
findes ved de sværere b. Her optræder tillike
kortpustenhet. Under disse forhold kan sygdommen bli
alvorlig, navnlig hos smaa barn og ældre folk. Den
kroniske b. utvikler sig litt efter litt; ikke sjelden
optræder den hos folk som er utsat for vedvarende
indaanding av støv, træffes derfor hyppig hos møllere,
bakere, sten- og kularbeidere. Ofte optræder den
kroniske b. som komplikation til andre kroniske sygdomme
som hjertesygdom, nyresygdom, lungetuberkulose o. a.
Ogsaa her er hovedsymptomerne hoste og opspyt og
navnlig ved samtidig lungeemfysem sterk kortpustenhet.
Ved visse former av kronisk b. kan opspyttet bli meget
rikelig og undertiden stinkende, saaledes ved
bronkiektasi, en sykelig tilstand hvor bronkiegrenene er
sterkt utvidet. Behandlingen er væsentlig forebyggende,
navnlig ved hærdning mot forkjølelsestilbøielighet ved
hjælp av kolde avvaskninger, bad o. s. v. Av
medikamenter anvendes hostemidler og midler som letter
opspytningen.
Bronkofonī, en ved auskultation merkbar
forsterkelse av aandedrætslyden, der skyldes fortætning eller
tilstedeværelse av et lufttomt rum i lungen el. 1.
Bronce Bronsealder
280
Bronkoskopī (med.), undersøkelse av luftrøret og
dets forgreninger, særlig for at fjerne fremmedlegemer.
Bronn, Heinrich Georg (1800—62), berømt t.
zoolog og geolog, professor i Heidelberg (1828), hvor han
bl. a. foredrog palæontologi, som dengang var en ganske
ny videnskap, av hvilken B. har store fortjenester. Av
hans talrike litterære arbeider skal blot nævnes «Lethæa
geognostica», «Untersuchungen über die
Entwickelungsgesetze der organischen Welt» (prisskrift 1858) og «Die
Klassen und Ordnungen des Thierreiches». Fra 1830
var han medutgiver ay «Jahrbuch für Mineralogie,
Geognosie und Petrefaktenkunde».
Bronse (bronce) er en legering som bestaar av
kobber og tin, undertiden med tilsætning av smaa mængder
andre metaller eller metalloider.. Jo større
tinindhold, desto lettere kan legeringen støpes; men den blir
saameget haardere.. Medalje-b. med 3—6 psct. tin er
av rødbrun farve, er let at præge og er haardere end
rent kobber. De norske b.-mynter bestaar likesom de
tyske og østerrikske av 95 pct. kobber, 4 pct. tin og 1
pet. sink,. Kanonmetal har gjennemsnitlig 9 pect.
tin. Det har stor seighet, haardhet og kemisk
motstandsevne. Lignende sammensætning har ogsaa
uchatiusstaal el. staal-b. (indeholder ikke staal), der i
Østerrike benyttes til feltkanoner og bl. a. til
frugtkniver. Statue-b. har gjerne et tinindhold av 10—18
pet. og ofte smaa tilsætninger av sink og bly, har
gulrød farve og er i smeltet tilstand meget tyndtflytende.
Ved avkjøling utvider legeringen sig, hvorfor den er
særlig skikket til støpning, hvor det gjælder at faa
skarpe konturer, og benyttes av denne grund til
støpning av statuer, byster, pyntegjenstande o. s. v.
Klokkemetal indeholder gjennemsnitlig 22 pct. tin (ofte ogsaa
litt sink). Det er graaliggult, er meget haardt og av
vakker klang. Fosfor-b. er b. renset ved fosfor tilsat
som fosfortin el. fosforkobber, hvorved surstof fjernes.
Den er særdeles skikket til støpning, er fast og elastisk,
anvendes saavel til kanoner som til klokker og
forskjellige kunstgjenstande. Lignende anvendelse har ogsaa
mangan-b. Silicium-b. (med 9 pet. tin og 0.5—0.8
pet. silicium) har en meget stor elektrisk ledningsevne
forbundet med stor fasthet og anvendes av denne grund
til elektriske ledninger. Aluminium-b. bestaar av
kobber med en tilsætning av indtil 10 pct. aluminium,
har farve som guld og holder sig udmerket i luften;
benyttes meget til smykkegjenstande, frugtkniver etc.
Bronsealder. Det første metal som menneskene
lærte sig at bruke til vaaben og verktøi, var kobberet.
Tilsat litt tin (1 del til 9 dele kobber) blev kobberet
haardere og bedre skikket som materiale for
egg-redskaper; denne legering kaldes «egte bronse», og den
periode i kulturutviklingen da de almindeligste
redskaper blev forfærdiget herav, kaldes b. (se Nordiske
treperiodesystem). Ved begyndelsen av det andet
aartusen f. Kr. indførtes bronsen til de nordiske lande,
og samtidig som b. i Ægypten avløstes av jernalderen,
gled man nu i Norden over fra stenalder til b.
Kulturcentret for de nordiske lande laa dengang ved
Østersjøens sydvestlige egne, hvor man i bytte for den
indførte bronse kunde gi det i syden saa høit skattede
kostbare rav. Norges tættest bebyggede egne i b. var
Jæderen og Smaalenene; ogsaa bygderne omkring
Kristianiafjordens indre del, det sydlige Jarlsberg, Lister
og Karmøen samt Indretrøndelagens fjordbygder hadde
en forholdsvis talrik befolkning. Mere sparsomt
bebygget var Mjøsegnene, Ringerike, Valdres, Telemarken,
Søndhordland, Romsdalen; men bosætningen spredte sig ogsaa
over andre dele av landet, nordover helt til Helgeland.
Ved siden av hovednæringsveiene jagt og fiskeri drev
befolkningen ogsaa akerbruk og var dygtige sjømænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
