Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
ved at den besidder en liten baktaa, samt ved at den
sorte buk paa siderne ikke er kantet av noget hvitt
baand. — Kystbrokfuglen hækker i Europas, Asiens og
Amerikas nordligste dele. Paatræffes av og til under
trækket hos os ved vestkysten og de store indsjøer. —
Strandryle, sandmyla, prest, prestekrave
(e. hiaticula) ; oversiden graabrun, undersiden hvit med
et sort baand fra nebroten langs hodets sider og et
bredt sort belte over forbrystet. Nebbet gult med sort
spids, føtterne gule. Længde omkr. 180 mm. — Alm.
langs hele vor kyst fra Hvaløerne op til den russiske
grænse, forekommer ogsaa paa fjeldet ved indsjøer. —
Liten strandryle (ec. curonicus) ligner meget
foregaaende art, men er mindre end denne, fra hvilken den
ogsaa skilles bl. a. ved nebbets og føtternes farve.
Nebbet er sort, undernebbet med gul rot, føtterne kjøtfarvet.
Forekommer over hele Europa og store dele av Asien
og Afrika, gaar dog ikke saa langt mot nord som
foregaaende art. Hos os omkr. Kristianiafjorden og ved
indsjøer i landets sydøstlige del. — Sortbenet
sandryle, hvitbrystet ryle (c. alexandrinus). Oversiden
brungraa, undersiden hvit. Isse og nakke rustgule, en
sort plet i panden; hodets sider hvite med et sort
baand fra nebroten under øiet mot nakken. Nebbet
sort, føtterne graasorte. Længde omkr. 170 mm. Alm.
ved Syd- og Mellemeuropas kyster. Hækker hos os paa
Jæderen. Pomeransfugl, rundfugl, pehrlo,
biten fjeldplistra, boldtite (e. morinellus).
Ryggen graabrun med rustrøde fjærkanter, et hvitt baand
over øiet. Strupen hvit. Halsens sider og brystet
brungraa. Brystet begrænses bakut av et sort og et hvitt
halvmaaneformet baand. Buken rustfarvet, i midten
sort. Neb og føtter brunagtige. Længde 230—250 mm.
Hækker i Nordeuropa og Sibirien.
til Nordkap.
Brokompani kaldes hos os en militær avdeling som
omfatter personel og materiel for at slaa broer eller
bygge færger til passage av vasdrag. Der opsættes
søndenfjelds 4 b., indordnet i en brobataljon. I felt
fordeles b. efter tilfældig behov til hærens høiere enheter.
B. bestaar av en pontongavdeling tilfots og en
kjørende (ridende) parkavdeling. Pontongavdelingens
opgave er at utføre selve broslagningen eller færgebygningen.
Den kan ogsaa i nogen grad utføre almindelige
forskansningsarbeider, sprængningsarbeider m. m. Den deles i 3
pelotonger; mandskaperne er bevæbnet med gevær.
Parkavdelingens opgave er at fremføre det færdig forarbeidede
bromateriel, 29: pontonger, brobukker, plankedække m. m.
Dette materiel føres paa 4-spændte pontongvogner,
bukkevogner og plankevogner. Desuten medføres 2-spændte
verktøisvogner, pakvogner m. m. Parkavdelingen deles
i 2 broekvipager. Hver broekvipage omfatter et bestemt
antal vogner som fører bromateriel for en bro av viss
Alm. hos os helt op
længde. Parkavdelingens mandskaper er bevæbnet med
karabin. Broekvipagens materiel kan anvendes til at
bygge indtil 70 m. svær normalbro, beregnet paa at
bære mennesketrængsel, d. e. den største belastning,
90 m. let normalbro beregnet paa at bære infanteri,
kavaleri og let feltartillerri i ordnede kolonner, og
100 m. løpebro for infanteri i marsjkolonne med 2 og
kavaleri i fil med 1. Der skjelnes mellem ro-, træk-,
løpe- og svingfærger (se Færger).
Brolægning kaldes det øverste dække av veier, gater,
fortaug, pladser o. 1. naar dækket er utført av naturlig
el. kunstig sten, tildannet i regelmæssige blokker
(b.ssten). Betegnelsen b. brukes ogsaa naar dækket er
utført av træklodser (træ-b.). Se forøvrig Gate.
Brom er et metalloid (kem. tegn Br) som ikke
forekommer i fri tilstand i naturen, derimot i forbindelser
med metaller, navnlig som natriumbromid (NaBr) og
Brokompani—Bromus
278
magnesiumbromid (MgBr»2), som begge findes i havvandet.
B. fremstilles av disse forbindelser ved behandling med
klor, som utdriver b. (MgBr2 + Cl2 = MgCl2 +t Br2), der
derpaa renses ved destillation. B. er en brunrød væske
som utsender stinkende brune dampe der angriper
slimhinderne næsten like sterkt som klor, av sp. v. 3.2
og kp. 63°; 1 del b. opløses i 25 dele vand (b.-vand).
B. ligner i kemisk henseende i høi grad klor, det
forener sig saaledes let direkte med metallerne til
metalbromider og virker iøvrig som et sterkt etsende stof.
Med vandstof danner det forbindelsen b.-vandstof
(HBr), en farveløs gas, hvis vandige opløsning er en sterk
syre, b.-vandstofsyre. B.-vandstof fremstilles i regelen
ved at dryppe b. til en blanding av rødt fosfor og litt
vand (P-+ 3H20 + 3Br — H3PO3 + 3HBEr).
Bromāl, kem. forbindelse av kulstof, vandstof,
surstof og brom (C2HOBr3), er et med kloral analogt
aldehyd, væske med kp. 172—173°. Forener sig med vand
til bromalhydrat (C2H3O»2Br5) som er fast.
Bromāter, bromsure salter, ligner i alt væsentlig de
tilsvarende klorater; de spaltes saaledes under
surstofutvikling og gir ved ophetning med brændbare stoffer
anledning til mere eller mindre livlige forbrændinger.
Bromberg (polsk Bydgosšč), Polen, by i den forrige
preussiske prov. Posen, ved Brahe, nær iløpet i Weichsel,
og Bromberger-kanalen, banen Berlin—Thorn, 62 000 indb.
(16 000 katolikker, 1 500 jøder). Livlig industri (møller,
maskinbyggeri) og handel (tøammer, korn, kvæg).
Bromberger-kanalen, som forbinder Brahe (Weichsel) med
Netze (Oder), anlagdes 1774 av Fredrik den store. — B.,
vigtig handelsby i Polen. Kom under Preussen ved
Polens første deling (1772), tilbake under den nye stat
Polen ved freden i Versailles 1920.
Brombær (d.), bjørnebær (s. d.).
Bromeliāceæ, ananasfamilien (s. d.).
Bromīder er betegnelsen for grundstoffenes
forbindelser med brom, f. eks. fosfortribromid (PBEr3),
natriumbromid (NaBr) o. s. v. Almindeligvis
tænkes derved paa metallernes b., brommetallerne, der maa
opfattes som salter av bromvandstof (se Brom). B.
ligner i høi grad de tilsvarende klorider.
Bromidforstørrelse, se Fotografi.
Bromipīn, en forbindelse av brom og sesamolje, som
indeholder 10—33 pct. brom. Skal mangle de alm.
brompræparaters ubehagelige bivirkninger.
Bromi′sme, en ved længere, overdreven bruk av
brompræparater, i regelen bromkalium, optrædende
forgiftning der viser sig som mathet, sløvhet,
hukommelsessvækkelse, hudutslæt, undertiden saardannelse.
Bromkālium, et meget anvendt brompræparat som
virker beroligende paa centralnervesystemet og derfor
benyttes ved talrike nervelidelser, navnlig, i store doser,
ved epilepsi. For at undgaa kalisaltets indvirkning paa
hjertet, foretrækker mange i de senere aar
bromnatrium, der forøvrig virker som b.
Bromley [brå′mli], England, by i Kent, sydøst for
London, 34 000 indb. I nærheten Chislehurst.
Bromofo′rm, en vandklar væske, av behagelig lugt.
tungt opløselig i vand. Den virker bedøvende som
kloroform. Anvendes mest mot kikhoste.
Brompton [brp′mtn], England, bydel av London,
i vest, syd for Hyde Park, med South Kensington
museum.
Bromsyre er en kemisk forbindelse av vandstof, brom
og surstof (HBrO»); dens salter kaldes bromater (s. d.).
Bromsølvpapir, se Fotografi.
Brōmus, planteslegt av græsfamilien, temmelig høie
arter med forholdsvis store aks. Av vore 9 arter, hvorav
de fleste er ugræsplanter med ringe utbredelse, tør den
i akrer og paa tørre bergknauser sydpaa voksende bløt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
