Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283 Bronsefarver Brooke 284
Bronsesakernes udmerkede utførelse, deres vakre
ornamentik med de karakteristiske spiraler vidner om
befolkningens store tekniske færdighet og utviklede
skjønhetssans (se planche Bronsealders-saker). Av
gravenes rike utstyr med bruksgjenstande sluttes til troen
paa et liv efter døeden. Under b.s ældre tid indførtes
likbrændingsskikken; de brændte ben nedlagdes i
gravkister eller lerkar, gravene dækkedes av jordhauger eller
stenrøser, oftest av rund form. Gravpladsen var hyppig
et høit, fritliggende sted, i kystegnene ofte nær havet.
B.s former for de almindeligste vaaben og verktøi som
økser, kniver, dolker o. s. v. var i begyndelsen de samme
som i stenalderen, senere fremkaldte det nye materiale
ogsaa nye former. Mest
karakteristisk for b. er sverdet,
med den korte klinge og det
rikt forsirede haandtak,
oprindelig et stikvaaben, som
er utgaat som en
utviklingsform av dolken.
Eiendommelig for b. er endvidere
bronselurene, hvorav der i
Norge er fundet to par
(Jæderen, Oplandene), og som
synes altid at ha været
benyttet parvis. Desuten de
pragtfulde hængekar, hvis
bestemmelse er uviss. B.-
sakerne er utført ved
omhyggelig støpning, derimot
kjendtes ikke
lodningskunsten. Klædedragten bestod
av dyreskind eller av uldtøi,
holdt sammen ved naaler,
knapper og spænder. De
sidstes rikt vekslende former
danner et vigtig middel til
kronologiske bestemmelser.
Smykker var meget
almindelige, ofte av rav eller guld,
det eneste metal foruten
bronse som kjendtes i b.;
særlig hyppige er de
prægtige vredne eller
spiralformede ringer til hode, hals og
armer og de brede
halskraver. Belterne smykkedes med
plateformede prydelser med fremskytende spidser.
Tatovering og barbering var almindelig. Blandt
mindesmerkerne fra b. er helleristningerne (s. d.). B. avløstes
i Norden av jernalderen ved midten av det første
aartusen f. Kr.
Bronsefarver, bronsering. Ved pulverisering
rivning) av fine metalblade faar man et farvepulver av
god dækkraft. Det er nødvendig at sønderdelingen
foregaar paa denne maate, da man ellers faar runde korn
som ikke dækker saa godt. Ved ophetning (anløpning)
kan man gi pulveret forskjellige farvenuancer.
Gjenstanden, som skal bronseres, males eller lakeres først,
og naar den er næsten tør, paaføres bronsen, hvorefter
man kan gi den en yderligere overstrykning med klart
lak eller fernis.
Bronzino:
Bronsērmaskine. Naar etiketter o. 1. tryksaker
skal dekoreres ved bronsering, paatrykker man dem
først et klæbemiddel, hvorefter arkene sammen med
bronsepulveret indføres i en b. som besørger pulverets
jevne fordeling over de paagjældende flater.
Bronsesygdom, se Addisons sygdom.
Brontë [brå′nti], Charlotte, fru Nicholls (1816—
55), eng. forfatterinde, pseudonymet Currer Bell, hadde
Portræt av Ugolino Martelli.
en trist barndom og ungdom, blev guvernante, opholdt
sig en tid i Brüssel for sin videre utdannelse, utgav 1846
en samling digte sammen med sinpe søstre Emily (1818
—48) og Anne (1820—49), pseudonymerne Ellis og
Acton Bell. Charlotte B. vendte sig derefter til
romanen og blev paa dette felt en av Englands mere
fremtrædende forfatterinder. I den bekjendte «Jane Eyre»,
1848) leverte hun en varm og sterk kvindeskildring;
den gjorde stor opsigt, og hendes anseelse steg med de
efterfølgende romaner «Shirley» og «Villette». Hendes
ældste fortælling «The professor» utkom først efter
hendes død.
[Litt.:
Emily og Anne B. har ogsaa skrevet romaner.
Sigrid Undset, «Tre søstre» i «Samtiden» 1918.]
Bronte, Italien, by paa
Sicilien, prov. Messina, ved
Etnas vestre fot, omgit av
lavamarker, 18 000 indb.
Vinavl. Nelson blev 1799
utnævnt til hertug av B.
Brontei′on (græ.),
«tordenmaskine», som bruktes i
de græske teatre.
Brontosau′rus,
seDinosauria.
Brontotherīdæ, utdødeè
kjæmpemæssige,
næshornlignende pattedyr tilhørende
de laveste miocene lag paa
Rocky Mountains’
østskraaning.
Bronze, se Bronse.
Bronzīno, Angelo di
Cosimo di Mariano,
kaldt B. (1503—72), ital.
maler, elev av R. del Garbo
og J. da Pontormo. Videre
utdannet ved studiet av
Michelangelos verker.
Arbeidet i Firenze. Hans
historiske billeder er
maniererte, men hans portrætter
er ypperlige. Noget haarde
er de uovertrufne i eleganse
og karakteristik og blev
toneangivende for tidens
hofportrætter. Bedst
repræsentert i Uffizierne, Palazzoe
Pitti, Galleria Doria-Panfili i Rom, Louvre og
Frankfurt a. Main.
Bronzi′t, et rombisk pyroksenmineral som i kemisk
henseende er et magnesium-jernsilikat. B. hår en
grønlig eller brunagtig farve. Mineralet forekommer
ofte sammen med olivin som indeslutninger i basalt og
er blandt de bergartdannende mineraler i hyperiter og
b.-diabaser. En bergart, som udelukkende bestaar av
b., er bronzitit, som er fundet i Piemont og Pyrenæerne.
Brooke [bruk], Sir James (1803—68), rajah av
Saravak. Kom 1839 til Borneo, hvor sultanen av Brunei
gjorde ham til rajah av Saravak. Han undertrykte
sjørøveriet og fremmet handelen. 1846 fik B. sultanen til
at avstaa øen Labuan til englænderne, og 1863
anerkjendtes han av disse som uavhængig fyrste. Kort efter
reiste han til England og overdrog styret til sin nevø,
Sir Charles Johnson B.
Brooke [bruk], Stopford Augustus (18327—1916),
eng. prest og forfatter, meget beundret for sin
aandfulde veltalenhet; uttraadte 1880 av statskirken da han
ikke mere trodde paa miraklerne. Hans prækener er
utg. («Sermons», 1868—88, 6 bd.). Med fin litterær
forstaaelse skrev han «History of early, English littera-
]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
