Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
ture» (2 bd.) foruten en større bok om Tennyson (1894)
og et bind «Poems».
rookline [brúklain], Forenede Stater, by i
Massachusetts, 6 km. sydvest for Boston, for hvilken den er
en villaforstad, 30 000 indb. Reservoirer for Bostons
vandledning.
Brooklyn [brúklin], For. Stater, før 1895 selvstændig
by, nu bydel av New York, optar hele vesthjørnet av
øen Long Island og skilles fra det egentlige New York
ved East River; over denne fører 3 vældige broer.
Indbyggertal ca. 2 mill. (1917). Midt i byen ligger den
store Prospect Park, og derfra fører en vældig aveny ut
til forlystelsesstedet Coney Island ute ved sjøen. Store
dokker, endepunkt for den Norske Amerikalinjes ruter.
— B. (Breuckelen, senere Brookland) anlagdes 1623 av
nederlændere. De mest fremtrædende begivenheter i
dens historie er slaget paa Long Island 1776 ′paa
høiderne bak byen. Ordnet som by 41788, da den kun
hadde 1500 indb., fik B. byrettigheter først i 1834
(30 000 indb.).
Brookline Brouckeère
Broqueville [bråkvi′l], Charles Marie Pierre ]
Albert de, baron (1860—), belg. politiker, dannet juni
1911 et klerikalt ministerium, hvor han selv overtok
jernbaner, post og telegrat. Han hadde det første aar
kun et litet flertal i kammeret, men seiret ved valgene i
1912, hvorefter ministeriet rekonstruertes og B. overtok
krigsministeriet. I de følgende par aar førte kampen
om stemmeretsreformen til store streiker uten at dog de
radikale naadde noget synderlig resultat. 1913
gjennemførtes hærreformen, tildels under fransk paatryk. Aug.
1914 mottok B. det tyske ultimatum, kort efter
rekonstruertes ministeriet ved optagelse av repræsentanter for
alle partier; efter Belgiens rømning hadde det sit sæte
i Le Havre. Juli 1918 avgik B.; han indtraadte s. a.
som indenriksminister i ministeriet Delacroix, men gik
av efter valgene i nov. 1919.
Brorson, Hans Adolf (1694—1764), d. biskop,
salmedigter, var en prestesøn fra Nordvestslesvig. 1737
stiftsprovst i Ribe, 1741 biskop smst. B. er en av den
danske pietismes betydeligste mænd, navnlig dens
betydeligste salmedigter. B.s salmer, som er-direkte
utsprunget av hans
prestegjerning, eier uttryk for
alle en kristen sjæls
oplevelser. De findes
samlet i «Troens rare
klenodie» (1739) og
«Svanesang» (1765), utgit efter
B.s død. Det er
væsentlig sange til tidens
ariemelodier, meget
melodiøse, stundom litt
kunstige paa grund av
melodiernes art. «Klenodiet»
indeholder 274 nummer
av B., «Svanesang» 70.
En meget stor del av de
egentlige salmer er
oversættelser fra tysk. B. er
banebrytende i den
danske litteratur i retning
av at gi tanker og
følelser et fint, inderlig,
naturlig uttryk uden den slags «poetiske» omskrivninger
som Kingo og: hans samtidige var saa tilbøielige til.
[Litt.: Den bedste utgave av B.s «Psalmer og aandelige
sange» er P. A. Arlauds, Kbh. 1867; A. D. Jørgensen,
s*H. A. B», 1887.]
Brosbøll, Johan Carl Christian (1816—1900),
d. forfatter, skrev under merket Carit Etlar. B.s
Hans Adolf Brorson.
286
styrke som fortæller, hans evne til at opfinde de
eventyrligste hændelser, gjorde ham tidlig til en meget
folkekjær skribent. Efterhaanden tilegnet han sig ogsaa mere
litterær kultur: hans historiske milieu blev noget
solidere opbygget («Gøngehøvdingen», 1853), hans sprog blev
renere, og hans naturskildringer, navnlig hvor det
gjælder jyske egne, egtere og finere; til nogen betydelig
selvkritik naadde han dog aldrig. Av hans arbeider
kan forøvrig fremhæves: «Madsalune» (1841),
«Dronningens vagtmester» (1855), skuespillet «I Dynekilen» samt
den kvikke novelle «Blichers hat». Ogsaa som
dramatiker gjorde B. lykke, særlig med de historiske
folkeskuespil «I Dynekilen» og «Tordenskjold i Marstrand».
Brosche, se Broche. .
Broschi [brå′ski], Carlo, se Farinelli.
Brōsimum, planteslegt av morbærfamilien med et
par ved sit næringsindhold meget vigtige arter, saaledes
b. galactodendron, kaldt kotræet paa grund av en i
stammen værende melkagtig saft, som utgjør en vigtig
del av næringen for indbyggerne i Venezuela, træets
hjemstavn. » alicastrum, «brødnøtt-træet», gjør lignende
nytte for beboerne i Central-Amerika og Jamaica; frøene,
der smaker som hasselnøtter, r likeledes der et meget
anvendt næringsmiddel.
Brosme (brosmius brosme), tilhører torskefamilien;
har blot 1 lang rygfinne (alle vore øvrige arter tilhørende
samme familie har 2 eller 3 rygfinner); langstrakt
kropsform, uflekket (ældre eksemplarer) eller med 5—6
utydelig begrænsede, lyse flekker paa hver side (yngre
eksemplarer); ryg og sider lysegraa eller brunlige, under
graahvit. Ryg-, hale- og analfinne kantet med et hvitt
baand, indenfor dette et sort baand; blir omtr. 1 m.
lang. Fiskes i stort antal (med liner) paa bankerne
utenfor Romsdalen, Nordland og Finmarken; forekommer
forøvrig langs hele Norges kyst. Tilberedes som tørfisk;
eksporteres. (Se planche Fisker I, fig. 4.)
Broström, Daniel (Dan) (1870—), sv. skibsreder og
politiker. Efter endt handelsutdannelse gik han 1891
ind i farens forretning, blev 1898 medindehaver av det
nystiftede firma «Axel Broström & Son» og
eneindehaver av dette 1905. B. har deltat i grundlæggelsen
av den svenske Mexicolinje og den svenske
Amerikalinje, er direktør for Svenska Östasiatisca Kompaniet
og fl. a. selskaper og medlem av Nordisk
Skibsrederforenings styre. 1906—11 var han medlem av
andetkammer, hvor han sluttet sig til de frisindede, og
1914—17 statsraad og chef for marinedepartementet i
Hammarskiölds ministerium.
Brot, sjø som bryter, topper sig og falder ned med
stor magt; især paa grundt vand. Brukes ogsaa om
grunden selv, sml. Baae, Flu.
Brotræn kaldes i almindelighet de specielle
trænavdelinger som hæren medfører i felt for at kunne slaa
broer eller bygge færger til passage av vasdrag. Den
tilsvarende benævnelse hos os er brokompani (s. d.).
B. omfatter som regel 4- eller 6-spændte vogner, hvorpaa
det færdig forarbeidede bromateriel kjøres, samt det
til betjeningen fornødne personel. Man skjelner ofte
mellem let b., hovedsagelig bestemt til at følge
kavaleriet, og svært b., som skal kunne slaa broer sterke
nok til at bære hærens sværeste kjøretøier. B. deles i
almindelighet i broekvipager. En saadan omfatter et
visst antal vogner som fører bromateriel for en bro av
bestemt længde. B. er i almindelighet i utlandet
tilknyttet hærens høiere enheter som divisions-b., korps-b.,
armé-b.
Brouckère [brukǣ′r]. 1. Charles Marie Joseph
Ghislain de B. (1796—1860), belg. statsmand, tilhørte
før 1830, som medlem av generalstaterne, oppositionen
og arbeidet for Belgiens uavhængighet. Efter revolu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
