Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
krig mot slaveriets tilhængere. Negrene besvarte
imidlertid ikke hans opfordring om at slutte sig til ham, og
B. blev fanget og hængt. Hans død gjorde et pinlig
indtryk overalt i Nordstaterne og bidrog til at øke
uviljen mot slaveriet. Sangen om ham, digtet 1861,
blev Nordstaternes krigssang.
Brown [braun], Robert (1783—1858), eng. botaniker.
B. deltok i 1801 i kaptein Flinders videnskabelige
ekspedition til Australien; medbragte herfra ca. 4 000, for
største delen før ukjendte plantearter. Efter sin
tilbakekomst til England (1805) bearbeidet han sit materiale og
utgav herover meget betydelige systematiske og
morfologiske arbeider. B. var desuten ogsaa fysiolog og er den
første som klart har utredet frøemnets bygning og utvikling.
Brown [braun], Thomas (1778—1820), skotsk
filosof, 1910 professor i Edinburgh; indtar i sin filosofi et
mellemstandpunkt mellem den saakaldte skotske skole,
som han tilhørte, og Hume. Hans hovedverker er
«Observations on the Zoonomia of Erasmus Darwin», «Inguiry
into the relations of cause and effect» og «Lectures on
the philosophy of the human mind».
Browne [braun], Charles Farrar (1834—67),
amer. forfatter, pseudonymet Artemus Ward, berømt
humorist, grotesk, satirisk, fuld av indfald. Han var
typograf, begyndte med at levere humoristiske bidrag til
aviser, blev redaktør av et vittighetsblad, optraadte
derefter som humoristisk forelæser og vandt hermed først
egentlig sit ry baade i Amerika og England. «Artemus
Ward, his book» (1862), «A. W., his panorama», «A. W.
among the mormons», «A. W. in London».
Browne [braun], Hablot Knight (1815—82), eng.
tegner og illustrator, mest kjendt for sine
Dickens-illustrationer, som begynder i 1836 med «Pickwick papers»,
og som han undertegnet med pseudonymet Phiz.
Browne [braun], Rob ert (omtr. 1550—omtr. 1633),
eng. kongregationalist, begyndte som lærer og prest en
række heftige angrep paa statskirken. Dannet senere
den første separatistmenighet i England i Norwich,
flygtet 1581 tillikemed flere av sine tilhængere til
Middelburg i Holland, vendte 1584 tilbake til England, utsonet
sig med statskirken og overtok et presteembede i denne.
Senere fornyet han striden og døde i fængsel. Hans
opr. tilhængere. brownisterne, vedblev en tid at
eksistere som en særlig sekt, i Holland, England og
senere i Amerika. De betragtes med rette som
oprindelsen til den senere independentisme og
kongregationalisme.
Brownhills [brau′nhilz], England, by i Staffordshire,
8 km. nordnordøst for Walsall, 16 856 indb. (1911).
Kulgruber.
Brownie [brau′ni], d. v. s.
den lille brune, kaldes i
den skotske og shetlandske folketro et overnaturlig
væsen som tænkes at holde til i husene. B. har et
ragget ydre, men er venlig og hjælpsom mot
menneskene. Svarer til nissen.
Browning [brauw′niᶇ], Elisabeth Barrett, f.
Barrett (1806—61), eng. digterinde; var som barn meget
syk og vedblev at være svakelig; i aandelig henseende
var hun meget tidlig utviklet, lærte latin, græsk, italiensk,
spansk, fransk, tysk, blev hjemme baade i engelsk og
fremmed litteratur, fattet særlig kjærlighet til de græske
tragikere og til Shakespeare. Hun optraadte først
anonymt, senere under eget navn, blev anerkjendt og gjorde
opsigt med samlingen «Poem»s» (1884), hvori digtet «The
cry of the children», hvor hun talte fabrikbarns sak.
I 1845 blev hun kjendt med digteren Robert B. (s. d.);
deres venskap blev snart til kjærlighet, i 1846 blev de
hemmelig viet og reiste til Italien, hvor de slog sig ned
i Firenze, Casa Guidi. I den bekjendte samling
«Sonnets from the Portuguese» (1850) nedla hun sine kjærlig-
10 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Brown—Brownske bevægelser
290
hetsbekjendelser, i «Casa
Guidis windows» (1851
er motivet Italiens kamp
for sin selvstændighet, og
i «Aurora Leigh» (1856
leverte hun en stor
samtidsroman paa vers om
liv og digtning, mindre
merkelig ved idéernes
originalitet end ved den
varme følelse hvormed
de er fremsat. Gjennem
hendes digtning gaar et
sterkt krav omkjærlighet,
livsskjønhet og livsstyrke,
en høit baaret idealisme,
som bl. a. gav sig utslag
i frihetsbegeistring og
indignation over al
undertrykkelse; hendes vers
er uttryk baade for
hjerteglød og kvindelig, nervøs sjælsfinhet; hvad hun manglet,
var kunstnerisk koncentration og sikker formsans.
Browning [brau′niᶇ], Robert (1812—89), eng.
digter, en original, mandig, lidenskabelig kraft, en
kosmopolitisk aand, selvstændig og personlig, rik paa fantasi
og tanker, fremforalt
psykolog, indtrængende
og fin, men stundom
vanskelig og anstrengt i
sin digteriske
uttryksmaate. Han røbet sine
anlæg allerede som gut,
var til en begyndelse
paavirket av Shelley,
utgav 1835 digtet
«Paracelsus», som er forfattet
i dialogform, skrev digte
og dramaer, hvoriblandt
det fine og friske «Pippa
passes» (1841), og fandt
sin særegne form i den
dramatiske monolog:
«Men and women»,
«Dramatis personae». Til det
betydeligste av hvad han
har skrevet, hører den
store, sjæleskildrende
digtning «The ring and the book». B. blev 1846 gift
med digterinden Elisabeth Barrett B. (s. d.). Et utvalg
av B.s digtninge er overs. til dansk av N. Møller under
titelen «Granatæbler
Browni′ster, se Browne, Robert.
Brown-Sequard [brånsəkár], Charles Edouard
Elisabeth Barrett Browning.
Robert Browning.
1817—94), fr. fysiolog, Eksperimentelle fysiologiske
undersøkelser av blodet, den animalske varme,
rygmarvssygdomme, muskel-, nerve- og ganglie-systemet.
1864—69 professor i fysiologi ved Harvards universitet.
1878 Claude Bernards efterfølger ved Collège de France.
Grundlægger av behandling med organsaft ved prøver
med indsprøitning av kjønskjertelsaft mot alderdom.
Brownske bevægelser. Betragter man en væske som
ândeholder et fast stof i meget fint fordelt tilstand, gjennem
et mikroskop ved sterk forstørrelse, vil man se at de
smaa partikler av det faste stof befinder sig i stadig
uregelmæssig bevægelse, selv om væsken er absolut rolig.
Bevægelserne er kraftigere jo mindre partiklerne er, de
observeres ogsaa ved smaa partikler i luft som f. eks.
tobaksrøk. Fænomenet blev opdaget 1827 av
botanikeren Robert Brown (s. d.), men først helt forklaret av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
