Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev han medlem av den konstituerende
forsamling. Leopold I utnævnte ham til
indenriksminister, siden til krigsminister. 1832 gik han av og blev
direktør for mynten. 1835 grundet B. Belgiens
natiotionen 1830
nalbank og blev dens direktør til 1839. Som
borgermester i Brüssel (1848—56) utmerket han sig særlig
i koleraaaret 1849. Henri M. J. 6, de B. (1801
—91), belg. statsmand, bror av forann., medlem av den
konstituerende forsamling 1830 og av andet kammer
1833—48 og 1857—70. 1852 ministerchef og
utenriksminister i et saak. «forsoningsministerium» til 1855.
Efter den tid bekjæmpet han i kamret ivrig de
indrømmelser hans efterfølgere gjorde katolikkerne, indtil
han 1870 blev blind og trak
sig tilbake til privatlivet.
Brougham[brū′əm],Henry, baron B. and Vaux (1778
—1868), eng. statsmand, f. i
Edinburgh, optraadte som
18 aars gut med en
fremragende avhandling om lysets
brytning, blev 1800 sakfører
og grundla 1802 det endnu
eksisterende tidsskrift
«Edinburgh Review». Elfter en
betydningsfuld
advokatvirksomhet i løpet av de følgende
aar kom han i 1810 ind i
underhuset og leverte i
skilsmissesaken mellem Georg IV
og dronning Caroline et
glimrende forsvar for dronningen.
Fra 1816—30 var han en av
det liberale partis mest
fremragende talere i underhuset,
hvor han især virket for en
forbedret straffelov, for en
valgreform og for
folkeoplysningens fremme. Ved det
liberale partis seier 1830 blev
han lordkansler og ophøiet
til baron B. and Vaux og har
foruten fortjenesten av en
række betydelige og
nødvendige reformer inden rikets
høiesteret æren av at være
en av overhusets mest
energiske forkjæmpere for valgrefuormen av 1832. Sammen
med de andre liberale ministre gik B. av i nov. 1834,
og senere lykkedes det ham ikke at bli medlem av
nogen liberal regjering; men ved sin uavhængige,
frygtløse optræden og sin levende interesse for alle politiske
og sociale spørsmaal og endelig ved sit betydningsfulde
forfatterskap var han gjennem sit lange liv en mand
med stor indflydelse i det offentlige liv. Av hans skr.
skal nævnes hans taler for skranken og i parlamentet
(4 bd. 1838—44) og «Historical sketches of statesmen
on the time of George III» (1839—43).
Brougham [brū′sm], liten lukket énspændervogn
med kun ett sæte inde i vognen; kaldes ogsaa kup6.
Broughtonbugten [brå′tn-] el. Koreabugten,
stor bugt av det Japanske Hav paa østsiden av Korea.
Broughtonstrædet [brå′tn-], strædet mellem Korea
og Tsusjimaøerne, forbinder det Østkinesiske og det
Japanske Hav.
Broughty Ferry [brå′ti féri], Skotland, by i Forfar,
ved mundingen av Firth of Tay, 5 km. øst for Dundee,
5 250 indb. Dampfærgeforbindelse med det likeoverfor
liggende Tayport (Ferry port on Craig). Fiskeplads,
badested, havn.
— 2.
Brougham Brown
Adriaen Brouwer:
288
Broussonētia, planteslegt av morbærfamilien.
Herhen b. papyrifera, «papirmorbærtræet», et over 10 m.
høit træ, av hvis bast, «tapatrevler», tilberedes papir.
Hører hjemme i Østasien, men plantes ogsaa andetsteds,
f. eks. i Middelhavslandene.
Brouwer [bråu′ər], Adriaen (1605 ell. 06—38),
flamsk genremaler og raderer. Elev av Frans Hals,
senere paavirket av Rubens. Arbeidet i Haarlem,
Amsterdam og Antwerpen. B. er den klassiske
repræsentant for de nederlandske folkelivsbilleder, som skildrer
vertshuslivet med spil, drik og slagsmaal. Hans billeder
utmerker sig ved sine høie kunstneriske, ikke mindst
sine koloristiske egenskaper. I hans tidligere billeder
hersker en varm tone med
clairobscur-virkning, røde og
gule lokalfarver, i hans
senere en kjølig graalig
totaltone med fremherskende
emaljeagtig glatte, lyse,
blaagrønne lokalfarver. Kun ca.
50 billeder av ham kjendes,
de bedste i Paris, Petrograd,
Wien, Dresden og München.
Browa′llius, Johan(1707
—55), sv. biskop, politiker
og videnskapsmand. 1737
professor i Åbo, først i fysik,
senere i teologi, 1749 biskop
smst. Optraadte paa
riksdagen 1746—47 og 1751—52
som hattepartiets erklærte
tilhænger, hævdet kraftig
stændernes suverænitet
(skriftet «Om irriga begrepp
röōrande fundamentallagen»).
Ved siden herav utgav B. en
række tidsskrifter av
økonomisk el. moraliserende art
og utfoldet en i høi grad
mangesidig
forfattervirksomhet, som spændte over
teologi, filosofi, pædagogik samt
sprog- og naturforskning.
Brown [braun], Charles
Brockden (1771—1810),
amer. forfatter, vandt
anseelse ved sine talentfulde,
fantasirike fortællinger: «Wieland», «Ormond», «Arthur
I vertshuset.
Mervyn», «Edgar Huntley», «Clara Howard», «Jane
Talbot».
Brown [braun], Ford Madox (1821—93), eng.
maler. Utdannet i Belgien, Italien og Paris. Skjønt
han ikke tilhørte «prærafaeliternes» kreds, er han dog
mere end de fleste repræsentant for deres
kunstprincipper: han gaar i motsat retning av tidens akademiske
maleri, tilstræber saavel i tegning som kolorit en
samvittighetsfuld naturtroskap. Mange av hans billeder har
motiver fra Shakespeares og anden digtning. Senere
malte han ogsaa nutidsemner. Hans populæreste billede
er «The last of England», et emigrantpar som fra
skibsdækket sidste gang ser Englands kyst. Hans
kjæmpebillede «Work», som forestiller nedlægningen av en
rørledning i en gate, er en forherligelse av arbeidet. Det
tok ham 13 aar og fuldførtes 1865. (Se ill. sp. 291—292.)
Brown [braun], John (1800—59), amer.
abolitionist, begyndte 1855 sammen med sine sønner og nogen
faa tilhængere i Kansas en guerillakrig mot tilhængere
av slaveriet og bemægtiget sig 1859 med 16 hvite og 5
negre arsenalet i Harpers Ferry i Virginia i den
hensigt at væbne denne stats negre og begynde en borger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
