Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en original dansk
tragedie, sin «Zarine», en
efterligning av datidens
franske tragedier; den
blev opført 1772, gjorde
lykke, men blev ogsaa
en av foranledningerne
til Wessels «Kierlighed
uden strømper». I B.s
næste tragedie «Einer
Tambeskielver» (1772) og
i den friske
fædrelandssang «For Norge,
kjæmpers fødeland» gjorde
hans norske patriotisme
sig sterkt gjældende. B.
var en livfuld, myndig,
bred personlighet, skapt
til at herske og lede, han
øvet ogsaa i sin
geistlige stilling meget stor
indflydelse; i religiøs henseende var han strengt
rettroende, i politisk patriot og lojal borger. Det
betydeligste i hans litterære virksomhet var hans naturfriske
folkesange, hans malmfulde salmer og hans kraftige
taler: «Evangeliske sange» (1786), «Samling af Johan
Nordahl Bruns mindre digte» (1791), «Hellige taler»
(1797—98 og 1805). De dramatiske arbeider «Endres
og Sigrids bryliup» og «Republiken paa øen» samt det
episke digt «Jonathan» er uten værd. Begivenheterne i
1814 gjorde et sterkt indtryk paa den gamle biskop,
han hørte til Kristian Fredriks og
selvstændighetspartiets ivrigste talsmænd. Den uheldige krig og
konventionen til Moss beredte ham derfor dyp skuffelse, og
selv efterat unionen med Sverige var blit uundgaaelig,
utvirket han at Bergens repræsentanter paa det
overordentlige Storting av sine vælgere blev forpligtet til at
stemme mot foreningens indgaaelse. Han forsonet sig
dog snart med den nye tingenes tilstand. [Litt.: J. N.
Johan Nordahl Brun.
Brun, «Gammelt og nyt om og av biskop 3J. N. B.»
(Kra. 1877); D. Thrap, «Bidrag til den norske kirkes
historie i 19 aarh», bd. 1; A. H. Winsnes, «J. N. B»
(Kra. 1919).]
Brun, Louise, f. Gulbrandsen (1831—66), n.
skuespillerinde, f. i Bergen, gift med skuespiller Johannes B.,
debuterte samtidig med denne paa det første norske
teater i Bergen ved dets aapningsforestilling i 1850 og
gik sammen med sin mand i 1857 over til Christiania
theater. Hun var en dygtig, intelligent skuespillerinde,
nærmest i lyrisk, romantisk retning, optraadte ogsaa i
vaudeviller og i franske konversationsskuespil. Blandt
hendes roller var Fru Inger i Ibsens «Fru Inger til
Østraat». Besunget i et mindedigt av Bjørnson.
Brun, Michael Wallem (1819—91), d.
teaterdirektør, f. i Bergen, kom 1843 til Kbh., ledet i
1850-aarene Odense teater og senere Kasino (1861—63), Chra.
theater (1869—72), Folketeatret (1873—76) og
Dagmarteatret (1883—84). B.s folkekomedier «Gøngehøvdingen»,
«Ridderen av Randers bro» o. fl. gjorde stor lykke. Han
utgav et par selvbiografiske arbeider.
Brun, Sophie Christiane Friederike, f.
Münter (1765—1835), d.-t. forfatterinde. Hendes far var
tysk prest i Kbh.; hun vokste op i den tyske koloni og
var i sine verker sterkt paavirket av tyske digtere. Hun
reiste meget og stod i venskapsforbindelse med bl. a.
Klopstock, Herder, Wieland, Mme de Staël. Sine
indtryk har hun skildret i en række reiseberetninger.
Hendes hjem, som var samlingssted for en mængde digtere
og skjønaander, var saagodtsom tidens eneste æstetiske
salon.
Brun—Brunel 300
Brun, Sven (1812—94), n. prest, blev 1841
personelkapellan til Domkirken i Bergen, 1849 residerende
kapellan til Nes (Romerike), 1851 tredjeprest ved Vor Frelsers
kirke i Kristiania og 1858 sogneprest til den nyoprettede
Trefoldighets menighet sammesteds, hvor han forblev
til sin død. Han tok en fremtrædende del i de
kirkelige forhandlinger og møter og var en udmerket geistlig
taler, hvorfor han flere ganger var paa tale som biskop;
men han avslog denne stilling.
Brunalger, se Alger.
Brunchorst, Jørgen (1862—1917), n. naturforsker,
politiker og diplomat. Efter at ha studert
naturvidenskaper, navnlig botanik, og erhvervet doktorgraden i
Tyskland, blev B. 1886 knyttet som konservator til
Bergens Museum, hvor han indtil 1906, fra 1901 som
direktør, utfoldet en for institutionens fremgang særdeles
betydningsfuld administrativ virksomhet. B. sat paa
Stortinget, hvor han tilhørte venstre (og senere
samlingspartiet), I895—97 og 1903—06 ; var 1905 medlem av
Specialkomitéen. 1906 blev han utnævnt til generalkonsul og
ministerresident i Havana. 28 sept. 1907—18 mars 1908
var han medlem av Michelsens og senere av Løvlands
regjering og chef for Arbeidsdepartementet, gik efter
regjeringens avgang tilbake til sin post i Havana, var 1910—16
minister i Sthm. og fra 1916 til sin død minister i Rom.
Hans store arbeidskraft, praktiske mangesidighet og
initiativ fandt ogsaa anvendelse ved utstillingsarbeide i
Sthm. 1897, i Bergen (som formand i fiskerikomitéen)
1898 og i Paris 1900. B. er forfatter av en række
videnskabelige (botaniske) og populærvidenskabelige arbeider
(«De vigtigste plantesygdomme» (1887), «Tolv populære
foredrag om udvikling, liv og formering i planteriget»
(1900) og «Om arternes oprindelse» (1901)) og redigerte
Bergens Museums aarbok og maanedsskriftet «Naturen».
[Litt.: G. Gran, «Norsk aandsliv», 3dje samling.]
Brundi′sium, se Brindisi.
Brune [bryn], Guillaume Marie Anne (1763—
1815), fr. revolutionsgeneral. Ved revolutionens utbrud
boktrykker og skribent. 1793 oberst i republikkens hær.
1796 i Italien (Rivoli), 1798 i Schweiz (den Helvetiske
Republik), 1806—07 generalguvernør over Hansestæderne,
1804 marskalk. Gik 1814 over til Ludvig XVIII, 1815
igjen over til Napoleon. Myrdet i Avignon.
Bruneau [brynå′], Alfred (1857—), fr. komponist,
har særlig gjort sig bekjendt ved sine operaer til tekster
av og efter Zola, som «Le rêve» (1891), «L’attaque au
moulin» (1893), «Messidor» (1897), «L′ouragan» (1901).
Desuten symfoniske digtninger og requiem.
Fremstaaende musikforfatter («La musique française» o. fl.).
Brunehild, datter av vestgoterkongen Athanagild i
Spanien, egtet 566 kong Sigebert av Austrasien. Hans
bror Chilperik av Neustrien egtet 567 B.s søster, myrdet
hende straks, egtet sin frille Fredegund, myrdet 576
Sigebert og fængslet B., som dog senere kom paa fri fot
og blev formynderske for sin søn Childebert (d. 595) og
hans sønner. Fredegund og hendes søn Chlotar forfulgte
senere B., som vel en tid hadde overtaket og endog fik
magten i Burgund, men senere blev forraadt av sin egen
adel og dømt for mord paa 10 fyrster, deriblandt
Sigebert; hun blev slæpt ihjel av en hest. B. skildres som
skjøn, kysk og storsindet og maa ha været en betydelig
regent. Men de seierrike fiender bakvasket hende som
den av Sibylle varslede «morderske fra Spanien». Flere
forskere opfatter B. som original til Vølsungsagnets
Brynhild (s. d.).
Brunel [brynæ′l], 1. Sir Marc Isambard B.
(1769—1849), fr. ingeniør, tjente 1786—92 i den franske
marine, kom 1799 til London, hvor han 1819
projekterte og 1825—42 bygget Themsentunnelen. — 2.
Isambard Kingdom B. (1806—59), søn av ovenn., bygget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
