Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Great-Western-jernbanen og en mængde broer, hvorav
bør nævnes kjedebroen ved Hungerford, likesom han
ogsaa gjorde sig fortjent ved dokanlæggene i Cardiff og
Sunderland og bygget flere store dampskibe (f. eks.
«Great Eastern»).
Brunelle′schi [-le′ski], Filippo (1377—1446), den
italienske renæssanses første banebrytende arkitekt;
virksom i Firenze. Hans livsverk er den mægtige kuppel
paa domkirken i Firenze. Vigtigere for
renæssansearkitekturen er andre av hans verker, som kirkerne
San Lorenzo og det sirlige Capella Pazzi. Palazzo Pitti,
som er utført efter B.s utkast, blev det typiske
forbillede for den florentinske paladsstil. Hans
videnskabelige behandling av perspektivlæren har hat stor
betydning for malerkunsten.
Brune′t (ogsaa uttalt bryne′t
brunladen. Derav brunette
haarfarve (motsat blondine).
Brunetière [bryntjǽr], Ferdinand (1849—1906),
fr. litteraturhistoriker og kritiker, redaktør av «Revue
des Deux Mondes». Han beskjæftiget sig baade med
ældre og nyere litteratur, hævdet den ældre franske
digtning i motsætning til den nyere, stillet sig i
opposition til naturalismen og symbolismen, var i det hele
som kritiker noget doktrinær, men baade grundig og
ivrig, dertil en dygtig stilist. Blandt hans verker er
«Études critiques sur l’histoire de la littérature française»
1880—1903), «Le roman naturaliste» (1883), «L’évolution
des genres dans l’histoire de la littérature», «Essais sur
la littérature contemporaine», «Les époques du théâtre
français», «L’évolution de la poésie lyrique en France
au dixneuvième siècle» (1894), «Histoire de la littérature
française classique 1515—1830»; desuten kan nævnes
hans «Manuel de l′histoire de la littérature française».
Brune′tto Latīni (1210—94), ital. lærd, digter,
statsmand fra Firenze, levet en tid som landflygtig i
Frankrike, blev siden statssekretær i sin fødeby og Dantes
lærer. Hans store encyklopædi «Tesoro» var oprindelig
skrevet paa fransk. Med sit allegoriske, filosofiske og
naturvidenskabelige digt «Tesoretto», som er skrevet paa
italienske vers, er han en av de ældste italienske digtere.
Brunhilde, se Brunehild.
er fr. brunet [brynǽ],
om en kvinde av mørk
Brunius, August Georg (1879—), sv. forfatter og ]
kritiker, f. i Stockholm. B. var 1902—18 knyttet til
«Svenska Dagbladet» som teater- og kunstanmelder og
er fra 1919 medarbeider i «Göteborgs Handels- og
Sjōôfartstidningəe. B. har som kritiker været en begeistret
forkjæmper for de moderne kunstretninger og har
saavel overfor publikum som overfor kunstnerne øvet en
vækkende indflydelse. Av hans arbeider skal nævnes:
«Hus och hem» (1911), «Fäårg och form» (1913),
«Engelska profiler» (1914), «Shakespeare och scenem» (1916),
«Elaka dialoger om teater och verklighet» (1917) og
«Engelska bilder i fred, och krig» (1918). B. har ogsaa
Brunelleschi—Brunlanes
skrevet nogen skuespil, som har været opført paa «In- ]
tima teatern» og «Svenska teatern».
Brunius, Emma Maria Pauline (1881—), sv.
skuespillerinde, f. i Sthm., debuterte paa Olympiateateret
i Sthm. 1902, var 1904—06 ved Dramatiska teatern, og
har senere med en kort avbrytelse været knyttet til
Svenska teatern, til hvis høiest skattede kunstnere hun
hører. Fru B. har gjennem aarene spillet en lang række
høist forskjellige roller: i klassisk komedie (Celimène i
Molières «Le misanthrope»), i moderne komedie (frk.
Sperling i Kjærs «Det lykkelige valg»), i historiske tragedier
(Jeanne d’Arc i Schillers «Jomfruen av Orleans») og i
moderne borgerlige skuespil (den kvindelige hovedrolle
i Strindbergs «Dødsdansen» og Karen Bornemann i
stykket av samme navn). Vaaren 1920 optraadte hun
i Kra. — Hendes mand John B. (1884—) debuterte paa
302
Dramatiska teatern 1905 og har siden 1907 været
knyttet til Svenska teatern, hvor han blev regissør 1918.
Brunjernsten (limonit) er et mineral, som bestaar
av et vandholdig jernoksyd (H6 Fe2 O9): Optræder under
forskjellige former, mest i traadet krystallinske el. tætte
jordagtige masser, ofte forurenset av andre stoffer. De
tætte og mere kompakte varieteter anvendes som
jernmalm, f. eks. bønnemalm (s. d.), myrmalm (s. d.).
Brunkeberg, høide nord for Stockholm, det
nuværende Norrmalm. Bærer navn efter drost Brunke, som
henrettedes her 1319. Stedet er kjendt efter slaget den
10 okt. 1471. Kristian I’s hær paa B. blev angrepet fra
vest av Sten Stures bondehær, fra syd av Stockholms
besætning. Efter haard kamp maatte den danske hær
flygte. Dannebrog gik tapt og kongen selv saaredes.
Brunketofte, se Bunketofte.
Brunkul, en kulart fra tertiærformationen.
er brun eller brunsort, streken brun. I Danmark findes
b.-lag mange steder i Jylland. I Tyskland benyttes b. i
stor utstrækning dels som brændsel, dels til fremstilling
av tjæreoljer ved tør destillation. B.s værdi som
brændsel er meget forskjellig, men er i regelen større end
torvens og ringere end jurakullenes.
Brunla el. Brunlaug, herregaard i Tanum sogn,
Vestfold fylke (Jarlsberg og Larvik amt), har gjennem
tiderne git lenet, fylket, fogderiet og herredet sit navn.
Gaarden, som nu har en skyld av 55.70 skyldmark,
eiedes i begyndelsen av det 15 aarh. av slegten Galde
og kom derefter gjennem giftermaal over i
Krummedigeslegten. 1529 arvet den bekjendte Eske Bille gaarden,
som derpaa i lange tider hadde samme eier som det
nærliggende Fritzø, nemlig slegterne Jernskjeg (Baden),
Brockenhuus og Lange. 1670 avstod Ove Lange efter
kgl. paatryk B. og en mængde andre gaarder til Ulrik
Fredrik Gyldenløve, som indlemmet den i grevskapet
Lauervigen, og gaarden tilhørte grevskapsgodset indtil
1835, da den blev solgt til amtmand F. W. Wedel
Jarlsberg.
Brunlaag bro heter den bro over Laagen i
nærheten av Faaberg jernbanestation, paa hvilken
hovedveien fører fra Gudbrandsdalen over i dennes
sidedalføre Gausdal. I nærheten Brunlaag skyss-station og hotel.
Brunlanes, herred i Vestfold fylke (Jarlsberg og
Larvik amt), 190 km.2 med 4 735 indb. (1918); 25 pr. km.3;
Herredet svarer til B. prestegjeld med Tanum, Berg og
Kjose sogne. (Det gamle navn var Nesjar, bekjendt ved
sjøslaget 1016 mellem Olav Haraldssøn og Svein
Haakonssøn jarl). Herredet, som ligger mellem
Larviksfjorden i øst og den ytre del av Langesundsfjorden i
vest, strækker sig nordover til henimot den øvre ende
av Farrisvand, som for den største del hører til dette
herred. Mot kysten (i syd) er terrænget forholdsvis flatt;
her ligger strandstederne Nevlunghavn og Helgeroen
med told- og lodsstationer. Ved Larvikfjordens
munding ligger den gamle orlogsstation Fredriksværn (nu
sommerleirplads for landkadetterne) med det
nærliggende kysthospital for skrofuløse. Den største del av
herredet er skogdækket og opdelt i smaa lave aaser (240 m.).
Av arealet er 36 km.′ aker og eng, 100 km.′² skog og
54 km.² utmark m. m. Inden herredet ligger de store
gaarder Fritzø med Fritzøhus og Brunla. De vigtigste
næringsveier er jordbruk og skogdrift. Der er ogsaa
nogen fabrikdrift, hvoriblandt nævnes Agnes
Tændstikfabrik, en del stenindustri og istrafik. Fiskerierne
(makrel og hummer) er av ret stor betydning. I 1915
var utbyttet av fiskerierne 126 250 kr., derav falder
98 000 kr. paa makrel og 11 500 kr. paa hummerfangst.
Antagen indtægt 1918 3311 775 kr., formue 22 093 000
kr. [Litt.: Lorens Berg, «Brunlanes. En bygdebok»,
Kra. 1911.]
Farven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
