309 magers reise til maanen», hvis allusioner paa danske forhold er meget tydelige, og som hurtig fremkaldte et saksanlæg: ved at erklære forskjellige navne for trykfeil opnaadde han at bli frikjendt. 1796 utgav B. en satire over adel, enevælde og ortodoksi, «Aristokraternes katekismus», hvis form i det væsentlige falder sammen med Luthers katekismus, og hvortil der er knyttet en række «aristokratiske salmer» i den dengang saa yndede ironiske fremstillingsform. Malthe Conrad Bruun. Boken blev angit for kancelliet som statsfarlig, og B. selv flygtet til Hven. Efter hans tilbakekomst fulgte nye agitatoriske skrifter som B.s betydeligste satire, «En besynderlig trykkefrihedslov i keiserdømmet Abessinien», som hurtig fremkaldte nye saksanlæg, og B. flygtet paany, først til Sverige og derfra til Paris. Efter en ny og strengere presseforordning (av 1799) dømtes B. decbr. 1800 til at «forvises kongens riger og lande». Resten av sit liv tilbragte han i Paris, hvor han vandt sig et berømt navn som geograf og næsten likesaa stort ry som politisk veirhane. [Litt.: Fr. Birkedal-Barfod, M. C B», 1871.] </chapter> <chapter name="Bruun"> Bruun, Peter Daniel (1856—), d. officer og historiker, har især studert de gamle nordboers bygningsskik og har i dette øiemed foretat reiser til Grønland, Færøerne, Island og Norge. Resultatet av sine forskninger har han nedlagt i avhandlinger i «Meddelelser fra Grønland» og i den norske Fortidsmindesmerkeforenings aarbok. B. har ogsaa offentliggjort skildringer fra fremmede lande: «Sahara» (1893), «Afrika» (1901) o. fl. og desuten behandlet militære emner: «Krigen gjennem aartusinder» (1908 o. fl.). </chapter> <chapter name="Bruusgaard"> Bruusgaard, Johan Gustav Edvin (1869—), n. læge, embedse′ samen 1894, siden 1915 professor i hudsygdomme ved Kra. universitet. Har utfoldet en fremragende lærervirksomhet og har offentliggjort talrike videnskabelige avhandlinger; bl. a. har hans undersøkelser om de leukæmiske og pseudoleukæmiske hudlidelser vakt megen opmerksomhet. </chapter> <chapter name="Bruvik"> Bruvik, herred i Hordaland fylke (Søndre Bergenhus amt), 392 km.² med 4 028 indb. (1918); 11 pr. km.′; svarer til B. prestegjeld med B. og Stamnes sogne. Herredet, som ligger nordøst for Bergen omkring Sørfjorden og dens armer Bolstadfjorden og Eidsfjorden, bestaar dels av fastland: (276 km.′.), dels av øer (en del av den store ø Osterø, 116 km.²). Naar undtages ved de store fabrikker og kirkestedet B., er bebyggelsen spredt langs de steile fjordbredder, hvor der kun findes litet jord egnet for opdyrkning. Beiterne er gode. Fjeldene er især i den sydlige del høie og steile (1 098 m.). Av arealet opgives 9 km.² at være aker og eng, 89 km.′ skog (hvorav 57 km.3 løvskog) og resten, 294 km.², utmark, myr, snaufjeld og indsjøer (ferskvand ialt 7 km.²). Inden herredet er der en betydelig fabrikvirksomhet (Dale fabrikker, Vaksdal mølle, Boge mølle, Vestlandske kalkbrud, Stamnes stenbrud m. fl.). Fiskerierne har ikke væsentlig betydning. I 1915 var utbyttet av fiskerierne 57310 kr., derav for laks 27 840 kr., og for brisling 28 000 kr. Paa en liten ø, Olsnesøen (Ulfsnesøen), i Sørfjorden, nær Bruun—Bryant 310 hovedkirken, ligger Ulfsnesøn skolehjem for vanartede barn. Vossebanen passerer herredet og har i dette parti 20 tunneler med samlet længde 3 132 m. Herredet har egen sparebank, oprettet 1903. Antagen indtægt 1918 3 350 805 kr., formue 8 668 400 kr. </chapter> <chapter name="Bruxelles"> Bruxelles, se Brüssel. </chapter> <chapter name="Bruyèretræ"> Bruyèretræ [bryjǣr-], se Erica. </chapter> <chapter name="Bryan"> Bryan [brai′’n], William Jennings (1860—), amer. statsmand, f. i Illinois. Studerte i Chicago, blev sakfører 1883, 1891—94 medlem av kongressen, kjæmpet for frihandel, bimetallisme (fri sølvutmyntning) og for statskontrol med jernbaner og truster. Blev opstillet ved præsidentvalgene 1896 og 1900 som kandidat for demokraterne, folkepartiet og sølvmændene, men blev slaat av MacKinley (s. d.), navnlig paa grund av sin myntpolitik og sin motstand mot utvidelsen av det amerikanske kolonivælde. Ved præsidentvalget 1904 blev han ikke stillet, da demokraterne ikke vilde opgi guldmyntfoten. Istedet støttet han Parker mot Roosevelt, hvis seier atter samlet demokraterne om B.s energiske personlighet. 1908 var han igjen demokraternes kandidat ved præsidentvalget, men laa under for Taft (s. d.). Ved valget 1912 støttet han Wilson (s. d.) og førte samtidig en voldsom kamp mot trusterne. Til tak for hans virksomhet tok Wilson ham til utenriksminister mars 1913—jÐuni 1915. Med stor energi, idealisme og uklarhet virket han i denne stilling for freds- og voldgiftstanken. Særlig interesserte han sig for avsluttelsen av en række traktater (ca. 30) om voldgift (dog ikke tvungen) og forpligtelse til forutgaaende undersøkelse av alle stridigheter parterne imellem. Under Verdenskrigen erklærte B. sig for en absolut nøitralitetspolitik og forbeholdt sig ved given leilighet at forsøke fredsmægling. Efter sænkningen av «Lusitania» (s. d.) tok han sin avsked, da han som følge av sine fredsprincipper var imot at stille ultimatum til Tyskland om at respektere de Forenede Staters rettigheter. Som taler er B. vistnok for tiden sit lands ypperste. </chapter> <chapter name="Bryanske traktater"> Bryanske traktater [brai′an-], I 1913 sendte de Forenede Stater i Nordamerika ved utenriksminister Bryan opfordring til en række stater om at indgaa traktater om at tvistigheter som maatte opstaa, skulde forelægges en permanent international kommission paa 5 medlemmer til upartisk undersøkelse og betænkning, forsaavidt saken ikke blev at avgjøre ved voldgift. De Forenede Stater har sluttet traktater om oprettelse av saadanne undersøkelseskommissioner med amerikanske republikker og forskjellige europæiske stater, saaledes med Norge, Sverige, Danmark, Storbritannien, Frankrike, Italien, Portugal, Rusland og Spanien. [Litt.: Chr. L. Lange, «The American peace treaties», Kra. 1915.] </chapter> <chapter name="Bryant"> Bryant [brai′ənt], William Cullen (1794—1878), nordamer. digter, politiker, journalist, taler, optraadte 1817 med sit bekjendte digt om døden, «Thanatopsis», blev redaktør av «Evening Post», og utgav med længere mellemrum en række digtsamlinger og reisebreve. B. var en alvorlig, varmtfølende personlighet, et patriotisk og demokratisk sind. Som digter var han ikke særlig William Jennings Bryan.