Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
magers reise til
maanen», hvis allusioner paa
danske forhold er meget
tydelige, og som hurtig
fremkaldte et saksanlæg:
ved at erklære
forskjellige navne for trykfeil
opnaadde han at bli
frikjendt. 1796 utgav B.
en satire over adel,
enevælde og ortodoksi,
«Aristokraternes
katekismus», hvis form i det
væsentlige falder
sammen med Luthers
katekismus, og hvortil der
er knyttet en række
«aristokratiske salmer» i den
dengang saa yndede
ironiske fremstillingsform.
Malthe Conrad Bruun. Boken blev angit for
kancelliet som
statsfarlig, og B. selv flygtet til Hven. Efter hans tilbakekomst
fulgte nye agitatoriske skrifter som B.s betydeligste satire,
«En besynderlig trykkefrihedslov i keiserdømmet
Abessinien», som hurtig fremkaldte nye saksanlæg, og B.
flygtet paany, først til Sverige og derfra til Paris. Efter
en ny og strengere presseforordning (av 1799) dømtes B.
decbr. 1800 til at «forvises kongens riger og lande».
Resten av sit liv tilbragte han i Paris, hvor han vandt
sig et berømt navn som geograf og næsten likesaa stort
ry som politisk veirhane. [Litt.: Fr. Birkedal-Barfod,
M. C B», 1871.]
Bruun, Peter Daniel (1856—), d. officer og
historiker, har især studert de gamle nordboers bygningsskik
og har i dette øiemed foretat reiser til Grønland,
Færøerne, Island og Norge. Resultatet av sine forskninger
har han nedlagt i avhandlinger i «Meddelelser fra
Grønland» og i den norske Fortidsmindesmerkeforenings
aarbok. B. har ogsaa offentliggjort skildringer fra
fremmede lande: «Sahara» (1893), «Afrika» (1901) o. fl. og
desuten behandlet militære emner: «Krigen gjennem
aartusinder» (1908 o. fl.).
Bruusgaard, Johan Gustav Edvin (1869—), n.
læge, embedse′ samen 1894, siden 1915 professor i
hudsygdomme ved Kra. universitet. Har utfoldet en
fremragende lærervirksomhet og har offentliggjort talrike
videnskabelige avhandlinger; bl. a. har hans
undersøkelser om de leukæmiske og pseudoleukæmiske
hudlidelser vakt megen opmerksomhet.
Bruvik, herred i Hordaland fylke (Søndre Bergenhus
amt), 392 km.² med 4 028 indb. (1918); 11 pr. km.′; svarer til
B. prestegjeld med B. og Stamnes sogne. Herredet, som
ligger nordøst for Bergen omkring Sørfjorden og dens
armer Bolstadfjorden og Eidsfjorden, bestaar dels av
fastland: (276 km.′.), dels av øer (en del av den store ø
Osterø, 116 km.²). Naar undtages ved de store
fabrikker og kirkestedet B., er bebyggelsen spredt langs de
steile fjordbredder, hvor der kun findes litet jord egnet
for opdyrkning. Beiterne er gode. Fjeldene er især i
den sydlige del høie og steile (1 098 m.). Av arealet
opgives 9 km.² at være aker og eng, 89 km.′ skog (hvorav
57 km.3 løvskog) og resten, 294 km.², utmark, myr,
snaufjeld og indsjøer (ferskvand ialt 7 km.²). Inden herredet
er der en betydelig fabrikvirksomhet (Dale fabrikker,
Vaksdal mølle, Boge mølle, Vestlandske kalkbrud,
Stamnes stenbrud m. fl.). Fiskerierne har ikke væsentlig
betydning. I 1915 var utbyttet av fiskerierne 57310 kr.,
derav for laks 27 840 kr., og for brisling 28 000 kr. Paa
en liten ø, Olsnesøen (Ulfsnesøen), i Sørfjorden, nær
Bruun—Bryant
310
hovedkirken, ligger Ulfsnesøn skolehjem for vanartede
barn. Vossebanen passerer herredet og har i dette parti
20 tunneler med samlet længde 3 132 m. Herredet har
egen sparebank, oprettet 1903. Antagen indtægt 1918
3 350 805 kr., formue 8 668 400 kr.
Bruxelles, se Brüssel.
Bruyèretræ [bryjǣr-], se Erica.
Bryan [brai′’n], William Jennings (1860—),
amer. statsmand, f. i Illinois. Studerte i Chicago, blev
sakfører 1883, 1891—94 medlem av kongressen, kjæmpet
for frihandel, bimetallisme (fri sølvutmyntning) og for
statskontrol med jernbaner og truster. Blev opstillet
ved præsidentvalgene 1896 og 1900 som kandidat for
demokraterne, folkepartiet og sølvmændene, men blev
slaat av MacKinley (s. d.), navnlig paa grund av sin
myntpolitik og sin motstand mot utvidelsen av det
amerikanske kolonivælde. Ved præsidentvalget 1904 blev
han ikke stillet, da demokraterne ikke vilde opgi
guldmyntfoten. Istedet støttet han Parker mot Roosevelt,
hvis seier atter samlet demokraterne om B.s energiske
personlighet. 1908 var han igjen demokraternes
kandidat ved præsidentvalget, men laa under for Taft (s. d.).
Ved valget 1912 støttet han Wilson (s. d.) og førte
samtidig en voldsom kamp mot trusterne. Til tak for hans
virksomhet tok Wilson
ham til utenriksminister
mars 1913—jÐuni 1915.
Med stor energi, idealisme
og uklarhet virket han i
denne stilling for freds-
og voldgiftstanken.
Særlig interesserte han sig
for avsluttelsen av en
række traktater (ca. 30)
om voldgift (dog ikke
tvungen) og forpligtelse
til forutgaaende
undersøkelse av alle
stridigheter parterne imellem.
Under Verdenskrigen
erklærte B. sig for en
absolut nøitralitetspolitik og
forbeholdt sig ved given
leilighet at forsøke
fredsmægling. Efter
sænkningen av «Lusitania» (s. d.)
tok han sin avsked, da han som følge av sine
fredsprincipper var imot at stille ultimatum til Tyskland om
at respektere de Forenede Staters rettigheter. Som taler
er B. vistnok for tiden sit lands ypperste.
Bryanske traktater [brai′an-], I 1913 sendte de
Forenede Stater i Nordamerika ved utenriksminister
Bryan opfordring til en række stater om at indgaa
traktater om at tvistigheter som maatte opstaa, skulde
forelægges en permanent international kommission paa 5
medlemmer til upartisk undersøkelse og betænkning,
forsaavidt saken ikke blev at avgjøre ved voldgift. De
Forenede Stater har sluttet traktater om oprettelse av
saadanne undersøkelseskommissioner med amerikanske
republikker og forskjellige europæiske stater, saaledes
med Norge, Sverige, Danmark, Storbritannien, Frankrike,
Italien, Portugal, Rusland og Spanien. [Litt.: Chr. L.
Lange, «The American peace treaties», Kra. 1915.]
Bryant [brai′ənt], William Cullen (1794—1878),
nordamer. digter, politiker, journalist, taler, optraadte
1817 med sit bekjendte digt om døden, «Thanatopsis»,
blev redaktør av «Evening Post», og utgav med længere
mellemrum en række digtsamlinger og reisebreve. B.
var en alvorlig, varmtfølende personlighet, et patriotisk
og demokratisk sind. Som digter var han ikke særlig
William Jennings Bryan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
