Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
ved den store handelsvei mellem Brügge og Köln. Det
var residensstad for hertugerne av Brabant og senere for
de spanske statholdere. Da det efter sin deltagelse i den
nederlandske opstand mot Spanien var erobret 15855,
gik dets velstand tilbake, og først under det østerrikske
herredømme i det 18 aarh. begyndte ny opkomst. Mellem
1815 og 1830 var det skiftende med Haag de forenede
Nederlandes hovedstad. Opløpet i B. 25 aug. 1830 gav
signalet til den belg. revolution (gatekampene i B. 23—
—26 sept. 1830). Siden har B. været Belgiens hovedstad.
Under Verdenskrigen rykket tyskerne ind i B. den 20
aug. 1914 og holdt byen besat indtil efter
vaabenstilstanden høsten 1918.
Brüsselerkniplinger, se Kniplinger.
Brüsselertepper væves som fløiel, men med
uopskaarne poltraadløkker av uld. Grundvævningen er av
hampegarn. Ved egte b. anvendes sæt av poltraader
(3—8), med likesaa mange traader som mønstret har
farver. Hver enkelt farvet traad kan da danne løkke
efter mønstret som derved blir rent. Ved uegte b.
erstattes hvert sæt poltraader av en ved paatrykning
stykkevis forskjelligfarvet traad, mønstret derfor
forvisket.
Brystbenet (sternum) er en lang, flat knokkel, som
hos mennesket danner den forreste (ventrale) del av
brystkassen og til siderne staar i ledforbindelse med de
7 øverste par ribben. Føles let under huden. Bestaar
av tre dele, som er forbundet ved brusk, hos ældre
oftest benet sammenvokset. Haandtaket
(maniebrium) er bredest og tykkest, har ledstraaler for
kravebenet og 1ste ribbenpar. Den øverste rand er indskaaret
og begrænser halsgropen nedad. Klingen (corpus)
danner en let fremstaaende vinkel med haandtaket,
svarende til leddene for 2det ribbenpar. Sverdspidsen
(processus xiphoideus) bærer ingen ribben, men stikker
frit ned mellem de to ribbenbuer.
Brystbyld, se Bryster.
Bryster (nammæ), betegnelse for de to
fremhvælvninger paa brystet hos kvinder (sjeldnere ogsaa i lettere
grad hos mænd, særlig hos visse menneskeracer). B. er
dannet av de to melkekjertler og av fett som
omslutter og dækker disse. I barndommen er
melkekjertlerne tilstede som anlæg, ens hos begge kjøn, hos piker
begynder de at utvikle sig videre i pubertetsalderen.
Dog bestaar b. hos kvinder som ikke har født,
væsentlig av bindevæv og fett. Sin fulde utvikling naar
kjertlerne først under svangerskapet. Den utviklede kjertel
strækker sig fra 3dje til 7de ribben. Den er
halvkuleformet og sammensat av 15—20 kegleformige enkelte
kjertler eller lapper, som er radiært ordnet omkring
den fremspringende brystvorte (papilla mammæ) og
munder paa denne med hver sin utførselsgang. Papillen
er omgit av en mørkere hudsone (areola), som viser en
krans av knuter, dannet av store svedkjertler. Ogsaa
disse kan under diegivningen avsondre en melkelignende
væske. Sonen blir tydeligere under svangerskapet. B.
blir let sæte for sygdomme og irritationstilstande. Hos
nyfødte kan de svulme og avsondre «heksemelk». En
lettere hævelse med ømhet kan ogsaa indtræde hos
begge kjøn i pubertetsalderen og hos kvinder under
menstruationen. Under diegivningen kommer det ikke
sjelden, oftest i tredje eller fjerde uke efter fødselen, til
betændelse (mastit), som følge av smitte gjennem smaa
sprækker i papillen: Den kan gaa tilbake ved
behandling med omslag og uttapning av meiken, eller utvikle
sig tili brystbyld, som maa opereres. Den er meget
smertefuld. De kvindelige b. blir ogsaa forholdsvis ofte
sæte for svulster, saavel godartede som kræftsvulster.
De sidste kan begynde som en begrænset, haard knute,
som længe holder sig uømfindtlig. Ved tidlig operation
Brüsselerkniplinger—Brystkassen
318
er utsigten til helbredelse god, derimot ikke hvis
sygdommen har bredt sig til lymfeknuterne i akselhulen.
Brysthindebetændelse (plevrit) kan være en egen
sygdom av reumatisk natur eller optræde sammen
med gigtfeber (s. d.), men ledsager oftest lungesygdomme,
særlig lungetuberkulose. Er ikke sjelden det første
symptom paa en saadan. Dette kan skyldes at en
avgrænset og tidligere ubemerket lungetuberkulose bryter
gjennem til plevrahulen, eller smitten kan stamme fra
en tuberkuløs lymfeknute nær lungeroten og først
senere fra plevra brede sig ind i lungen. B. begynder
undertiden pludselig med frostanfald og kan da
forveksles med lungebetændelse. Oftere utvikler den sig
mere snikende. Forløpet er som regel langtrukkent.
Den betændte del av brysthinden blir ru og glidningen
av plevrabladene mot hverandre derved vanskeliggjort
(tør plevrit). Patienten føler et pinlig hold, aander
overfladisk og er ofte plaget av hoste. Ved langvarig forløp
dannes der som regel væskeansamling (ekssudat) i
plevrahulen (vaat plevrit), Er denne sparsom, kan den
opsuges av organismen, er den meget rikelig (til 2 1. eller
mere), maa den fjernes ved hjælp av en hulnaal som
stikkes ind gjennem brystvæggen. Er
betændelsesbakterier kommet med, kan ekssudatet bli mere eller
mindre materieagtig (purulent plevrit, empyem). Denne
tilstand følger oftest paa lungebetændelse. Den kræver
operation med drænering av plevrahulen til betændelsen
er helbredet.
Brysthinden (plevra), den tynde bindevævshinde som
dækker lungernes overflate og omkring lungerøtterne
slaar sig over paa mediastinum (se Brysthulen) og
utklær yttervæggen av lungerummene. B. faar saaledes
et lungeblad og et vægblad. De to blade ligger
tæt op til hverandre og omslutter den trange, lufttomme
og lufttætte plevrahule el. Iungesæk, som omgir
hele lungen. Plevra-bladene er paa indsiden speilglatte
og holdes fugtige av en sparsom serøs væske. Derved
lettes lungernes bevægelser under aandingen.
Brysthulen, den øverste del av den oprindelig
fælles kropshule som er adskilt fra bukhulen ved
mellemgulvet. Den er ved en skillevæg, mediastinum, som
gaar fra hvirvelsøilen til brystbenet, delt i de to
lungerum. Mediastinum indeholder hjertet med de store
aarestammer, luftrøret med dets to grener, brislen eller
dens rester og spiserøret. I lungerummene er lungerne
frit ophængt til mediastinum ved sine aarer og
luftrørsgrener, til alle sider omsluttet av brysthinden (s. d.).
Indaanding bevirkes ved utvidelse av b., dels ved at
ribbenene hæves (brystkassen utvides), dels ved at
mellemgulvet sænkes. Da lungerne hos den levende altid
er sterkt utspilt, slik at de falder sammen ved aapning
av b., og derfor øver et elastisk drag indover, hersker
der i b. et undertryk eller negativt tryk, som virker
sugende paa omgivelserne. Derved befordres saavel
utaandingen som særlig tilstrømningen av blodet i legemets
vener til de store venestammer og disses tømning i høire
hjertekammer. Undertrykket øker ved indaandingen og
avtar ved utaandingen uten dog at kunne gaa over i
positivt tryk saalænge luftveiene staar aapne.
Brysthvirvler, de hvirvler som bærer ribben, hos
mennesket 12.
Brysthøide, eg. 1.3 m. over høieste rot, det alm. sted
for maaling av tykkelsen paa staaende trær. Den
uregelmæssighet i stammeformen som er foraarsaket av
«rotutsvællingen», er her som regel ophørt.
Brystkassen (thoraæ), skelettet i kroppens brystdel.
Bestaar av de 12 brysthvirvler, de 12 par ribben og
brystbenet (se pl. Menneskets anatomiI, A og B).
Omslutter brystrummet, hvori lungerne, hjertet med
de store aarestammer, spiserøret og størstedelen av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
