Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
mavesækken og leveren er beliggende. B. er meget
elastisk, den kan utvides ved hævning av ribbenene (sml.
Brysthulen). B. er forholdsvis rummeligere hos
mænd end hos kvinder og viser i bygning store
individuelle forskjeller. En lang, flat b. med hængende ribben
og fremstaaende brystbensvinkel (se art. Brystben)
ansees som tegn paa svak konstitution med særlig
disposition for tæring.
Brystkrampe, se Angina pectoris.
Brystkræft, se Bryster.
Brystmusklerne, musklerne paa forsiden av
brystkassen og mellem ribbenene. Specielt den store b.
(musculus pectoralis major), som utspringer fra
brystbenet og kravebenet, gaar utover like under huden og
fæster sig paa overarmsbenet (se planchke Menneskets
anatomi 1I, C), og den lille b. (m. p. minor), som
gaar dækket av foregaaende fra fremre del av 2det til
5te ribben til skulderbladets ravneneb.
Brystning, et lavere vern om en terrasse, balkon,
trappe o. l. Kan være hel eller gjennembrutt eller
prydet med balustrer og ornamenter. Betegner særlig
den del av væggen som ligger mellem gulvet og
vinduets underkant.
Brystskjold, rygsiden av
(se Biller og Insekter).
Brystsyke, se Lungetuberkulose.
Brysttap, en tapforbindelse, hvor befæstigelsens fasthet
og støhet er sikret ved et fra tappen fremspringende
led (bryst), som griper ind i en tilsvarende fordypning.
Brystte (species pectorales) indeholder væsentlig lakris-
og altæarot; brukes endnu tildels som husraad mot hoste.
Brystvattersott (hydrothoraæ), ansamling av
blodvand, serøs væske i lungesækken, symptom ved den
almindelige paa grund av hjerte- og nyresygdomme
optrædende vattersott. I motsætning til
lungehindebetændelsen, som i regelen optræder ensidig, er b. hyppigst
dobbeltsidig.
Brystvernet ved en befæstning skal gi forsvareren
anledning til bedst mulig at utnytte sine skytevaaben,
samtidig med at det tjener til direkte dækning for den
aktive del av besætningen. B.s tykkelse bestemmes ved
den beskytning hvorfor det kan bli utsat, og det
materiale hvorav det utføres: jord, sten, betong, fast fjeld
o. s. v. Mens b. ved en skyttergrav av jord likeoverfor
infanteriild kan indskrænkes til 1—3 m., kan det ved
permanente sjøfæstninger gaa op til 30—40 m. B.s øverste,
paa det nærmeste horisontale flate kaldes kronen;
denne gaar fortil over i ytre og baktil i indre
brystvernsskraaning. Denne sidste gjøres ved hjælp av
beklædning saa steil som mulig, dels for at øke det dækkede
rum bak b., dels for at gi skytterne en bekvem
anlægsstilling. Kronens høieste, indre rand benævnes ildlinjen.
Brystvorte, se Bryster.
Brytekamp blev allerede av oldtidens folk dyrket
som idræt efter bestemt fastsatte regler. Berømt er
saaledes den av Homer i «Iliaden»s 23 sang besungne b.
mellem Aias og Odysseus, og ved grækernes olympiske
og istmiske leke spillet b. en stor rolle, bl. a. som den
sidste og avgjørende øvelse i femkampen (pentathlon).
Hos romerne dyrkedes ogsaa b., dog mindre som
legemlig opdragelsesmiddel, snarere, i hvert fald i keisertiden,
som professionel sport, der utøvedes av slaver eller
frigivne. Nordboerne dyrket b. sammen med andre
idrætter (Tors kamp med den gamle kvinde under
besøket hos Utgarðaloki). — I middelalderen dyrkedes b.
i Tyskland, delvis som et led i fegtekamp; en
fegtehaandbok med talrike illustrationer, som Albrecht Dürer
utgav 1512, og «Die Ringerkunst» av Fabian von
Auerswald med 85 træsnit av Lucas Cranach viser at b. stod
i blomst i Tyskland paa reformationstiden. Den
moinsekters første brystring
Brysterrampe—Brytning
320
derne b., som almindelig gaar under navn av
græskromersk, har sit hjemsted i Sydfrankrike, fra hvis
markeder og folkefester den fra midten av 19 aarh. utbredte
sig over hele det øvrige Europa som en almindelig
yndet idræt. I denne er det kun tillatt at utføre grep
med flat haand og kun fra issen til hoften; slag, støt,
benspænding, spark, strangulering (kvælergrep) o. s. v.
er forbudt. Beseiret er den som berører jorden
(underlaget) med begge skuldre paa samme tid. De almindelige
vegtklasser er nu: bantam (indtil 55 Kkg.), fjærvegt (55
—60), letvegt (60—67′/2), mellemvegt A (67′/2—75),
mellemvegt B (75—823/2), sværvegt (over 821/2 kg.). I Schweiz
øves en særlig art av b., «la lutte au caleçon», hvor
motstanderne er iført lærbukser av snit som
svømmebukser og ved kampens begyndelse har tak i hinanden
med en haand i bukselinningen ved hoften og med den
anden paa den opbrettede del av bukserne paa det ene
laar. I Tyrkiet er b. en national idræt; der kjæmpes
med nøken overkrop, som er indgnedet med olje. Jfr.
ogsaa Jiu-jitsu.
Brytning betegner i nordisk sproghistorie det
fænomen at kort e forandres til ja, som i oldn. bjarg, berg,
ved siden av berg, eller oldsv. jak, jeg, ved siden av
oldn. ek, naar der i den følgende stavelse stod (eller
hadde staat) en a. Foran en (oprindelig) u gik e over
til io (sml. n. jord med t. Erde). Efter sin oprindelse
kaldes begge disse sorter b. for a-b. og u-b. — Efter
tysk lingvistisk sprogbruk betegner b. delvis andre
vokalforandringer, f. eks. ich spreche, men du sprichst.
Brytning (refraktion), den retningsforandring som
en bølgestraale (se Bølgebevægelse) erholder ved
skilleflaten mellem to medier, naar bølgen gaar fra det
ene medium ind i det andet. Lettest iagttages
brytningen ved lysstraaler.
Hvis SC er en
lysstraale i luft som
træffer vandspeilet AB, vil
en del av lyset
reflekteres og en anden del
gaa ind i vandet langs
CD. En
perpendikulær paa skilleflaten
kaldes indfaldsloddet,
vinkelen mellem dette
og den indfaldende
straale
indfaldsvinkel (d og vinkelen Brytning (refraktion).
mellem den brutte
straale og indfaldstoddet b.s-vinkel (b). Er det brytende
medium isotropt, d. v. s. i optisk henseende ens i alle
retninger, saa gjælder følgende av hollænderen W. Snell
(Snellius) i 1621 opdagede love: Den brutte og den
indfaldende straale ligger i hvert sit medium paa hver sin side av
indfaldsloddet og i indfaldsplanet (d. e. et plan gjennem
den indfaldende straale lodret paa skilleflaten). Og:
Forholdet mellem sinus til indfaldsvinkel og sinus til
b.s-vinkel er konstant for de samme to medier. Dette
forhold kaldes b.s-forhold el. b.s-indeks og er lik
forholdet mellem bølgens forplantningshastigheter i første
og andet medium. B.s-forholdet for lys mellem det tomme
rum og et medium kaldes dettes absolutte b.s-forhold.
Det er for luft ved normal-tryk og -temperatur 1.00029,
for vand 1.333, kronglas 1.515 til 1.615, flintglas 1.609
til 1.752, diamant 2.487. Disse tal gjælder det gule
natriumlys (se Dispersion). Mens de egentlig
gjennemsigtige stoffers absolutte b.-s-forhold altid er større
end 1, kan det ved metaller være mindre end 1, f. eks.
ved sølv 0.18. Elektromagnetiske bølger (s. d.) og
lydbølger brytes ogsaa efter Snellius’ love, men b.s-indeks
er naturligvis da forskjellig. — Se forøvrig under Linse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
