Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Buffalo (by) - Buffalo Bill - Buffer - Buffet - Buffo - Buffon, George Louis Leclerc - Buffoneri - Bufoss - Bufær - Bug - Bugajev, Boris Nikolajevitsj (Andrej Bjelyj) - Bugeaud, Thomas Robert - Bugenhagen, Johannes - Bugge, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
og forbundet med New York ved Erie-kanalen. B. har
hat en sterk vekst. Den blev anlagt i 18605 under
navnet Ny-Amsterdam av et hollandsk selskap og fik sit
nuværende navn i 1810; i 1840 var indbyggertallet ca.
18 000, i 1900 var det 350000, i 1917 ca. 476 000 (nr. 11
i rækkefølgen av Unionens byer). B. har brede gater
og mange parker. Vældig industri; jernstøperier og
maskinfabrikker, slagterier, bryggerier, skofabrikker,
garverier, kemiske fabrikker etc. er de vigtigste bedrifter; en
stor del drives med elektrisk kraft fra Niagara. B. er
knutepunkt for 17 jernbanelinjer og flere kanaler og har
derfor en stor handel, især med korn og mel, kul og
trævarer. Katolsk universitet, lærerseminar, bibliotek,
kunstskole, museum, flere «colleges» etc. — Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i New York.
Buffalo [b»′fəlou] Bill, se Cody.
Buffer (puffer), støtputer som anbringes for enderne
av jernbane- og sporvogner o. a., og tjener til at opta
støt under rangering og bremsning av vognene. Paa
almindelige jernbanevogner brukes fire b., nemlig to i hver
ende. Hver b. bestaar av en rund jernskive, som sitter
paa en stilk, der ved en sterk fjær holdes presset ut
efter. Av de to b. for enden av en vogn er den høire
flat og den venstre hvælvet, hvorved motstanden i sporets
krumninger formindskes.
Buffet [byfé] (fr.), skjænkebord, skjænk.
Bu′ffo (ital., fem. buffa), komisk. Brukes i forskjellige
sammensætninger som aria buffa, opera bufJa. B. er
ogsaa substantiv og har samme betydning som buffone,
en spilopmaker, en nar, f. eks. b.-bas, en bassanger
som synger komiske partier etc.
Buffon [byfõ′], George Louis Leclerc, greve av
1707—88), fr. naturforsker. Var Linnés samtidige, men
mens denne først og fremst var den strengt
videnskabelige,
klassificerende systematiker, var det de enkelte
dyrs biologi som
interesserte B., og den dannede
lægmand han henvendte
sig til gjennem sine
skrifter, som var utarbeidet
med stilistisk færdighet.
Ved siden av biologiske
studier drev han ogsaa
palæontologiske og fik
gjennem disse øie for at
adskillige jordfundne
fortidsdyr adskilte sig fra
nutidsdyrene. Men han
saa intet andet heri end
at saadanne former i
tidens løp var utdøde eller
mulig endnu levet paa
jorden, men paa skjulte
steder, og det vakte ingen
forestilling hos ham om
dyreformernes vekslen og fremadskridende utvikling
gjennem forskjellige jordperioder. Likesom Linné ansaa han
dyr- og plantearterne som uforanderlige. — B.s
hoved-G. L. I.. Buffon.
verk er «Histoire naturelle, générale et particulière»,
36 bd., 1749—88.
Buffonerī (fr.), narrestreker, løier, jfr. Buffo.
Bufoss. 1. Vandfald (9 m.) i Nidelvens bielv Gjøv
(Gjevedalselv), Aamli herred, Aust-Agder fylke (Nedenes
amt). — 2. Vandfald (8 m.) i Nidelven i nærheten av
Arendal, Øyestad herred, Aust-Agder fylke (Nedenes amt).
Opgives f. t. at repræsentere 1 800 ef. hk., som ved
utbygning vil kunne bringes op i 5 000.
Bufær (buferd) kaldes den kreturflok som er paa vei
til eller fra sæteren. I spidsen rider eller gaar budeien,
hele husdyrflokken efter, fulgt av gjætergutten. Dagen
Buffalo Bill—Bugge
dette sker, kaldes bufarsdagen; den er for hver gaard
eller grænd gjerne fastsat efter gammel vedtægt. Da
skal der bl. a. trakteres med bufarsgrøt, d. v. s. en
kraftig rømmegrøt.
Bug. 1. Elv i Sydrusland, utspringer i Volhynien,
nær grænsen av Galizien og falder efter et 750 km. langt
løp ut i Sortehavet. — 2. Bielv til Weichsel, utspringer
i Galizien og gaar paa grænsen av Polen og Rusland.
Efter et 750 km. langt løp falder den ut i Weichsels
østre bredd.
Buga′jev, Boris Nikolajevitsj (1880—), russ.
digter, pseudonym Andrej Bjelyj, en av «det unge»
Ruslands mest fremragende symbolister med mystisk
anstrøk. Hans produktion som lyriker og essayist har
været meget stor, men ujevn og endnu ikke fuldt moden.
I det apokalyptiske mysterium «Den forventede» har
han git et storslagent, men dunkelt uttryk for den
kiliastiske tro paa verdensforløsning, et nyt rike. Hans roman
«Sølvduen» (1910), som i stilen minder noget om Gogol,
indeholder karakteristiske træk fra det religiøse liv i
Rusland i senere tid og det underlige sektvæsen. Enkelte
partier er av stor lyrisk skjønhet.
Bugeaud [byžå′], Thomas Robert, marquis de La
Piconnerie, hertug av Isly (1784—1849), fr. officer.
Utmerket sig i Napoleonskrigene. 1815—30 ute av
tjeneste. Under julikongedømmet ivrig talsmand for
regjeringen. 1836—38 i Afrika, hvor han kjæmpet heldig
mot Abd-el-Kader. 1840—47 generalguvernør over
Algerie, som han organiserte og styrte fortrinlig. For
seieren ved Isly over marokkanerne 1844 blev han
marskalk og hertug av Isly. Hadde natten mellem 23 og 24
febr. 1848 kommandoen over tropperne i Paris.
Bugenhagen, Johannes (1485—1558), t. geistlig,
1517 lektor i klosteret Belbuk. Grepen av Luther drog
han 1521 til Wittenberg,
hvor han 1523 blev
sogneprest. Fra 1535 var han
tillike professor ved
universitetet. Med rolig
grundighet og stor praktisk
arbeidskraft stod han ved
Luthers side. Størst
betydning fik han ved sin
kirkeordnende
virksomhet. 1528 ordnet han
kirkeforfatningen i
Braunschweig, 1529 i Hamburg,
1530—31 i Lübeck, 1535
i Pommern. 1537
kaldtes han av Kristian III
til likeledes at ordne den
danske kirkeforfatning.
B. blev her i to aar og
utrettet meget for kirke
og universitet,
betragtedes ogsaa som en slags overbiskop. 1542
i ordningen av hertugdømmernes kirkevæsen.
Bugge, Alexander (1870—), n. historiker, f. i Kra.,
søn av sprogforskeren Sophus B., student 1889, cand. mag.
1893, offentliggjorde i 1896 i «Historisk Tidsskrift» en
avhandling, «Handelen mellem Norge og England indtil
begyndelsen av det 15 aarh.», og erhvervet derpaa i 1899
Johannes Bugenhagen.
deltok han
doktorgraden med et nyt arbeide, «Studier over de
norske byers selvstyre og handel». I 1904 utkom
«Vikingerne» og i 1905 det betydelige og lærde arbeide
Vesterlandenes indflydelse paa nordboerne, især
nordmændene i vikingetiden» (utg. av Videnskapsselskapet).
B. virker ogsaa som utgiver av historiske kildeskrifter
«Diplomatarium Norvegicum» m, m.) og er en yndet
populærvidenskabelig forfatter i bøker, blade og tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
