Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
og Kirkkilisse med omegn. B. vandt ved krigen 23 000
km.² nyt land med 400 000 indb., et daarlig resultat i
forhold til ofrene av blod og penger. Skuffelsen var
stor og harmen ikke mindre over at talrike bulgarere
nu kom under græsk og serbisk aak. Aaret efter utbrøt
Verdenskrigen, og B., som haabet paa revanche, forholdt
sig avventende, idet kong Ferdinand ikke betænkte sig
paa at gaa til den side hvor byttet vilde falde.
Ententens mislykkede Dardanellertog og Ruslands nederlag i
Galizien sommeren 1915 førte B. over paa
centralmagternes side. Ved tysk bistand fik B. banestrækningen
gjennem Adrianopel til Dedeagatsj tilbake av Tyrkiet
sept. 1915, og efterat Mackensens tysk-østerrikske hær
hadde overskredet Donau, angrep B. Serbien østfra 14
okt. I løpet av 3 maaneder blev hele Serbien erobret,
og den bulgariske hær tok stilling langs Grækenlands
nordgrænse mot den fransk-engelske Salonikihær. Efter
umæniens indtræden i krigen erklærte B. det krig 1
sept. 1916 og erobret med tysk hjælp Silistria tilbake
og hele Dobrudja sept.—okt. s. a. Ved den anden fred i
Bukarest 7 mai 1918 Øgjenerhvervet B. det i 1913
avstaaede omraade. Tilsyneladende hadde B. faat opfyldt
sine nationale ønsker, ogsaa Kavala hadde det besat 12
sept. 1916, men den langvarige blokade opslet dets og
centralmagternes kræfter. Baade land og hær var
grundig demoralisert, da Franchet d’Esperey’s Salonikihær
aapnet den avgjørende offensiv 15 sept. 1918. Hæren
brøt fuldstændig sammen, og B. maatte overgi sig paa
naade og unaade ved vaabenstilstanden 29 sept. 1918.
Kong Ferdinand frasa sig tronen til fordel for sønnen
Boris (s. d.), som tiltraadte regjeringen 4 okt.
Forholdene i B. var efter krigen yderst daarlige, med dyrtid
og trykkende finansnød. En bonderevolte nov. 1918
vilde gjøre B. til republik, men den kraftige
førsteminister Todoroff og den smidige Danev, finansminister,
støttet kongen og hindret voldsomme omveltninger. Den
endelige fred lot dog vente paa sig; sept. 1919 mottok
B. de alliertes fredsforslag, og 27 nov. s. a. blev freden
undertegnet i Neuilly-sur-Seine. Bukarestfreden av 1918
blev annullert, B. maatte avstaa mindre grænseomraader
til Serbien og Grækenland og avstod sit landomraade
ved Ægæerhavet til ententen, som senere skal bestemme
over det. B. maatte indskrænke sin hær til 20 000 med
tilsvarende materiel, blev forpligtet til at betale 2′3/4
milliard kr.? i løpet av 37 aar med renter, til at avgi
kvæg og kul til nabostaterne og til at utlevere personer
som har gjort sig skyldig i overtrædelser mot krigens
love. Samme dag sluttet B. traktat med Grækenland
om befordring av emigration av gjensidige minoriteter.
Uroen i landet er stadig voksende, og bolsjevikisk
agitation vinder tilhængere. B.s skjæbne siden 1913 har
ikke været god, men dets førere kan ikke sies at ha
været uten skyld heri. (Kart: se Balkanhalvøen.)
[Litt.: «Bulgarerne» («Nationernes bibliotek» I) Kbh.
1918.]
Bu′lgaris, Demetrios (1801—78), græ. statsmand,
deltok i frihetskrigen og i at forjage den yngre
Kapodistrias 1832. Var 1855—59 premierminister, men ledet
siden oppositionen mot kong Otto. Hadde del i grev
Sponnecks fjernelse 1865; var fem ganger premierminister
under kong Georg og styrte 1874—75 uten finanslov,
blev sat under tiltale, men frikjendt av riksretten.
Buljong, se Bouillon.
Bull er navnet paa to temmelig utbredte n. slegter.
Den søndenfjeldske el. tønsbergske slegt B.
som fra Holsten kom til Norge i slutningen av det 17
aarh., hvor den bosatte sig i Tønsberg og omegn, og
hvor den endnu lever; et par av denne grens medlemmer
har repræsentert Tønsberg paa Stortinget. Den
nordenfjeldske el. trønderske slegt B., som efter
Bulgaris—Bull
370
traditionen var av engelsk oprindelse, kom til Norge
med Jens Andersen B., som 1580 blev sogneprest til
Støren. Til denne linje, hvorav ogsaa en gren lever i
Danmark, hører den berømte violinvirtuos Ole Bornemann
B., statsraad E Hagerup B., stadskonduktør i Kra.
Georg Andreas B., den første justitiarius i Norges
høiesteret Johan RandulfB. (1749—1829) og hans søn,
likeledes justitiarius i Høiesteret, Georg JacobB. (1785
—1854), generalkrigskommissær Anders Sandøe
Ørsted B. (1817—1906), doktor Edvard B. (1845—) og
mange andre. [Litt.: N. R. Bull, «Stamtavle over den
trønderske slegt Bull», Kra. 1886.]
Bull, Edvard (1881—), n. historiker, f. i Kra., cand.
mag. 1906, universitetsstipendiat 1910, docent 1913,
professor i historie 1917. B. har i sine videnskabelige
arbeider især behandlet Norges historie i middelalderen.
1912 blev han dr. phil. paa en avhandling «Folk og kirke i
middelalderen. Studier til Norges historie», et betydelig
arbeide som ut fra et
originalt og sterkt
personlig syn paa det
norske folks religiøsitet
kaster nyt lys over sit
emne. Nye synsmaater
til vor ældre historie
har han ogsaa gjort
gjældende i en række
avhandlinger i
«Historisk Tidsskrift», bl. a.
«Borgerkrigene i Norge
og Haakon Haakonsons
kongstanke»(1918),
«Studier over Norges
administrative inddeling i
middelalderen» (s. a.)
og «Sagaernes beretning
om Harald Haarfagres
»
tilegnelse av odelen» Ttot LÒ Cnnngl
(1920). Av hans andre Edvard Bull.
arbeider over norsk
historie skal nævnes: «Akers historie» (1914—18), «Den
pavelige legat Stephanus i Norge 1163» (Videnskapsselsk.
skr. 1915), «Vincens Lunge» (1917) og en fremstilling av
«Norsk historisk forskning 1869—1919» i «Norsk historisk
videnskap i 50 aar», utg. av den Historiske Forening 1920.
Siden 1915 redigerer han sammen med A. V’. Brøgger
«St. Hallvard. Tidsskr. for Oslos og Kristianias historie».
Et arbeide med emne fra moderne europæisk historie
er hans biografi av Karl Marx (1918). B.s mest
fremtrædende egenskap som historiker er hans fremragende
kritiske evne; i formel henseende utmerker hans arbeider
sig ved sin livfulde fremstilling og sin greie og klare
sprogføring. B., som tilhører det socialdemokratiske
partis venstre fløi, har i de senere aar ved talrike
foredrag og indlæg i pressen deltat i den politiske og sociale
diskussion. 1918 overtok han redaktionen av partiets
tidsskrift «Det tyvende Aarhundrede».
Bull, Edvard Hagerup (1855—), n. jurist.
finansmand og politiker, f. i Bergen, blev 1879 ansat i
Indredepartementet, men gik aaret efter over i
Finansdepartementet, hvor han 1888 forfremmedes til
ekspeditionssekretær. 1893 blev han ekstraordinær og 1895 fast
høiesteretsassessor. For perioden 1903—06 valgtes han
til femte repræsentant for Akershus amt paa Stortinget
(ordfører i budgetkomitéen), men gik 11 mars 1905 ind i det
Michelsenske ministerium og sat som (justis- og)
finansminister i dette indtil 7 nov. 1906, hvorefter han fra 15
febr. 1907 atter blev utnævnt til høiesteretsassessor. Fra
dette embede tok han avsked 1918. 1920 finansminister i
O. B. Halvorsens regjering. 1910—18 repræsenterte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
