Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
cæspitosa) og smyle-b. (a. flexuosa) hører til landets
og forøvrig til hele Nordeuropas almindeligste græs.
Den første kjendes let paa de tætte og faste tuer og paa
de ru og ribbede blade. Paa fjeldene vokser a. alpina
og i de allersydligste kystegne den sjeldne a. setacea.
Bunkeaare, stor aare, som før bruktes paa mindre
skibe; lægteraare; nu gammeldags.
Bunker [b′nkə] (eng.), kulkasse i et dampskib.
Bunkers kaldes de kul som tages ombord for
udelukkende at brukes til skibets fart i motsætning til
kullast.
Bunker Hill [bp′ᶇkəhil′], en 35 m. høi bakke paa
halvøen Charlestown, nu en del av Boston; her stod 17
juni 1775 den første haarde kamp i den nordamerikanske
frihetskrig. Englænderne under general Gage beseiret
amerikanerne. Til minde om kampen er høien prydet
med en 67 m. høi granitobelisk.
Bunketofte lund, skog i Skåne, 7 km. fra Landskrona,
hvor Johan Rantzau 4 mai 1525 overvandt de skånske
bønder, som under Otte Stigsens ledelse vilde understøtte
Søren Norby i hans oprørskamp for Kristian II.
Bunsen, Christian Karl Josias, friherre av (1791
—1860), t. diplomat og videnskapsmand, studerte
teologi og filologi i Marburg og Göttingen og blev efter at
ha opholdt sig i forskjellige lande paa Niebuhrs anbefaling
gesandtskapssekretær i Rom, hvor Fredrik Vilhelm III av
Preussen fattet interesse for ham og 1827 gjorde ham
til sin gesandt ved pavehoffet. Herfra forflyttedes han
til Bern og endelig til London. 1854 søkte B. uten
held at drage Preussen over paa vestmagternes side;
derimot fik han tilveiebragt enighet mellem den eng.
og preus. kirke om at oprette en protestantisk bispestol
i Jerusalem. Under sit ophold i Rom utgav han
«Beschreibung der Stadt Rom»; hans største verk er
«Ägyptens Stelle in der Weltgeschichte» (1845—57, 5 ba.).
Liberal av tænkemaate forsøkte han i sit skrift «Gott
in der Geschichte» at forene kristendommens idé med
den moderne videns synspunkter, og han har utgit en
god bibeloversættelse forsynt med forklaringer. Deres
gode hensigt til trods er hans skrifter hurtig blit
forældet.
Bunsen, Robert Wilhelm (1811—99), t. kemiker,
blev 1836 professor i kemi i Kassel, 1838 i Marburg,
1851 i Breslau, 1852 i Heidelberg, hvor B. virket,
indtil han i 1889 trak sig tilbake. B. har git
betydningsfulde bidrag til kjendskapet til cyanforbindelserne og
især til de meget giftige kakocylforbindelser; nævnes
maa ogsaa B.s arbeider over luftarternes analyse og
hans fotokemiske undersøkelser. Men videst kjendt er
B. gjennem den av ham og Kirchhoff 1860 skapte
spektralanalyse («Chemische Analyse durch
Spektralbeobachtung», Wien 1861). Foretok i 1846 en reise til Island
for at gjøre geologisk-kemiske undersøkelser over
vulkanske forhold.
Bunsenbrænder er en gasbrænder saaledes
konstruert at lysgassen blandes med luft før antændelsen,
hvorved man opnaar fuldstændig forbrænding med stor
varme uten lysende flamme. — En b. har et gasrør
ført ind i en cylinder, som er aapen i den øvre ende
og har aapninger ved den nedre. Naar der tilføres gas,
river gassen luften med sig, men kun saa meget at
gassen først tænder ved rørets øvre aapning. B. er
opfundet av R. W. Bunsen 1855. Princippet benyttes ved
alle Auer-brændere, gas-kokeapparater etc.
Bunsens element, se Galvaniske elementer.
Buntmaker (d. e. pelsverksskrædder), et fra det
tidligere skinderhaandverk utskilt fag. «Skinderne»
(oldn. skinnari) var nemlig foruten b. tillike beredere
av pelsverk og skind (hvitgarvere). «Skinnari» var
blandt de haandverkere som av kong Magnus Haakons-
Bunkeaare—Bur
380
søn anvistes boplads i Bergen ved byloven og var
saaledes fag allerede i. det 13 aarh. og et fuldt utviklet
byhaandverk. Kontorets tyske haandverkere (de [fif
Amten) hadde ogsaa kun betegnelsen «skinder». Herved
er imidlertid ikke utelukket at en fagavdeling allerede
var begyndt saavel blandt de tyske som norske
haandverkere. Sikkert er det nemlig at betegnelsen b. var
kjendt og benyttet ved utgangen av det 16 aarh. B.
og garverne fik imidlertid sent laug, neppe før
begyndelsen av 18 aarh. B. led et væsentlig avbræk ved
fagets deling, dog holdt standen sig anset og talrik i 16
og 17 aarh., men gik sterkt tilbake i 18 aarh. I vore
dage har b. litt meget ved handelens indgrep, og neppe
mere end halvparten av pelsverkshandelen er paa
haandverkeres hænder. Bedriften er nemlig, efterat
beredning av skind og pelsverk bortfaldt, mere av merkantil
end av faglig natur og kræver desuten en driftskapøpital,
som kun faa haandverkere er i besiddelse av. En del
av de eg. b. er derfor gaat over til
konfektionshaandverkere, som arbeider for de store pelsverksforretninger.
Bunyan [bǽ′njən], John (1628—88), eng.
nonkonformist, av profession kjelflikker, tjenstgjorde som ung
i parlamentshæren og sluttet sig senere til den
nonkonformistiske menighet. Han begyndte selv at præke
og vandt ved sin folkelige veltalenhet og dype fromhet
stor tilslutning. Restaurationen medførte at det blev
nonkonformisterne forbudt at præke; da B. trodset
dette forbud, blev han fængslet. I denne periode
utfoldet han en rik forfattervirksomhet baade paa prosa
og vers. Da Karl II 1672 ophævet alle straffe mot
dissenterne, kunde B. atter opta sin forkyndergjerning.
Han blev prest for den nonkonformistiske menighet i
Bedford. Blandt hans 59 skrifter er det allegoriske
digt «The pilgrims progress» (1678) det berømteste.
Bunzlau. 1. Preussen, by i Schlesien, ved Bober,
17 000 indb. (1915). Glas- og jernindustri samt
pottemakerier (det saakaldte bunzlauergods). Mindesmerke
over den russiske general Kutusov, som døde her i 1813.
Ved B. blev franskmændene slaat 30 aug. 1813. — 2.
Jung B., by i Böhmen, ved Iser, 17000 indb. (1914).
Stor handel og industri. Det er en gammel by,
grundlagt 995. — 3. Alt-B., gammel by i Böhmen, ved Elben.
Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, greve av
(1797—1865), østerr. diplomat, gesandt i Karlsruhe,
Stuttgart, Turin og Petrograd (1848). Det skyldtes hans
bestræbelser at tsar Nikolai 1849 lot sin hær rykke ind i
Ungarn. Siden var han Østerrikes ministerchef og
utenriksminister under Krimkrigen og repræsenterte sit land
paa kongressen i Paris 1856.
Buonacco′rsi, se Vaga, Perino del.
Buonarroti, se Michelangelo.
Buuoninsegna [-séña], se Duccio.
Buonvicino [vitš′nå], se Bonvicino.
Buononcini, se Bononcini.
upre′stis, se Pragtbiller.
Bur, fælles betegnelse for en av de vigtigste bygninger
ved det gammelgermanske gaardsanlæg. Selve ordet
synes at tyde hen paa beboelseshus, og det har ogsaa i
de ældste germanske sprog betydning av familiehus i
motsætning til hallen, repræsentationshuset. B. var
ogsaa særlig kvindernes hus, mens mændene spiste, drak
og sov i hallen. Det blir middelalderens og
folkevisernes høienloft, hvor de unge jomfruer holdt til. Tidlig
har det ogsaa været benyttet til opbevaringssted for de
forraad som gaardens kvinder særlig hadde at styre
med og ta vare paa, som mat, klær, smykker o. s. v.
Til belysning av denne gamle bygningsskik findes intet
materiale saa rikt som det norske. Der findes en række
middelalderske b. som Finneloftet paa Voss, Stave i
Hallingdal, Rolstad fra Gudbrandsdalen, nu paa Bygdø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
