Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
(Fot. 0. Væring.)
Rolstadburet.
De setesdalske b. er ofte meget store, enkelte hæver sig
i «tri høgd», de telemarkske mere variert med de
konstruktive dele rikt utskaaret. Den senere type, som
sikkert ogsaa gaar tilbake til middelalderen kaldes
stabbur, d. e. ved stabber hævet fra jorden.
Bura′n kaldes de tørre og kolde nordlige storme i
Høiasien (Tibet), som raser i flere dage og er meget
frygtet paa grund av sin voldsomhet.
Burāno, Italien, by i prov. Venezia, 8 km. nordvest
for Venedig paa en ø i lagunen, 8 700 indb.
Tilvirkning av kniplinger.
Burbank, Luther (1849—), amer. gartner,
verdensberømt for sine planteforædlingsforsøk. Ved krydsning
og selektion av plantearter er det lykkes ham at
frembringe et stort antal nye og forbedrede kulturformer av
de før kjendte frugt- og blomstersorter, ofte av stor
praktisk-øgkonomisk betydning. Saaledes skal den
potetsort som bærer hans navn, og som har faat utbredelse
langt utenfor Amerikas grænser, aarlig ha indbragt de
Forenede Stater 17 mill. dollars. Som en av de
merkeligste blandt hans talrike frembringelser kan nævnes
den tornfrie kaktus (opuntia), hvis stamform er en
ørkenplante, tæt besat med skarpe torner. 1 tornfri
tilstand vil denne plante som udmerket kreaturfôr
kunne gjøre ørkenegne beboelige for mennesker.
Bekjendt er ogsaa B.s mange nye plommevarieteter, især
den stenfrie plomme, hvor kjernen ligger uten skal i
frugtkjøttet. B.s forsøksfelter ved Santa Rosa og
Sebastopol i Kalifornien besøkes hvert aar av talrike
plantedyrkere; ogsaa videnskabelige arvelighetsforskere (som
f. eks. Hugo de Vries) har studert B.s resultater med
interesse. [Litt.: W. S. Harwood, «New ereations in
plant life» (New York 1905); H. de Vries, 1. «Die
Neuzüchtungen Luther Burbank’s» i «Biol. Central-
P bd. 26, 1906, og 2. «Plant-breeding» (Chicago
1907).]
Burckhardt, Jacob (1818—97), t. kultur- og
kunsthistoriker, f. i Basel, studerte i Basel og Berlin teologi,
litteratur og litteraturhistorie. Han blev professor i
kunsthistorie i Basel, senere i Zürich, saa igjen i Basel
indtil 1893. Han utgav «Kunstwerke der belgischen
Städte» (1842), «Der Cicerone . . . der Kunstwerke
Italiens» (1855), «Die Kultur der Renaissance in Italien»
(1860; paa dansk 1903) og «Geschichte der Renaissance
in Italien» (1867). Efter hans død er utgit «Rubens»
(1898), «Griechische Kulturgeschichte» (1898—1900) o. fl.
B. var en kundskapsrik, original og forstaaelsesfuld
forsker, hans sprog er klart og letfattelig.
Buran—Bureus
382
Burckhardt, Johann Ludwig (1784—1817), scehweiz.
orientreisende, f. i Lausanne, studerte, navnlig arabisk,
i Tyskland og England; foretok mellem 1809—16 flere
reiser i Syrien, Ægypten, Arabien og Nubien. Han
døde i Kairo av overanstrengelse, netop som han skulde
ta fat paa sin oprindelige opgave, overdraget ham av
det afrikanske selskap i London: en reise tvers
igjennem Sahara. Hans dagbøker, som senere er utgit, er
av høi videnskabelig interesse.
Burda (arab.), kappe eller teppe av uld. 1. Den
kappe hvormed Muhammed lønnet Kåb ibn Zuhair for
et digt til hans ære. Denne b. var siden i de
omaijadiske og abbasidiske kalifers eie, indtil den blev
brændt ved mongolernes erobring av Bagdad. Ifølge et
sagn reddedes den og menes at være den b.
(burde-isjer′fe) som i fastemaaneden Ramadan utstilles i
Konstantinopel og tilbedes. — 2. Et berømt arab.
hyldestdigt til profeten, forfattet av al-Busfri (1213—«ca. 95),
en ægyptisk digter av berberæt. Digtet er
kommentert utallige ganger, og versene brukes som amuletter.
Burdett-Coutts [bədétkū́ts], Angela Georgina
(1814—1907), eng. filantrop, yngste datter av den liberale
politiker Sir Francis Burdett (1770—1844). Efter sin
bedstefar, bankieren Thomas Coutts, arvet hun 1837
over 20 mill. kr. i penger foruten en hovedandel i
arvelaterens betydelige bankforretning. Som Englands rikeste
arving fik hun mange egteskapstilbud, deriblandt fra
den senere Napoleon III, men hun avslog dem alle for
at vie sine midler og sin tid til velgjørenhetsvirke i
stor maalestok: hun grundla skoler, asyler og
forbedringsanstalter, bygget og utstyrte kirker, arbeiderboliger
og salgshaller, lindret nød efter princippet hjælp til
selvhjælp. Hendes virksomhet omfattet ikke blot
hjemlandet og kolonierne, men ogsaa fremmede lande. Som
en offentlig anerkjendelse herfor blev hun 1871 adlet
som baronesse B.-C. 67 aar gammel giftet hun sig med
sin sekretær, W. L. A. Bartlett (1851—), som antok
hendes navn, og som siden 1885 har været parlamentsmedlem.
Burdur (Buldur) by i det sydvestlige Lilleasien, like
ved en saltsjø av samme navn, 1 000 m. o. h., omfr.
12 000 indb. Frugtbar omegn. B. er ved en jernbane
forbundet med Smyrna.
Burdwan, se Bardwan.
Bure (Bureus), Anders (1571—1646), den sv.
kartografis far, utgav 1611 et kart over Sveriges nordligste
del. Hans hovedverk er et stort kart over Skandinavien
(omtr. 160 cm. bredt og 150 cm. høit), som utkom 1626
og gjennem hele det 17 aarh. var hovedkilden for alle
senere utkomne karter over Sverige.
Bure, i nordisk mytologi æsernes stamfar, fremkom
av stenen som Audhumbla (s. d.) slikket.
Bureau, Bureauchef og Bureaukrati, se
Byraa...
Bureau international permanent de la paix
[byrå′-Ñternasjåna′l-permanã′-dla-pǽ], se Fredssaken.
Bureau Veritas [byrå′-verita′s], et internationalt
registrerings- og klassificeringsselskap for skibe.
Hovedsætet er i Paris og avdelinger og agenter findes i alle
større havnestæder. B. V. kontrollerer og klassificerer
alle skibe som ønskes optat, og utfører et arbeide av
den største betydning for alle som har med skibsfart
at gjøre. Se ogsaa Norske Veritas.
Bure′ja, bielv fra n. til Amur, Østsibirien, falder
efter et omtr. 800 km. langt løp i Amur. I sit nedre
løp er den seilbar.
Burette [byre′t], se Byrette.
Bureus, A., se Bure.
Burēus, Johan (1568—1652), sv. oldforsker,
riksarkivar og riksantikvar, en eiendommelig type paa
renæssansetidens polyhistorisk utdannede videnskapsmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
