385 </chapter> <chapter name="Burgundiske lovbøker"> Burgundiske lovbøker er en av kong Gundobad (ca. 500 e. Kr.) paa grundlag av burgundiske og romerske retskilder utarbeidet lovsamling for Burgund (lex Burgundionum el. lex Gundobada). En særlov utgav kong Gundobad for de romereé som bodde i Burgund (lex romana Burgundionum). </chapter> <chapter name="Burhanpur"> Burhanpur, by i Indien, inde i landet ved elven Tapti, 330 km. nordøst for Bombay; ca. 30 000 indb. Før en betydelig by med mange minder (i form av forfaldne store bygninger) om tidligere storhet. </chapter> <chapter name="Burial sebili"> Buriāl sebīli, tunesisk sølvmynt — 62.6 fr. centimes (45.1 øre). </chapter> <chapter name="Burian von Rajecz"> Burian von Rajecz [rajéts], Stephan (1851—), greve, østerr.-ung. diplomat av ungarsk adel, var 1886—95 generalkonsul i Sofia, 1896—97 gesandt i Stuttgart, 1897—1903 i Athen og blev 1903 riksfinansminister i Østerrike-Ungarn. Han ledet som saadan Bosniens forvaltning og fik 1909 oprettet en landdag, men begunstiget serberne paa kroaternes bekostning. 1905 benyttedes han av keiseren som mægler i den indre ungarske politik, men uten held. 1911 blev han ungarsk minister ved hoffet i Wien og overtok jan. 1915 utenriksministeriet efter Berchtold. Det lykkedes ikke den energiske og myndige diplomat at hindre Italiens fredsbrud, og like saa litet held hadde hans fredsnote til de allierte sept. 1916. Efter Franz Josefs død erstattedes han dec. s. a. av Czernin (s. d.) og overtok atter finansministeriet, indtil han april 1918 igjen blev utenriksminister efter avsløringen av de Czernin’ske fredsplaner. B., hvem tanken om en forstaaelsesfred hele tiden synes at ha ligget nær, avgik 23 okt. s. a. med ministeriet Wekerle, da Østerrikes kapitulation stod for døren. </chapter> <chapter name="Buridan"> Buridan [byridā′], Jean, fr. filosof i det 14 aarh., var tilhænger av nominalismen og er især kjendt for sin behandling av spørsmaalet om viljens frihet: jeget er frit, men viljen avhængig av forestillinger. Hans navn er (uvisst av hvem) blit knyttet til eksemplet om æslet som stillet midt imellem to knipper høi maatte sulte ihjel (hvis determinismen var gyldig), fordi der ingen aarsak var til at foretrække det ene knippe for det andet. </chapter> <chapter name="Buuris"> Buuris, av en sidegren av den danske kongeæt, var en av kong Valdemars mænd som ydet ham store tjenester, særlig ved i 1157 at bevæge den sjællandske flaate til at falde fra Svend Grade. Han blev da ogaa rikt belønnet av Valdemar. Men 1165 var B. uwvillig til at hylde den lille prins Knut som kongens efterfølger, og lot sig først bevæge dertil, da han hadde faat et meget stort len i Jylland; to aar senere indlot han sig i forræderiske forbindelser med Erling Skakke i Norge og blev fra da av holdt i fangenskap paa Søborg. </chapter> <chapter name="Burislav"> Būrislav, seBoleslav. </chapter> <chapter name="Burjæter"> Burjæter (russ. bratskije), mongolsk folk i det sydlige Irkutsk og Transbaikalien indtil den kinesiske grænse, omkring Baikalsjøens sydlige halvdel. B. er fortrinsvis nomader, som flytter fra sted til sted med sine jurter (filttelte) og store hjorder av hester og hornkvæg. Under russisk paavirkning har jordbruk i nogen grad vundet indpas, jagt og fiske yder likeledes, omend nu sparsommere end Burjæt. H. 3 — Aschehougs konversationsleksikon Burgundiske lovbøker—Burlington 386 i tidligere tid, bidrag til livets ophold. Deres smedearbeider i jern og sølv, deres vævede stoffer og lærvarer spredes over store dele av Sibirien. B. var sjamanistiske naturdyrkere som sine nordlige og vestlige naboer indtil slutten av det 17 aarh., da buddhismen, for endel ogsaa græsk katolicisme, trængte ind; men den gamle overtro levet endnu ved siden av den nye religion. </chapter> <chapter name="Burke"> Burke [b́k], Edmund (1729—97), eng. politiker og skribent, vakte 1756 opmerksomhet ved et skrift «Om det sublime og det skjønne» og begyndte 1759 utgivelsen av «The Annual Register». Hans skrifter skaffet ham flere betydelige mænds venskap, og 1761—64 var han privatsekretær hos statssekretæren for Irland, Hamilton, og lærte herved tilgavns Irlands ulykkelige forhold at kjende. 1765 blev han medlem av underhuset. B. blev oppositionens bedste kraft, han bekjæmpet hoffets indflydelse og søkte at forsone England og de nordamerikanske kolonier. Skjønt det kostet ham hans mandat, tok han frimodig parti for kolonierne; han kjæmpet for at ophæve lovene mot katolikkerne og for Irlands frie handel paa England, skjønt hans arbeide for Irland kostet ham hans nye mandat for Bristol. Han utarbeidet Fox’ lovforslag om Indiens styrelse og bragte ved en glimrende tale Warring Hastings paa anklagebænken. B. vakte hele Europas opmerksomhet ved sit glødende hat til den franske revolution. Hans skrifter mot Frankrike («Reflections on the revolution» o. s. v. delte England i to leire og bidrog til hans landsmænds senere uforsonlighet mot Napoleon. Den bedste biografi av B. er J. Priors, London 1854. </chapter> <chapter name="Burke"> Burke [b́k], Robert O′Hara (1820—61), eng. opdagelsesreisende, f. i Irland. Han utvandret til Australien og blev i 1860 leder av en ekspedition som skulde utforske det indre. Han drog ut fra Melbourne, og ved hjælp av kameler, ført over fra Afrika, lykkedes det ham at komme gjennem ørkenen til Karpentariabugten i nord. Men paa tilbakeveien omkom han av sult i Sydaustraliens ørken. Efter ham kaldes landet syd for Karpentariabugten for B.s Land. </chapter> <chapter name="Burkne"> Burkne. 1. Norsk navn paa bregne. — 2. I vore floraer er b. brukt som særnavn for bregneslegten asplenium, hvorav der hos os findes syv arter. De almindeligste av disse er sort-b. (a. trichomanes), en liten art med smale enkeltfinnede blade med sortagtig midtnerve, grøn-b. (a. vwiride), meget lik foregaaende, men med grøn midtnerve, og olavsskjeg (a. septentrionale) med meget smal, stilklignende, 2—3-delt bladskive paa langt skaft. Skog-b. regnes nu til slegten athyrium, se Skogburkne. </chapter> <chapter name="Burleigh"> Burleigh [bə′li], William Cecil, lord (1520—98), eng. statsmand, tjente under Henrik VIII, blev statssekretær og 1572 under Elisabeth storskatmester og lord. B., som var ivrig protestant, hadde stor indflydelse paa Elisabeth. Hun forstod selv at hun maatte søke sin støtte hos den protestantiske del av folket, og B. tilskyndet hende til at gjøre skridtet fuldt ut; paa hans raad støttet hun skotterne mot Maria Stuart; han fik hende til at holde Maria fængslet da hun søkte tilflugt i England, og efter opdagelsen av Babingtons sammensvergelse bevæget han Elisabeth til at underskrive Marias dødsdom. B. har stor fortjeneste av Englands indre utvikling under Elisabeth. Fra B.s søĆn Thomas nedstammer markierne av Exeter, fra hans søn Robert markierne av Salisbury. </chapter> <chapter name="Burlesk"> Burle′sk (ital. burla, spøk), spøkefuld, latterlig, med bibetydning av det grovkornede, f. eks. karikerende overdrivelse av ydre eller indre misdannelser. </chapter> <chapter name="Burlington"> Burlington [bə′liᶇtn], flere byer i de Forenede Stater. 1. B. i Vermont ved Champlainsjøen, nær grænsen av Canada, 21 617 indb. (1916), med Vermonts statsuni-Trykt juli 1920.